logo


 
 afdelinger  ·  Det sker · Udstillinger  ·  Undervisning  ·  Kontakt  ·  Museumsbutik  ·  OM MUSEET · Oversigt
Det sker i Museum Sønderjylland
 
Pressemeddelelser


Tidligere PRESSEmeddelelser:



Oktober kvartal 2008

Tidligere udsendte museet med jævne mellemrum nyhedsbreve.

De sidste udgaver af nyhedsbrevene kan se her:

Nyhedsbrev nr. 7 - 2008

20. november 2008

Nyhedsbrev nr. 6 - 2008

8. oktober 2008

Nyhedsbrev nr. 5 - 2008

28. august 2008

Nyhedsbrev nr. 4 - 2008

1. juli 2008

 

 

 
 
 
 
 

      pressemeddelelser      

Bookmark and Share

Det sker

rundt i Museum Sønderjylland

Arkæologi Haderslev
Bymuseet i Haderslev
Cathrinesminde Teglværk
Drøhses Hus
Dybbøl Mølle
Ehlers Lertøjssamling
Historiecenter Dybbøl Banke
Højer Mølle
ISL-Lokalhistorie
Jacob Michelsens Gård
Kulturhistorie Tønder
Kulturhistorie Aabenraa
Kunstmuseet
Brundlund Slot

Kunstmuseet i Tønder
Naturhistorie og Palæontologi
Oldemorstoft
Skærbæk
Slesvigske Vognsamling
Sønderborg Slot

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

April måned 2014

 


22. april 2015

Besættelse af Danmark

– hvad, hvordan og hvorfor!

Af museumsinspektør Merete Boel Essenbæk

Arkæologi Haderslev

For 75 år siden blev Danmark besat af Nazityskland. Haderslev var et af de steder, hvor der blev kæmpet. Her mistede fire unge soldater, tre civile borger og et par tyskere livet om morgen den 9. april 1940. Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev viser indtil 17. maj særudstillingen "Det sidste skud - om kampene i Haderslev den 9. april 1940". I forbindelse udstillingen er der den 27. april foredrag om besættelsen ved en af de førende forsker indenfor emnet lektor Niels Wium Olesen.

9. april 1940 - Haderslev

Den 9. april efter det sidste skud har lyd - tyskeren marcherer ind på Haderslev Kasserne gennem flere timer!

De tyske styrker overskred den danske grænse kl. 4.00 den 9. april flere steder, der blev landsat tyske styrker ved Lillebælt, Storstrømsbroen,  på Langelinje i København og flyvestationerne  i Værløse og Aalborg blev erobret. Besættelsen af Danmark tog kun godt 4 timer. Det gik hurtigt, men ikke uden tab. 13 danske soldater, 3 grænsegendamere og 3 civile mistede livet.

Hvor mange tyskere der faldt, er uvist, men at de fik modstand viser bl.a. beretningerne om et større antal ødelagte tyske kampvogne, og at tyskerne f.eks. ved Abild og Sølsted måtte bekæmpe den samme danske styrke inden de først kl. 8.05 ved Bredebro omringer de danske soldater!

Den tyske hær var danskerne særdeles overlegen i både mandskab og våben. Omkring 40.000 tyske soldater var med i besættelsen af Danmark den 9. april mod ca. 12.000 danske soldater, hvoraf flere havde mindre end 6 måneders uddannelse.

Kort proces!

Beslutningen om, at alle danske styrker skulle overgive sig blev truffet allerede kl. 5.50 i København efter ordre fra Kongen og regeringen. Men det varede ret længe, inden denne ordre var nået ud til alle enheder i landet, fordi kommunikationslinjen mellem landsdelen var afbrudt af tyskerne. Først kl. 7.00 får krigsministeriet endelig fat i Jyske Division, der skal bringe beskeden videre.

9. april 1940 - Haderslev

Gennem mange timer marchere de tyske tropper gennem Haderslev by videre mod Kolding!

