|

Hos smeden kan man selv få lov at smede en pilespids.
Foto: Merete Essenbæk.
På krigsstien
Tirsdag - fredag 14.-17. oktober 2008 - kl. 11.00 - 15.00
og
Lørdag - søndag 18.-19. oktober 2008 - kl. 13.00 - 16.00
I efterårsferien er Arkæologi Haderslev på krigsstien. Anledningen er, at de mange flotte våben, der blev ofret i Ejsbøl Mose for mellem 1800-1500 år siden atter er at se i museets udstillinger.
Efterårsferien på museet begynder om tirsdagen med madlavning over bål, torsdag og fredag er der mulighed for at fremstille sin egen pil og lære at skyde med bue og pil.
Lørdag og søndag kan man slutte af med at slå hinanden ihjel - på spillebrættet!
Aktiviteterne foregår tirsdag-fredag kl. 11-15 og i weekenden kl. 13-16. Hver dag kl. 15 er der omvisning i museets udstilling om Ejsbøl Mose.
Krigsbyttet er vendt tilbage
I Ejsbøl Mose umiddelbart nord for bygrænsen til Haderslev fandt arkæologerne ved udgravninger i 1955-1964 og igen i 1997-1999 hundredvis af ødelagte våben.
I mosen lå sværdklinger og lansespidser, som var blevet sammenbukket og sønderhugget. Skjolde, pile, seletøj og bælteudstyr var, før de blev kastet ud i mosen, blevet flået fra hinanden og derefter delvis ødelagt af flammerne fra sejrherrernes bål.
De mange våben og personligt udstyr, som knive og bæltespænder er blevet ofret til krigsguderne som tak for en storslået sejr for mellem 1800 og 1500 år siden.
De mange flotte genstande fra Ejsbøludgravningerne er normalt udstillet på Arkæologi Haderslev, men har længe været til genkonservering. De var nemlig begyndt at korrodere og smuldre væk! Blandt andet derfor fik museet nyt klimaanlæg i sommeren 2006. Desværre har det taget længere tid end forudset at få klimaanlægget til at køre optimalt. Men nu fungerer det og publikum kan atter beskue jernalderens storhed og vanvid, ødelæggelse og død.
Hver dag i efterårsferien kan man få mere at vide om de arkæologiske udgravninger i Ejsbøl Mose, komme tæt på genstandene og høre om jernalderens krigsbytteofferfund.

