Åbningssiden skred
Information Det sker Museerne Udstillinger Undervisning Kontakt Museumsbutik Oversigt
Det sker Det sker
pause



 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

mellemrum

Kulturarvsdage 2010
Lørdag d. 11. september.

Kulturarvsdagene er en årligt tilbagevendende begivenhed og afholdes altid den anden weekend i september. Hvert år fokuserer kulturarvsdagene på et særligt tema, der formidles bredt og populært ved arrangementer landet over.

I 2010 afholdes Kulturarvsdage under overskriften I Krigens Fodspor - Forsvarsbyggerier i Danmark. Med dette tema formidler Kulturarvsdagene den danske forsvarshistorie fra oldtiden til og med Den Kolde Krig, og der vil være rig lejlighed til at besøge alt fra borge til beskyttelsesrum.

Kulturarvsdagene tager udgangspunkt i den kulturarv, vi møder i byrummet og i landskabet, men tegner et bredt og mangfoldigt billede af kulturarven. Bygninger, genstande, erindringer og viden om hvordan man før talte og spiste, byggede og boede, handlede og regerede – alt sammen bringer det os i kontakt med andre tider og kaster et nyt lys over vores egen. Kulturarvsdagene byder på spændende, tankevækkende oplevelser. Ofte på steder, der normalt er lukkede, men som åbnes for publikum på netop disse dage.

Arrangementerne er gratis og åbne for alle, og de realiseres takket være engagerede lokale kulturinstitutioner og andre relevante aktører landet over.

I tilknytning til Kulturarvsdagene udkommer også et temahæfte, der uddeles gratis til publikum på dagene, ligesom der udarbejdes undervisningsmateriale om årets emne.

Kulturarvsstyrelsen står for udvælgelsen af tema, for koordinering af arrangementer og for publikation, undervisningsmateriale og pr. Information om Kulturarvsdagene vil altid være at finde her på kulturarvsstyrelsens hjemmeside, direkte på adressen www.kulturarvsdage.dk.

Årets arrangementskalender åbner fjorten dag før Kulturarvsdagene.

Kulturarvsdage er Danmarks bidrag til De Europæiske Kulturarvsdage, der finder sted hvert år i september i over 40 europæiske lande.


KULTURARVS DAGENE I SØNDERJYLLAND

Sønderjylland har i høj grad været skueplads for utallige krigshandlinger i tidens løb. Museum Sønderjylland sætter i årets arrangement fokus på de slesvigske krige 1848-51 og 1864 samt første verdenskrig.

Med arrangementer på Dybbøl Banke, Sønderborg Slot, Sønderborg Kaserne, Zeppelinbasen i Tønder og Sikringsstilling Nord vises nogle af de markante fodspor krigene satte i Landsdelen.
Deltagelse i arrangementerne er gratis.

hangar

Programmet er følgende:
Luftskibenes militærhangar

Tidspunkt:  lørdag d.11.september kl. 11.00 og 14.00
Mødested: Flyhangaren i Soldaterskoven Tønder

Tre enorme luftskibshangarer og en flyhangar blev etableret i 1915 under første verdenskrig, til at varetage den tyske militære rekognosceringen over Nordsøen.
De imponerende luftskibshangarer gik til, men efterlader sig stadig markante og spændende spor i terrænet. Den noget mindre flyhangar står endnu og er en af landets, hvis ikke Nordeuropas ældste.
Rundviser:  Manfred Petersen fra Zeppelin museet.                           Pris: gratis. Varighed 1½ time   

dybbol

Moderne forsvarsanlæg eller simple grusbunker? De danske skanser på Dybbøl Banke fra krigen 1864.

Tidspunkt: Lørdag den 11. september kl. 11.00
Mødested: Indgangen til Historiecenter Dybbøl Banke, Dybbøl Banke 16

Vi ser på resterne af de danske skanseanlæg fra krigen 1864 på Dybbøl Banke og sammenholder dem med de nye rekonstruktioner af skanseelementer, som er bygget på Historiecenteret. Modsat den gængse opfattelse, så var de danske skanser absolut tidssvarende og på nogle punkter banebrydende. Der var dog visse alvorlige mangler, som kostede danskerne dyrt.

Rundviser: Museumsinspektør Bjørn Østergaard
Pris: gratis  Varighed: 1½ time

havnen

Prøjsisk ridderborg og engelsk haveby. Det marinemilitære kvarter i Sønderborg

Tidspunkt13,00 -14,30
Mødested: Sønderborg Kaserne, Gerlachsgade, Sønderborg, vagten
Vi besøger Sønderborg Kaserne, den tidligere tyske marinestation, bygget 1906-08 – og bagefter ser vi eksempler på officersboligerne, der blev bygget på Jomfrustien og Helgolandsgade. Marinestationen var, sammen med Mürwik ved Flensborg, et led i udbygningen af den tyske højsøflåde. Marinestationerne blev med deres tyske ”ordensgotik” markante udtryk for kejser Wilhelm IIs personlige arkitekturpolitik – mens marinearkitekten havde firere hænder i officersboligerne, hvor Jomfrustien f.eks. blev bygget som en af Tysklands første engelske ”havebyer”.

Rundviser: overinspektør Peter Dragsbo.
Pris: gratis. Varighed: ca. 1½ time

slottet

15.00: Sønderborg Slot – fra borgtårne til bastioner

Tidspunkt 15.00
Mødested: Sønderborg Slot, porten

Sønderborg Slot er også et stykke militærhistorie. Det starter med tårne og ringmure i middelalderen, men forstærkes i 1510 med bastioner til den nye teknik med kanoner. Siden har slottet været militært forældet, men det blev dog brugt som dansk kaserne 1850-1864 og tysk kaserne 1866-1918. Vi ser udstillingen om slottets historie og ser bagefter historiens spor rundt om slottet.

Rundviser: Overinspektør Peter Dragsbo. Pris: gratis. Varighed: ca. 1 time


Gammelskov Batteriet i det tyske befæstningsanlæg Sikringsstilling Nord

Mødested: Parkeringspladsen på Østergårdsvej vest for Rangstrup
Tidspunkt: Lørdag 11. september kl. 14.00 og 15.00

I Gammelskov Batteri vil der blive fortalt om det tyske befæstningsanlæg Sikringsstilling Nord. Det var et stort system af forsvarslinjer tværs over Sønderjylland, som blev anlagt 1916-17 af den tyske hær. Det omfattede 900 bunkers, 40 kanonbatterier, flere linjer med skyttegrave, signalposter og oversvømmelsesanlæg samt militære jernbaner.  Befæstningsanlægget kom aldrig i anvendelse og blev gjort ubrugelig efter Genforeningen i 1920. Den nordvendte stærke stilling i tilfælde af et tysk angreb ville udgøre en stor sikkerhedsmæssig risiko for Danmark, derfor blev betonanlæggene sprængt 1923-26. Der er i dag o. 60 bunkers i nogenlunde hel stand, og en del heraf er tilgængelige for besøgende De udgør et enestående militær-historisk levn, også set i internationalt perspektiv.

Rundviser: Museumsinspektør Inge Adriansen.   
Pris: gratis.Varighed: ca. 50 minutter


Med venlig hilsen
Flemming Sørensen Arkitekt                                                          Museum Sønderjylland Bygningskultur                                               Aastrupvej 48a · 6100 Haderslev
73 52 33 66
20 53 49 68


mellemrum

 


 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
mus sonderjylland
Til top Til top Til top Til top Til toppen af siden Daglig drift Grafisk design Sekretariatet Til top Sekretariatet Daglig drift Grafisk design Til top Kontakt