En række omstændigheder i Haderslev gjorde dog, at det her tog særlig lang tid, inden man overgav sig. Obersten opholdt sig et sted uden telefon, en motorcykelordonnans, der endelig fik overbragt beskedne til obersten fik ikke besked retur om, at ordren var modtaget. Resultatet blev at Haderslev først endelig overgav kl. 7.45, og derfor faldt dagens sidste skud i Haderslev.

En skæbnesvanger dag

Den 9. april 1940 er en national skæbnedag i Danmark. Dagen indledte fem års ydmygende besættelse og præger med virkninger helt til i dag vores forståelse af "det nationale", forsvarets relevans eller irrelevans, og den enkeltes rolle og ansvar over for stat, nation og omverdenen.

Lektor Niels Wium Olesen fra Aarhus Universitet vil i foredraget analysere forspillet og årsagerne til den tyske besættelse af Danmark, samt dagens begivenheder i frontlinjen, i de politiske korridorer og hos den almindelige dansker. Endelig vil der blive lagt op til en kritisk refleksion over det bitre opgør om skyld, ansvar og ære, som fulgte umiddelbart i kølvandet på kapitulationen – og som knap nok er overstået den dag i dag.

Foredraget holdes på:

Månen, Bispebroen 3, Haderslev.

Mandag den 27. april 2015 - Kl. 19.30.

Entréen er 40 kr. inkl. kaffe og kage.  

9. april 1940 - Haderslev

De tyske tropper hilses velkommen i Haderslev den 9. april 1940.

 


20. april 2015

Wegner Pris uddeles med kongelig deltagelse

Af kommunikationschef Tommy B. Nielsen

Tønder Kommune

Hans Kongelige Højhed Prins Joachim er med, når Kunstmuseet i Tønder og Tønder Kommune uddeler en ny pris for at hylde den verdensberømte danske møbeldesigner Hans J. Wegner.

Wegner Prisen 2015

En ny Wegner Pris bliver nu uddelt for første gang. Og det bliver med kongelig deltagelse. Hans Kongelige Højhed Prins Joachim har nemlig givet tilsagn om at deltage i prisuddelingen, der finder sted onsdag den 22. april 2015 i den verdensberømte danske møbeldesigner Hans J. Wegners fødeby, Tønder.

Bag uddelingen af den nye Wegner Pris står Kunstmuseet i Tønder og Tønder Kommune. Med prisuddelingen ønsker museet og kommunen at hædre det anerkendte bysbarn, der sidste år ville være fyldt 100 år. Indstiftelsen af Wegner Prisen lægger sig i forlængelse af en række af aktiviteter, som museet og kommunen sammen med andre lokale aktører gennemførte i fjor for at markere Hans J. Wegners 100 års dag.

- Med uddelingen af Wegner Prisen viderefører vi hyldesten og anerkendelsen af Hans J. Wegner ud over 100 årsdagen. Samtidig er formålet med prisuddelingen at sætte fokus på Tønder som Wegners fødeby og at synliggøre Kunstmuseet som formidler af Wegners betydning for nordisk kunst og design, fortæller borgmester Laurids Rudebeck, der er formand for juryen for Wegner Prisen.

Borgmesteren glæder sig samtidig over, at Prins Joachim har sagt ja til at være med ved prisuddelingen. 

- Det gør naturligvis begivenheden ekstra festlig, og det understreger samtidig, at Prinsen ønsker at bevare sin stærke tilknytning til vores del af landet. Det er vi stolte af og meget taknemmelige for, siger Laurids Rudebeck.

Wegner Prisen vil fremover blive uddelt en gang om året til en designer, der har bidraget væsentligt til nordisk designudvikling eller en person, som bidrager til at udbrede kendskabet til Wegners virke.

Prisen består af et kontant beløb på 25.000 kr., en Wegner-stol og et arrangement i form af en udstilling, et foredrag eller anden form for formidling på Kunstmuseet i Tønder.