Ejsbøl Mose som den ser ud i dag, og som den faktisk også så ud i jernalderen, da alle våbnene blev kastet ud i søen for mellem 1800 -1500 år siden.
De arkæologiske udgravninger i mosen blev foretaget i 1955-64 og i 1997-1999.
Foto: Museum Sønderjylland.
Jernalder på menuen
"Uden mad og drikke, dur helten ikke", siger det gamle ordsprog. Derfor begynder efterårsferiens krigshandlinger også med madlavning.
Over bålet kan man lave jernaldermad, som også krigeren har guffet i sig før han er gået på slagmarken.
Menuen står bl.a. på grød, brød og suppe.
Maden i jernalderen - også til en kriger!
Vi ved en del om den mad, man spiste i jernalderen; fra grave, bopladser og offerfund.
I rige grave har arkæologerne fundet hele sæt opdækninger af spisegrej og mad, f.eks. keramikskåle, kniv og knogler efter en skinkesteg.
Fra bopladserne henter vi oplysningerne om føden fra affaldsgruber, hvori der er fundet potteskår, nogle endda med påbrændt mad, knogler, frø og korn (kaldet makrofosiler).
Fra moserne har vi fund af madkar og ikke mindst moseligene, hvis maveindhold kan fortælle os både om, hvad man spiste, og hvad der derfor blev dyrket og høstet på markerne.
Endelig kan forskellige naturvidenskabelige analyser f.eks. pollenanalyse fortælle, hvad der groede af planter og træer i jernalderen.
Mælk
Mælken fra køer, geder og får er sandsynligvis blevet anvendt til smør og oste. På den måde kunne det holde sig i flere måneder i modsætning til frisk mælk. Fund af ostesier og analyse af disse har vist, at de faktisk er blevet brugt til behandling af mælk.
Planter
I jernalderen havde man ikke haver. Men fund af indsamlede vilde planter f.eks. fra maveindholdet fra moselig og kældre vidner om, at man systematisk har indsamlet ukrudtsfrø og anvendt dem i madlavningen. De frø man typisk indsamlede var spergel, rødknæ, vejbred, pileurt og hvidmelet gåsefod. Vilde planter, som vi i dag kalder ukrudt og som vokser der, hvor der er dyrket mark f.eks. i kornmarker.
Kød
Kød har man fået fra husdyrene, dvs. grise, køer, får/geder og fjerkræ. Fra knoglefund kan man tydeligt se, at også jernalderbonden spekulerede i bestandens sammensætning og avl. Nogle dyr er først blevet slagtet, når de var blevet gamle og udtjente som avlsdyr, medens andre dyr er blevet slagtet helt unge.
Man har også gået på jagt, men først og fremmest var jernalderens mennesker bønder, så det er ikke mange knogler af vilde dyr, der findes på bopladserne.
Menuen
Det er vanskeligt at finde ud af, hvorledes maden er blevet tilberedt, hvornår man har spist, hvor meget og hvordan.
Men maveindholdet fra flere af moseligene vidner dog om, hvilke retter af mad, der er serveret.
I Tollundmandens mave, der er fra Silkeborgegnen og dateret til ca. 50 e. Kr., var der rester af en slags suppe eller grød bestående mest af byg, hør, sæddodder, pileurt, spergel og ca. 20 andre forskellige korn og ukrudtfrø.
Tollundmanden havde ikke spist kød. Det havde Grauballemanden til gengæld - men kun en lille smule-!!
En romer ved navnet Tacitus, der levede og rejste rundt i Germanien omkring 100 e. Kr. har skrevet om vores madvaner. Det skal dog ikke glemmes, at Tacitus mest skrev om de germanere, der boede tættest på grænsen til Romerrigets grænse Limes, så hans beretninger skal nok tages med et gran af det dyre romerske importerede salt!!
Tacitus skriver:
"Som drik har de en væske fremstillet af byg eller hvede og gæret således, at den får nogen lighed med vin. De som boer nærmest Rhinen køber også vin. Deres føde består af vilde frugter, uhængt vildt og tykmælk. Uden finere anretning og uden tilsætning af krydderier jager de sulten bort". (Tacitus Germania, artikel 23).
Skal vi vide noget mere om vores madvaner for 2000 år siden er det nok mere nærliggende at kigge på vores tip-tip oldeforældres måltider og køkken. På landet for 150-200 år siden var kosten a la jernalderen. Der blev serveret masser af byggrød, groft brød, mælkeprodukter, når der var mulighed der for det, dvs. om foråret og kun lidt kød og fisk. Frisk kød og fisk var nok sjældent og kun når der blev slagtet, ellers var det røget eller tørret.
Opskrifter
Jernalderkrigerens yndlingsret - kogte hvedekerner med kød og urter
6-8 personer
Ca. 2 l. vand
¾ l hvedekerner
1/2 kg. kød og gerne en okseknogle
1 lille stykker røget kød
1 l. vand
1/4 kg. champignon
2-3 løg evt. vilde løg, rams- eller skovløg
1/2 l. piskefløde
1/2 l. valle fra osteproduktion
1 l. hakkede urter (f.eks. brændenælder, timian, friske mælkebøtteblade osv.)
Salt
Evt. æblestykker
Hvedekernerne sættes i blød natten over. De skal være dækket. Om morgenen skylles kernerne godt. Nyt vand tilsættes og kernerne koges sammen med de udskårne kødterninger ca. 3/4 - 1 time. Løg, champignon og urter hældes ved. Vallen og fløden tilsættes, når det hele har kogt i ca. 1/2 time og lige inden serveringen tilsættes en stor håndfuld friske urter og salt. Tilsæt evt. mere vand. Kernerne suger meget!

