|
Museet er med på fællesdyrskuet i
Aabenraa
Fredag og lørdag
den 27. og 28. maj 2011 - Kl. 09.00 - 17.00
Arkæologi Haderslev deltager i dyrskuet i samarbejde med Tønder, Aabenraa
og Sønderborg kommuner. På den fælles stand nr. D36 ved fællesskuet i
Aabenraa kan man få klar besked om, hvorfor og hvor museerne graver i
landsdelen, få en snak med en af kommunernes udvalgsformand og høre om nye
ordninger for husdyr og grønt netværk i Sønderjylland. Standen er åben fredag
kl. 09.00 og lørdag kl. 10.00.
Leg arkæolog og få mere at vide om
arkæologi
På standen kan man få mere at vide om arkæologi,
hvorfor museerne graver, og hvor arkæologerne graver i Sønderjylland. Hør om
fortidsminder og beskyttelse af fortidsminder.
For børnene er der mulighed for at lege arkæolog i den arkæologiske
sandkasse, som gemmer på fortidens skatte.
Pilfingrene kan slå mønt som i middelalderen, lave en pung af læder, kærne
smør og snitte små figurer. Træmanden er på besøg fredag kl. 10.00 - 14.00, så
kan man se hvordan man snitter skeer og andre små figurer af træ og selv forsøge
at gøre kunsten efter.
Der er også mulighed for at deltage i konkurrencerne: Gæt en oldsag, og hvem
ved mest om museerne i Sønderjylland.

Mød din politiker
På standen kan man også få en snak med formændene for
kommunernes teknik- og miljøudvalg om miljø og natur.
Det er:
Bo Jessen, Tønder Kommune.
Fredag den 27. maj 2011 - kl. 14.00 - 15.30.
Erwin Andresen, Aabenraa Kommune.
Fredag den 27. maj 2011 - kl. 14.00 - 15.30.
Peter Hansen, Sønderborg Kommune.
Lørdag den 28. maj 2011 - kl. 11.00 - 12.30.
Man kan høre om de fem nye anmeldeordninger for husdyrbrug og hvilke
betydninger de har for landmændene, se hvad vores natur kan byde på, og hvorfor
og hvordan vi skal passe på den. Naturen i de sønderjyske kommuner er stor og
mangfoldig og rummer mange spændende dyr og planter. Fra sort sol over marskens
vidtstrakte vidder mod vest til kobjælder og gøgeliljer på de kuperede overdrev
mod øst.
Endelig er der mulighed for at høre om Sønderjyllands professionelle netværk
"GroNet" for samarbejde om bæredygtighed inden for miljøet. Nøgleord: Dialog,
frivillighed og forpligtigelse.
Det Sønderjyske Fællesdyrskue er en mangeårig tradition, som hvert år samler
tusindvis af besøgende. Sidste år var der ca. 21.600 gæster på pladsen i løbet
af de to dyrskuedage.
Se mere om fælleskuet her: http://www.dyrskuet.dk/
|