Uddelingen af Wegner Prisen den 22. april finder sted i Kunstmuseets café.

Forinden tager juryen prismodtageren med på en lille rundvandring i Wegners fodspor i Tønder by. Her skal modtageren bl.a. se Wegners fødehjem, hvor der i anledning af 100-års dagen sidste år blev opsat en mindeplade. Prismodtageren får også lejlighed til at se, hvor Wegner gik i skole og stod i lære, og der bliver naturligvis også et besøg i Vandtårnet, der rummer en permanent udstilling af Wegner-stole.

 

 

Fakta:

Hans J. Wegner blev født ind i en håndværkerfamilie i Tønder den 2. april 1914. Faderen var skomager, og som barn fik Wegner et naturligt og tæt forhold til værktøj, da han kom meget på faderens værksted. Allerede som barn skar han skibe af træ ved Vidåens bred, og fra teenageårene vidner adskillige akvareller, malerier og smukt udskårne statuetter i træ om hans evner til at udtrykke sig kunstnerisk.

Som 14-årig kom Wegner i lære hos snedkermester H.F. Stahlberg i Tønder, og lige omkring sin 18-års fødselsdag blev han udlært snedker med karakteren UG.

I 1936 begyndte den unge Wegner som elev på Kunsthåndværkerskolen i København. Han nåede dog aldrig at færdiggøre studierne, for i 1938 blev han ansat hos arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller for at tegne møbler til Aarhus Rådhus.

Efter anden verdenskrig flyttede Wegner tilbage til København og fik her egen tegnestue.

Wegner er skaberen og udvikleren af mange berømte og internationalt anerkendte stole, bl.a. den berømte The Chair, der banede vej for Wegners internationale gennembrud. 37 af Wegners bedste stoledesigns kan ses i Vandtårnet i Tønder - en gave fra Wegner til museet i 1995.

Hans J. Wegner døde i 2007.

I anledning af Wegners 100 års dag i 2014 blev der opsat en mindeplade på Wegners fødehjem i Smedegade, og pladsen mellem Tønder Rådhus og Museerne i Tønder blev af Hans Kongelige Højhed Prins Joachim navngivet Wegners Plads. Det meste af året viste Kunstmuseet en særudstilling om Wegner. Udstillingen blev en kæmpe succes med et samlet besøgstal i året på 38.545. Det var godt 10.000 flere end året før.

Som led i markeringen af Wegners 100 års dag blev det også besluttet at indstifte en Wegner Pris til uddeling en gang om året. Prisen uddeles første gang den 22. april 2015 med deltagelse af Hans Kongelige Højhed Prins Joachim.

 

 


16. april 2015

Forskningens døgn

Af museumsinspektør Merete Boel Essenbæk

Arkæologi Haderslev

Under overskriften "Under jorden finder du fortiden" deltager Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev igen i det landsdækkende arrangement Forskningens Døgn. Det sker den 23. og 24. april 2015 ved Valsbæk mellem Bevtoft og Skrydstrup, hvor museet er i gang med en udgravning af huse fra jernalder, vikingetid og tidlig middelalder forud for anlæggelsen af et nyt biogasanlæg.

I udgravningen med arkæologen

Skoleelever på besøg i udgravningen.

Foto: Merete Essenbæk.

Arkæologi Haderslev foretager ca. 20 større udgravninger samt ca. det dobbelt antal forundersøgelser om året forud for anlæggelsen af byggerier f.eks. stalde, biogasanlæg, vejforløb, villaområder osv. Museet graver i hele Sønderjylland samt Kolding Kommune.

Ved enhver moderne arkæologisk udgravning overvejer man nøje ud fra økonomiske, tidsmæssige og forskningsmæssige kriterier, hvilke spor fra fortidens hændelser, der skal udgraves. Ikke alle potteskår og spor i jorden efter vore forfædre får den samme opmærksomhed.

Fund fra 2,5 tusind år!

