PRESSERUM

Pressemeddelelse april 2010

Ny bog om Teglstenenes vej fra Flensborg Fjord

Bogforside.

Teglværker og flensborgsten er fællesnævnere for egnen omkring Flensborg Fjord. De fleste af fjordens teglværker og teglbrænderier er for længst væk, og sporene af nedlagte teglværker forsvinder hurtigt. Bygningernes tømmer er blevet genbrugt, ovnene brudt ned og lergravene er groet til. De tilbageværende teglværker giver ikke noget indtryk af erhvervets historiske omfang, uanset at de i dag fremstiller en meget stor del af murstenene i Danmark.

Murstenene er mere uforgængelige end teglværkerne, og kan gennem århundreder sidde i murværket på bygninger i de gamle hertugdømmer, i kongeriget og i udlandet. De kan være skjult bag puds eller sidde i blank teglmur, og de kan have mange størrelser. Et særligt lille format på 1½ tommes (eller 40 millimeters) tykkelse er blevet kendt som flensborgsten. Når de sidder på deres plads i en bygning, er der få, der spekulerer på, hvor de kommer fra, hvorfor de er så små, hvordan de er endt i en bygning i den by eller det land. Det ved vi alt for lidt om. Vi formoder, at deres popularitet i 1700-årene var en modesag. Vi tror nok, at de er inspireret af importerede hollandske mursten kaldet mopper. Men vi ved, at der blev lavet mange af dem i teglværkerne omkring Flensborg Fjord – deraf navnet.

For at kaste mere lys over flensborgstenenes historie afholdt Cathrinesminde Teglværk den 2. oktober 2009 et seminar. Deltagerne var forskere fra forskellige fagområder med indsigt i emnet fra hver deres vinkel. Det er der kommet en bog ud af med ni forfatteres bidrag om teglværkerne ved fjorden, om teglstenene og deres formater, om tegleksporten ud i verden, om Københavns brande og behovet for byggematerialer, om kirker og klostre og om De vestindiske Øers arkitektur fra dansketiden.

Bogen er udgivet med støtte fra Historisk Samfund for Als og  Sundeved, Museum Sønderjyllands Publikationsfond og Cathrinesmindes Venner. Den foreligger i en årsskriftudgave til Cathrinesmindes Venner og som bog til almindeligt salg.

Kirsten H. Clausen og Torben A. Vestergaard (red.): Flensborgsten – om murstensformater, teglhandel og arkitektur. Museum Sønderjylland Cathrinesminde Teglværk og Cathrinesmindes Venner 2010. 102 sider, ill. i farver. ISBN 978-87-89984-28-5. 125 kr.

Årsskriftudgave: Årsskrift XXIII, 2010. 114 sider, ill. i farver. ISSN 1903-3141. ISBN978-87-89984-27-8. 125 kr.

Arkiv

Pressemeddelelse August 2009

Historisk teglbrænding på Cathrinesminde Teglværk

I weekenden den 28.-30. august 2009

skal der brændes teglsten på Cathrinesminde Teglværk.

Brændingen skal foregå med den ældst kendte metode: milebrænding. Ovnen bygges af de rå mursten. De stables op, så de selv danner en ovn, og der fyres i mileovnen fra fredag kl. 13.00 til søndag kl. 13.00. Derefter skal ovnen køle af, inden man kan bedømme resultatet.

Mileovne bruges i dag i mange lande i Asien og Afrika, hvor fremstilling af tegl stadig foregår som håndværk i lille skala.

Milebrænding af tegl har været forsøgt flere gange tidligere på Cathrinesminde Teglværk. Første gang, i 1995, blev ovnen bygget op af et hold fagfolk fra det tidligere Østtyskland. De følgende gange forsøgte Cathrinesmindes frivillige medarbejdere med et vist held at gøre dem kunsten efter. Der er altid et spild ved milebrænding, fordi de yderste sten ikke når tilstrækkelig høj temperatur.

De fleste af de rå sten til brændingen er håndstrøgne sten, som skoleelever her fremstillet på museets historiske værksted.

Onsdage i foråret og efteråret kommer skoleklasser til teglværket for at tilbringe "En dag i leret", hvor de lærer, hvad det ville sige at arbejde. De graver ler, laver håndstrøgne mursten, stiller rå sten til tørre, kører kul op på ovnen og må klare sig med de bekvemmeligheder, man havde i et teglværksarbejderhjem omkring 1900. Elevernes sten kan ikke brændes i den store ringovn, som kræver en produktion af en langt større skala, men de kan brændes i mileovnen. Træ til fyring i ovnen sponsoreres af Bisco i Kliplev.

