Vinterferie på museet for børn

Tirsdag den 16. februar 2010 - fredag den 19. februar 2010

Kl. 13.00 - 16.00

I malerværkstedet kan man både tegne, skrive og male som for 500 år siden.

Foto: Merete Essenbæk

Kulør på renæssancen

I vinterferien 16.-19. februar 2010 skal der kulør på tilværelsen. Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev har fundet farver og pensler frem og inviterer alle børn og voksne ind i malerværkstedet. Man kan fra tirsdag til fredag hver dag kl. 13.00 - 16.00 designe sit eget våbenskjold, og derefter male det med en maling man selv har lavet. Har man allerede et skjold eller mangler juvelerne og hemmelighederne et sted at være, kan man i stedet male en æske i renæssancens farver og mønstre.

Det har siden oldtiden været almindeligt, at krigere har udsmykket deres hjelme, faner og våben med farver og figurer. Udsmykningen har ud over det dekorative haft en ret praktisk funktion. I kampens hede har man kunnet skelne, hvem der var hvem. I løbet af 11- 1200-tallet udvikles denne udsmykning og de første egentlige våbenskjolde eller blot kaldet våben dukker op.  Det ældste kendte eksempel på et dansk våben er fra omkring 1190 e.Kr. og findes på bagsiden af et segl for Knud den 6. Her ses tre blå løver i et hjerte- bestrøet skjold.

Et våben er ikke et våben

Et våbenskjold er et tegn eller et mærke og ikke et skjold, som blev brugt til at kæmpe med. Våbenskjoldet var ejerens mærke. Skjoldet skulle vise, hvem ejeren var, hvilken magt han havde og hvilken rang og slægt, han eller hun kom af. Eksempler på et moderne våbenskjold er f.eks. det lokale fodboldholds mærke, og det mest kendte i Danmark er vores rigsvåben med de tre løver og hjerterne.

Hertug Hans´ våben fra 1569. Oprindelig opsat i Hertug Hans Hospital  i anledningen af at hertugen lod hospitalet bygge. Våbenskjoldet viser Norges øksebærende løve og dernæst de våben, der knytter sig til hertugtitlerne: De to blå løver for Slesvig, nældebladet for Holsten, svanen for Stormarn og rytteren for Ditmarsken. I midten ses bjælker for grevskaberne Oldenburg og kors for Delmenhorst.

Foto: Hans Neumann.

Skjoldets form har ændret sig med tiden. Fra at være rundt i oldtiden over det trekantformede i 13-1400-tallet og til det aflange i 15-1600-tallet. I renæssancen, hvor krudtet for længst var opfundet, ringbrynjen gået af mode og rustningen indført, mistede skjoldet helt sin funktionelle betydning som et forsvarsværn. Skjoldet blev udelukkende et kendetegn til ceremonielt brug og dermed også mere og mere dekorativt i sin udformning.

Traditionelt er våbenskjoldet delt op i flere forskellige sektioner. Selve skjoldet er delt op i felter, som kan varieres i det uendelige. Felterne er farvelagt efter bestemte regler, og forskellige figurer optræder på skjoldet. Figurer og farver har særlige betydninger og henviser til slægtsforhold og rang. Over skjoldet sættes en hjelmfigur, to skjoldholdere og under selve skjoldet evt. et motto.

En farverig tidsalder

Renæssancen har sprudlet af farver både på tøjet, møblerne og i bogen. Farverne blev fremstillet af naturlige pigmenter. Okker fra jorden gav røde og gule farver, indigo fra en importeret plante gav den dyre blå farve, sod fra smedens skorsten bliver til sort og kridt gav hvid maling. For at få farverne til at binde var de blevet blandet med lim fremstillet af hud fra døde dyr.

I museets malerværksted kan man. ud over at male dekorative våbenskjolde eller smukke smykkeskrin, også forsøge sig med pen og blæk ud i kalligrafiens svære kunst. I middelalderen blev alfabetet langsomt indført. Det var munkene og de lærde, der kendte til de nye bogstaver. Almindelige mennesker skrev stadigvæk med runer. Først i 1400-årene gik de 1000 år gamle runer på pension.

Betaling for materialer.

Entré.

Gratis for børn.