Udgravningen ved Valsbæk, der ligger 2,5 km nord for Bevtoft mellem Glaservej og Langvej og syd for Plantagevej, forundersøgte arkæologerne allerede i 2012. På det 16 hektar store område, som byggeriet af biogasanlægget vil berøre, fandt museet oldtidsspor på tre hektar.

På dettte tre hektar store område har museet fundet spor fra mere end 2500 år. Der er spor i jorden efter huse fra bronzealderen dvs. 1800- 1500 f.Kr. Der er fund af stolpehuller efter huse fra tidlig middelalder dvs . 100-1200 e.Kr. og en gård fra 17-1800-tallet har arkæologerne også lokaliseret på området. 

Sådan graver man stolpehuller

Arkæologerne viser hvordan man graver stolpehuller ud.

Foto: Merete Essenbæk.

Men de allerfleste spor er fra  jernalderen dvs.  fra omkring Kr. fødsel til 800 e. Kr. Arkæologerne har fundet stolpehuller efter jernalderbondens huse og hegn. Der viser at husene var op til 30 m lange. Der er fundet spor i jorden efter arden, jernalderens plov og i mange af stolpehullerne har man fundet keramik, som kan datere de flest af husene til perioden Kr. fødsel - 200 e.Kr. dvs romersk jernalder.  

Videnskabelige mål

Udgravning forventet at vare 7-8 uger. Efter endt udgravning tager arkæologerne indendørs for at arbejde med resultaterne. Der skal ses på udgravningsplaner, registreres og vaskes fund, prøver, skal sendes til undersøgelse og datering og historien om, hvad der skete på området for mellem 700 og 3000 år siden skal skrives!

Et hvert fund, som opfylder de i projektet opstillede kriterier, vil bidrage med væsentlig ny viden til forståelsen af den kulturhistoriske udvikling i vores område, som gennem tiderne har fungeret som brohoved mellem det store Europa og Skandinavien.

Udgravninger ved Valsbæk er interessant, fordi der tæt på området er udgravet andre bebyggelser og fundet gravpladser fra jernalderen. Fortidsminderne ved Valsbæk skal være med til at belyse hvorvidt de andre lokaliteter, som kendes fra nærområdet er specielle eller blot en blandt flere.

Med metaldetektor

Der bliver også mulighed fora t prøve en metaldetektor….

Foto: Merete Essenbæk.

Se arkæologerne grave og fundene fortælle

Udgravningen ved Valsbæk begynder arkæologerne med den 20. april, og de vil således være i fuld sving  i forbindelsen med Forskningens Døgn.

Ved Forskningens Døgn den 23. april 2015 - kl. 09.00 - 13.00 og den 24. april 2015 - kl. 15.00 - 18.00 vil arkæologerne være på udgravningen. Den 23. april er forbeholdt tilmeldte skoleklasser, mens den 24. april er for alle interesserede.

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål om udgravningen. Man vil kunne se arkæologerne grave - og måske finde noget. Man kan være med i en lille konkurrence om arkæologi, og der vil være omvisninger på udgravningen hele eftermiddagen. 

Det er naturligvis gratis at se, høre og på nærmeste hold følge arkæologernes jagt på fortiden. 

Udgravningsområde

Forskningens Døgn 2015 ved Valsbæk nord for Bevtoft, den 23. april 2015 for skoleelever og den 24. april 2015 for alle interesserede.

 


14. april 2015

Amatørarkæolog finder kendt ærkebiskops personlige segl

Af overinspektør Lennart S. Madsen

Arkæologi Haderslev

og

Forsknings- og samlingschef Michael Andersen

Nationalmuseets enhed Middelalder, Renæssance og Numismatik

DANEFÆ: Karl Eriksen var ærkebiskop i Lund fra 1325-1334 og havde en finger med i spillet, da kong Christoffer II blev vippet af tronen. Nu er hans personlige segl blevet fundet ved Hærvejen nær Padborg. Men hvordan endte det dér?