Mileovnen bygges også denne gang af Cathrinesminde frivillige medarbejdere, så den i løbet af de kommende uger bliver klar til brændingen. Højdepunktet bliver lørdag den 29. august , hvor der fyres stærkt hele dagen til ud på aftenen.

Pressemeddelelse maj 2009

Ånden på værket

Virksomhedskultur på Jes Christiansens sønderjyske højspændingsværk

Af Kirsten Hessellund Clausen og Torben A. Vestergaard

Museum Sønderjylland Cathrinesminde Teglværk og Cathrinesmindes Venner 2009

100 s., ill., 100 kr.

ISBN 978-87-89984-26-1

Udgivet med støtte fra DONG Energy

Bogforside.

Jes Christiansen var direktør for Sønderjyllands Højspændingsværk i Aabenraa fra 1924 til 1961. Han og hans Højspændingsværk sørgede ikke bare for bekvem strømforsyning, men var en af de helt centrale drivkræfter i landsdelens industrielle udvikling. Sønderjylland blev førende med hensyn til elektricitetsforsyning og billigst med elpriser, og det var i sig selv en afgørende fordel for erhvervene. Jes Christiansen selv engagerede sig og alle omkring sig i landsdelens udvikling. Han fik etableret Sønderjyllands Erhvervsråd i 1947 og var formand for det til sin død i 1962. Jes Christiansen opfattede det som sit nationale arbejde i grænselandet at fremme erhvervslivet og dermed befolkningens levestandard. Med sin kombination af handlekraft og sparsommelighed satte han et stærkt personligt præg på værkets virksomhedskultur. Værkets kultur trådte for alvor i karakter under Anden Verdenskrig og i efterkrigstiden, hvor mangelsituationen på grund af forsyningsproblemer, rationering stillede ekstreme krav til opfindsomhed og problemløsning. Det gav en selvtillid, som medførte, at værkets egne folk konstruerede og byggede en meget stor del af Enstedværkets første blok i 1950’erne.

Studiekammerater på kro ca 1913. Den senere direktør for Sønderjyllands Højspændingsværk, Jes Christiansen, står på bænken til venstre. Jes Christiansen tog eksamen på Ingeniørskolen i Mittweida i Saksen, en skole hvor mange skandinaver tog deres ingeniøruddannelse.

En kreds af de pensionerede ingeniører fra Sønderjyllands Højspændingsværk havde ofte talt om deres ikke helt almindelige arbejdsplads, når de mødtes. Det var bl.a. Knud Fischer, H.C. Petersen og Gunnar Pedersen. Det var en skam, syntes de, at de mange historier om årene under direktør Jes Christiansen skulle forsvinde med dem. De henvendte sig derfor i 2006 til Museum Sønderjylland Cathrinesminde Teglværk og foreslog et projekt. Det skulle gå ud på at interviewe de medarbejdere, som endnu kunne være primære kilder til ånden på Højspændingsværket i 1950’erne. DONG Energy støttede projektet, så der i løbet af 2007-08 kunne optages interviews og indsamles beretninger. De udskrevne interviews bevares for eftertiden i Museum Sønderjylland Cathrinesminde Teglværks industrihistoriske samling. Bogen præsenteres på Enstedværket den 13. maj 2009.

Der er ganske vist udgivet jubilæumsbøger om Sønderjyllands Højspændingsværk i 50-året 1972 og i 75-året 1997, så værkets historie er kendt. Men i denne omgang er indfaldsvinklen den mundtlige historie, anekdoterne og dagligdagens hændelser, som mere direkte illustrerer virksomhedskulturen og innovationsklimaet på Højspændingsværket. Virksomhedskultur og innovationsklima er i høj grad, hvad fortællingerne handlede om, selv om disse ord hører til en senere tid. Sønderjyllands Højspændingsværk var markant i begge henseender.

Den senere direktør for Sønderjyllands Højspændingsværk, Jes Christiansen, mens han stod for ingeniørfirmaet Eriksen og Sardemanns arbejde for elektricitetens udbredelse i Sønderjylland. Bilen er fotograferet på dagen for afstemning om Sønderjyllands genforening med Danmark 10. februar 1920.