Bygrød - er godt for slunkne maver
3-4 portioner
1-1,5 l vand
6 store håndfulde bygmel (groft og fint)
Evt. valle og mælk
Evt. æble, hyben og nødder
Salt
Honning og smør på toppen!
Bygmelet blandes med væsken (evt. dagen før og står og trækker i 12 timer), nødder og æbler og koger ca. 30 min. under omrøring. Skallerne fra byg må gerne koge med. Når den har kogt ca. 1/2 time sættes den i høkasse og står der i ca. 45 min. Pas på den ikke brænder på. Brændt grød smager ikke godt! Smages til med salt og honning. Hæld evt. mælk og smør ved under serveringen.

Gode flade brød
8-10 stk.
1 kop groft mel (hvede, spelt, rug )
2 kopper fin hvedemel - evt. mere
1 lille kop lunken vand, valle eller mælk
Surdej - fremstillet af: surmælk, vand, groft mel, honning og salt (gæret i køleskabet i min. 1 uge)
1 tsk. honning
½ tsk. salt
Ælt dejen godt sammen. Husk at tage en klump fra = en ny surdej, som skal bruges næste gang du skal bage. Del dejen i 8-10 portioner og rul den ud i små flade pandekagetykke runde brød på størrelse med pitabrød. Bag brødene gyldne på en stegepande. Spis dem med kærnemælksost, pølse eller smør.

Friskkærnet smør
1/2 l. fløde - gerne økologisk
Pisk fløden. Først til flødeskum og bliv så ved til den bliver til smør og kærnemælk. Hæld kærnemælken fra i en kop. Den kan bruges til brød eller æbleskivedej! "Vask" smørret ved flere gange at hælde lidt vand i smørret og med en ske presse det sidste kærnemælk ud. Når vaskevandet er klart, er smørret rent og det kan saltes efter smag og behag.

Kærnemælksost
1 l. økologisk eller gammeldags kærnemælk
Krydderier, frugtstykker ell. lign.
Salt
Tag kærnemælken ud af køleskabet ca. 10 timer før den skal bruges. Hæld kærnemælken op i en gryde og varm den ganske langsomt op til 40-45 grader. Rør kun et par gange i gryden for at fordele varmen og kun let. IKKE piske. Når kærnemælken er skilt i gulgrøn valle og tykke klumper ost tages den fra varmen og sies gennem en si eller et klæde. Bland den hvide ost med finthakkede krydderurter, frugt og nødder, hakket peberfrugt eller noget helt fjerde i osten. Smag til med salt. Vallen kan med fordel bruges som væsken i brød eller grød- eller drikkes!
Te
Te kan laves af mange forskellige tørrede og friske planter, og blade. Teen kan evt. sødes med honning. Man må prøve sig frem efter mængden af blade idet det afhænger af årstiden og vandmængden.
Her er nogle forskellige planter man kan bruge
Brombærblade
Brændenælder (topskud)
Gederams (grønne blade)
Hindbærblade
Hyben frugter og blade
Jordbærblade
Kamilleblomster
Lindeblade og blomster
Mynteblade og blomster
Padderokke (OBS. Meget vanddrivende)
Perikonblomster
Røllike blade og blomster
Tjørne blade og blomster
Vejbredblade
Æbleblade og skræller
Når sulten er stillet tirsdag og onsdag kan man torsdag og fredag gå i smedjen og selv smede en pilespids til en pil, som man bagefter kan lave.
Fredag er Haderslev Bueskyttelaug på besøg, og så kan du lære at skyde med bue og pil.
Hvis man har mere energi og ikke har fået nok krig, er der mulighed for at slå både tiden og hinanden ihjel på spillebrættet i weekenden.
Jernalderens brætspil omfatter både kendte spil som dam og mølle og ukendte spil som Nefatavl og Soldaterspillet Ludus Latrunculorum.
Museet har i efterårsferien åbent tirsdag - fredag kl. 10-16 og lørdag søndag kl. 13-16.
Entré.
|