Karl Nielsen, Lund - Segl

Seglstampe fra middelalderen fundet 16. marts 2015 ved Oldemorstoft ved Padborg.

Seglstampenn har tilhørt ærkebiskop Karl af Lund (1325-1334).

Foto: Anne Birgitte Sørensen, Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev.


Amatørarkæolog Mogens G. Hansen var egentlig på jagt efter spor fra Slaget ved Bov i 1848, da hans metaldetektor gav udslag og afslørede, at jorden gemte på noget. Det var en hverdag i marts, og han var ude og gå med sin ven og detektorkollega Niels Böge Nothdurft i et område nord for Niehus og Hærvejen, syd for Padborg.

Da Mogens G. Hansen så den runde, lidt uanselige metalgenstand, tænkte han først: "Det er en kæmpe knap!" Men da han vendte den om og gned jorden af, vidste han, at der var andet og mere på spil. Det var et segl eller en såkaldt seglstampe med indskriften: "SECRETUM KAROL I LUNDENSIS ARCHIEBISCOP". Seglets motiv var Skt. Laurentius, som blev brændt på en rist som en af kirkens tidlige martyrer og var værnehelgen for Lund domkirke og hele Lund stift.
Hans latinkyndige detektorkollegaer ledte ham på sporet af seglets ejermand, og Museum Sønderjylland og Nationalmuseet bekræftede mistanken: Han havde fundet ærkebiskop i Lunds stift Karl Eriksens segl fra 1300-tallet. Og ikke bare hans embedssegl, men hans personlige segl - datidens svar på en underskrift eller digital signatur.

Nu ligger seglet på Museum Sønderjylland og vil blive erklæret for danefæ på Nationalmuseet. Mogens G. Hansen er stolt af fundet og kalder det for et af højdepunkterne i de fire år, han har gået med metaldetektor.

- Det har jo ikke tilhørt hr. hvem-som-helst. Ærkebiskopper og konger var den tids superstjerner - det bliver næsten ikke bedre. Jeg synes, det er sjovt at finde en genstand, der er 700 år gammel, og så faktisk vide præcis, hvem den har tilhørt, siger den 34-årige amatørarkæolog.

Karl Nielsen - Segl

Ærkebiskop Karls seglstampe set fra siden.

Foto: Anne Birgitte Sørensen, Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev.


Politisk aktiv ærkebiskop
På Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev er overinspektør Lennart S. Madsen enig i, at det er et helt særligt fund.

- Ærkebiskoppens personlige segl er et eksempel på en af de få gange, hvor vi kan knytte en genstand til ét ganske bestemt og endda historisk kendt menneske og på den måde sætte genstanden og mennesket ind i en sammenhæng. Det er nemmere, når vi kommer længere op i tiden, men når vi er helt tilbage i 1300-tallet, er det ikke ret almindeligt, siger han.

Men hvem var ærkebiskop Karl? Og hvordan endte hans segl uden for Padborg, langt fra Lund?

Hans fulde navn var Karl Eriksen Galen. Han var ud af en adelsfamilie fra Skåne og en kirkens mand, som blev ærkebiskop i Lund stift i 1325. Men han var også politisk aktiv og hjalp Gerhard 3., greve af Holsten og kendt som "den kullede greve" ("kullet" betyder skaldet), med at få afsat kong Christoffer II. På den måde tog "den kullede greve" og hans fætter magten over Danmark, og Karl fik Bornholm som belønning.

Picnic i Padborg?
Lennart S. Madsen mener, at der er tre-fire lejligheder inden for forholdsvis kort tid, hvor ærkebiskoppen kan have rejst ad Hærvejen forbi Padborg-området - og dér mistet sit segl.  