Bogen fortæller om højspændingsværket og dets udbygning i Sønderjylland, om Jes Christiansen, om arbejdslivet på Sønderjyllands Højspændingsværk og om en virksomhedskultur, hvor ledelse og personale drev hinanden fremad i bemærkelsesværdige innovations- og udbygningsprojekter under mottoet "Det laver vi selv!"

Pressemeddelelse februar 2009

Cathrinesminde Teglværk udstiller på internettet 

Cathrinesminde Teglværk åbner internetudgave af udstillingen

Gasværket i Sønderborg 150 år

Den rygende gasværksskorsten ses mellem Slottet og Slotsmøllen.

Illustreret Tidende 1862.

Museum Sønderjylland Cathrinesminde Teglværk har normalt lukket om vinteren. Teglværkets kombination af inden- og udendørs seværdigheder er ikke så indbydende i den kolde årstid. Men man kan besøge museets særudstillinger på internettet. Det er en skam, at museernes særudstillinger skal forsvinde igen, når de har stået i en enkelt sæson. Det er spild at gemme det hele væk for publikum, når arbejdet med at fremdrage materialer og oplysninger alligevel er gjort. Derfor har Cathrinesminde Teglværk givet de seneste års særudstillinger et forlænget liv som webudstillinger.

Sommerens særudstilling i 2008 var om Sønderborg Gasværk, der kunne have haft 150 års jubilæum ved juletid 2007. En udstilling om en kommunal forsyningsvirksomhed lyder måske ikke spændende, men netop fordi vi tager de daglige bekvemmeligheder for givet, så overser vi dem, og siden glemmer vi dem. Derfor kan det være overraskende at se, hvor meget en tjeneste som gasforsyningen har fyldt i Sønderborg bybillede. Hvis man også kunne lugte blandingen af gas, kul og svovl, som hvilede over gasforsyningens tidsalder, så ville hukommelsen helt sikkert vågne op hos dem, der er gamle nok til at have oplevet Sønderborg i gasalderen.

Man kan se udstillingen på:

http://cathrinesminde.netmuseum.dk/gas_2008/

Gasværksbygningen fra 1881 på Strandvej.

Akvarel af Ad. Heinrichs 1882.

Man kan også finde webudstillingerne på Museum Sønderjyllands hjemmeside www.mussdj.dk, hvor man går ind under Udstillinger og finder Webudstillinger.

Ud of udstillingen om gasværket kan man se webudgaverne af Sønderjyske Motorfabrikanter og Grønland – æ potfabrik.

PRESSEMEDDELELSE 18. september 2008

En forsvunden verden

Fotografier fra dokken – en arbejdsplads i industrien

Efterårsudstilling på Cathrinesminde Teglværk

27. september - 26. oktober 2008

Foto: Kirsten Folke Harrits.

Fotografier af Kirsten Folke Harrits; billedtekster af Villy Andersen

Tilrettelæggelse i samarbejde med fotograferne Dorte og Poul Pedersen

Fra 27. september til 26. oktober vises på Cathrinesminde Teglværk en udstilling af fotografier fra en klassisk arbejdsplads i industrien, nemlig Aarhus Flydedok. Billederne kunne også have været fra Aabenraa Værft eller andre nedlagte industrier af den gamle slags, hvor sporene af tidligere aktivitet rummer deres egen vemodige skønhed.

Udstillingens fotograf, Kirsten Folke Harrits, er vokset op i Sønderborg og glæder sig over med udstillingen at komme en tur hjem.

Aarhus Flydedok blev erklæret konkurs den 26. februar 1999, og arbejderne blev sendt hjem. Lukningen blev anledning til et dokumentationsprojekt om dokarbejdernes historie fortalt af dem selv og udgivet i bogen "I Dokkens verden" fra 2003, redigeret af Kirsten Folke Harrits og Ditte Scharnberg. Fra efteråret 1999 til foråret 2000 fulgtes Villy Andersen, en af de tidligere arbejdere, og fotografen rundt på værftet, mens afviklingen stod på.

Kirsten Folke Harrits og Ditte Scharnberg har fortrinsvis arbejdet med den mundtlige fortælling. Men i tilfældet Aarhus Flydedok blev fotografierne en vigtig del af historiefortællingen. Fotografierne følger sporene af de arbejdsprocesser, som skulle have ført til nye skibe, men som med ét blev afbrudt og efterlod et kaos af ufuldstændige sektioner, bunker af skrot og et virvar af klodser. De få, der endnu arbejdede på stedet, var beskæftiget med at fjerne det, som af afviklingen var blevet forvandlet til affald.

Fotografierne dokumenterer ikke blot forladtheden, tabet af en arbejdsplads og tabet af mening med de mange ting, der allerede var nedlagt megen møje i. Fotografierne afslører også en skønhed, som kommer til syne i det forsvindende, i en verden, der har mistet sine formål. Den skønhed oplevede fotografen og den tidligere arbejder sammen. Men han så bag om skønheden i forfaldet: Mønstre og farver på pladen under skærebrænderen er ikke kun malerisk smukke - de stammer fra et farligt arbejde, der har kostet mange helbredet. Kranerne er ikke kun skulpturelle konstruktioner - de er redskaber, der kræver kunnen, årvågenhed og samarbejde mellem kranføreren og arbejderne på jorden.

I udstillingen kan man også høre uddrag af dokarbejdernes fortællinger om livet på Dokken.

Udstillingen suppleres desuden af en billedserie fra det nyligt nedlagte Aabenraa Værft, fotograferet af Eskild Beck fra Museum Sønderjyllands afdeling Kulturhistorie Aabenraa.

Pressemeddelelse 30. maj 2008

Sommerudstilling: Sønderborg gasværk 150 år

Sønderborg Gasværk kunne have fejret sin 150 års fødselsdag ved juletid, hvis det stadig havde bestået, men kul- og gasalderen er forbi. Gasværket blev sat i drift lørdag før jul i 1857. Da fik byen moderne gadebelysning med gaslys seks steder i byen. Der kom dog flere til, og i 1910 bestod byens lys af 315 gaslamper.

Gasværket blev opført for købmand Chr. Karberg og jernstøber Peter Petersens regning, og de fik kontrakt på at måtte drive værket de første 25 år. Anlægsingeniørerne var Th. A. English og C.J. Hanssen, der havde været drivende kræfter i Det Danske Gaskompagni med hjemsted i Flensborg, men som var begyndt for sig selv.

Gasværket lå på Strandvejen 1 mellem Slottet og Slotsmøllen. Kommunen overtog det i 1881 og byggede nyt på grunden. I 1909 blev der opført et større på Skovvej bag Ladegården. Det sidste gasværk er der stadig mange, der husker. Det blev lukket i 1969, og i dag ligger Sønderjyllands Symfoniorkesters hus på grunden.

Det nye gasværk blev forsynet med kul med jernbanen. Den smalsporede jernbane gik fra havnen, rundt om de første huse på Strandvejen og og bagom byen op til banegården, den senere rutebilstation. Fra Strandvejen blev banen udvidet med et ekstraspor langs Strandpromenaden og ud til gasværket. Det blev det sidste stykke Kleinbahn på Als. Selve Amtsbanen blev nedlagt i 1933, men gasværksbanen fortsatte til 1951, hvor det sidste tog udspyede sine røg- og dampskyer, mens det krydsede Sønderbro, hvor statuen af Ringridderpigen står i dag.

De fleste af os har allerede glemt eller aldrig oplevet den tid, hvor industri lugtede af svovl, røg og sod. Det gjorde gasværkerne. Lige som olieindustrien har givet os plastic, kunststoffer og syntetiske fibre, så leverede gasværkerne mange biprodukter til dagliglivet i hjemmet og på arbejdet: gas til komfur og gadelys, koks til centralfyret, tjære til træbygninger, fiskenet og asfaltveje, salmiakspiritus til afrensning, naftalin mod møl i klædeskabet og mange andre ting.

Udstillingens store genstande er en gasmotor fra ca. 1925, som drev højtrykspumpen på gasledningen til Augustenborg, og et indviklet måleapparat fra ca. 1909 til måling af gassens brændværdi. Man kan se billeder og planer over Sønderborgs gamle gasværker og gasværkstoget i arbejde. Endelig vises der i udstillingen en film om arbejdet på et gasværk med dets inferno af ild og røg.

Udstillingen åbner for publikum på Grundlovsdag 5. juni og varer indtil 18. september.

Illustreret Tidende bragte i februar 1864 et prospekt af Sønderborg set fra dybbølsiden af indsejlingen til Alssund. Mellem Slottet og Slotsmøllen ligger gasværket med skorsten, kulbunker og gasbeholder.

Pressemeddelelse 19. februar 2007

Cathrinesminde Teglværk er kommet i superligaen

Kulturarvsstyrelsen har udpeget Cathrinesminde Teglværk og området omkring Illerstrand på Broagerland som nationalt industriminde. Det sker i året 2007, som er udnævnt til industrikulturens år. De tre først udpegede er øllets, mælkens og murstenenes industrier, nemlig Carlsberg i Valby, Hjedsted Andelsmejer og Cathrinesminde Teglværk. I løbet af de kommende måneder løftes sløret for de 25 industriminder, der tilsammen skal tegne et billede af Danmarks industrielle kulturarv.

Industriminderne får det blå stempel som særligt værdifulde eksempler på industriens historie, der fortjener at bevares i den fremtidige udvikling. Udpegningen af Cathrinesminde Teglværk og dets omgivelser er samtidig en anerkendelse af den store indsats, som Broager Kommune, Museet på Sønderborg Slot og frivillige kræfter gennem de sidste 25 år har gjort for at bevare det nedlagte teglværk. Cathrinesminde Teglværk er i dag en afdeling af Museum Sønderjylland med særligt ansvar for dansk teglværkshistorie og sønderjysk industrihistorie.

Teglfremstilling var en af de tidligste industrier i Danmark og hertugdømmerne, nært knyttet til udviklingen af teglstensbyggeri. Egnen omkring Flensborg var tidligt det førende område, og endnu i dag produceres en tredjedel af alle teglsten i Danmark i nærheden af Cathrinesminde. Området har fint stenfrit ler fra istidens smeltevandssøer, og beliggenheden ved kysten gjorde det nemt at afsætte teglstenene ad søvejen.

Der har ligget over 40 teglværker bare på nordsiden af Flensborg Fjord. De fleste blev grundlagt allerede i 1700-tallet, og kun ganske få er yngre end 1850. Det er en industri, hvor ejerfamilierne har holdt fast i virksomhederne i mange generationer – næsten som adelsslægter. På Broagerland og egnen omkring Nybøl Nor satte de mange teglværksarbejderfamilier deres præg på lokalsamfundet.  Det kom bl.a. til udtryk i stærk socialdemokratisk repræsentation i kommunalbestyrelserne.

Cathrinesminde Teglværk blev oprettet i 1732 midt i en tid med store afsætningsmuligheder. Der skulle bruges store mængder mursten til genopbygningen af København efter branden i 1728. København brændte igen i 1795, og efterspørgselen på musrsten steg tilsvarende. Stenene fra flensborgegnens teglværker endte så langt borte som i Dansk Vestindien, hvor de kom til som ballast på de skibe, der gik i slave- og sukkertransport. Her spillede det også en rolle, at Flensborg havde monopol på sukkerimporten til hertugdømmerne.

Den moderne industrialisering af teglværkerne fandt sted i slutningen af 1800-årene, hvor man fik dampmaskiner til at trække de ny maskiner i forarbejdningen af leret. Man fik også en ny type af ovn, ringovnen, som hvor ilden kunne vandre fra kammer til kammer i hele sæsonen fra april til november.

Det er sådan en ringovn, der er bevaret på Cathrinesminde. Ejeren af Cathrinesminde valgte i 1968 at lukke værket, i stedet for at gå over til de tunnelovne, som bruges i dag. Nu kræves der kun ganske få teglværker for at producere alle de mursten, der bruges i Danmark. I Cathrinesmindes omegn findes der kun otte teglværker tilbage, og i hele landet kun 25.

Men ved Illerstrand står Cathrinesminde Teglværk tilbage med sin ringovn som et monument over den industri, der i 1920 var den største i Sønderjylland. Landskabet langs Illerstrand bærer dybe spor af de otte teglværker, som engang lå på række her direkte ud til Flensborg Fjord.

Museum Sønderjylland Cathrinesminde Teglværk viser i maj måned Janne Klerks fotografier fra Hans Edvard Nørregaard-Nielsens nye bog, Magt og Dragt, om dansk teglstensarkitektur. Til sommer vises i anledning af Industrikulturens år en udstilling om sønderjyske motorfabrikanter.

Om Kulturarvsstyrelsen og industriminder, se www.kulturarv.dk