- I 1325 blev han valgt til ærkebiskop og rejste til Avignon for at blive godkendt af paven. Så han kan have tabt seglet på udrejsen. I sommer og efterår 1326 var han aktiv i Sønderjylland i de afgørende begivenheder, der førte til afsættelsen af Christoffer II og indsættelsen af den kun 11-årige sønderjyske hertug Valdemar som ny konge af Danmark - begivenheder der kom til at spille en afgørende rolle for Sønderjyllands historie langt op i 1800-tallet. Og endelig kan han også have passeret Padborg på et tidspunkt mellem foråret 1328 og efteråret 1329, da han sammen med "den kullede greve" forsøgte at forhindre, at Christoffer II vendte tilbage som konge, siger han.

Det er ikke usandsynligt, at seglet simpelthen bare er røget ud af ærkebiskoppens lomme under en pause.

- Om han har holdt picnic ved Padborg med udsigt ud over Flensborg, fået en dram og et hvil, og hans pung med seglet i så lige er gledet ud af hans lomme, skal jeg ikke kunne sige, siger Lennart S. Madsen.


Amatørarkæologer gør os klogere
Det var en alvorlig sag at miste sit segl, da det betød, at andre kunne udstede dokumenter og breve i ens navn og på den måde forfalske ens underskrift.

Men der findes faktisk flere eksempler på biskopper, der var så uheldige at smide deres segl væk, fortæller Michael Andersen, som er forsknings- og samlingschef på Nationalmuseets enhed Middelalder, Renæssance og Numismatik og ekspert i seglstamper.

- Roskildebiskoppen Peder Jensen Lodehats fornemme sølvseglstampe blev fundet på en mark ved Hvalsø på Midtsjælland. Hvad lavede den mon der? Det får vi nok aldrig at vide, men det kan være samme historie: At den simpelthen er røget ud af hans lomme, siger han.

Fundet af ærkebiskop Karls personlige segl er noget af en nyhed, for man vidste faktisk ikke, at det eksisterede, før det dukkede op af jorden i marts:

- Det er ikke bevaret fra aftryk fra seglet i arkiverne, og vi har derfor ikke kendt til det før nu. Så det er nyt og sjældent. Vi har ikke særlig mange ”bispeseglstamper” i vores samlinger, siger han.

Tidligere mente man, at segl var forbeholdt de få, men den store interesse for metaldetektorer har fået forskerne til at ændre mening, fortæller Michael Andersen:  - Det viser sig simpelthen, at seglstamper ikke er så usædvanlige, som vi troede engang. Det er noget af det, vi lærer i disse år, i kraft af de mange metaldetektorfund. Så der har de dygtige amatørarkæologer gjort os meget klogere, siger han.

 

 

 Fakta: Seglstamper

 - Man begyndte at bruge seglstamper i slutningen 1000-tallet.


  - I begyndelsen var det kun meget højtstående personer, der

  havde et segl, men op gennem middelalderen blev de mere og

  mere almindelige.


  - I middelalderen prægede man i voks. Senere hen brugte man

  lak.


  - Efter middelalderen blev underskriften mere og mere udbredt,

  og lak-segl blev i højere grad brugt til at forsegle et dokument,

  så man kunne se, at for eksempel et brev ikke var blevet læst.


  - Segl bliver stadig brugt den dag i dag.



For interview eller yderligere oplysninger, kontakt:
Lennart S. Madsen, overinspektør,

Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev.
Tlf.: 23 39 18 04

E-mail: lema@museum-sonderjylland.dk


Michael Andersen, forsknings- og samlingschef,

Middelalder, Renæssance og Numismatik, Nationalmuseet.
Tlf.: 41 20 61 10

E-mail: michael.andersen@natmus.dk


Mogens G. Hansen, finder og amatørarkæolog,

Tønder.
Tlf.: 29 44 83 38

E-mail: gandrup@c.dk


Nynne Bojsen Faartoft, kommunikationsmedarbejder,

Nationalmuseet.
Tlf.: 41 20 60 19

E-mail: nynne.bojsen.faartoft@natmus.dk

                                        *****

 

 

Se også DR-nyhedernes video på

Faceboook HER i forbindelse med fundet!

DR-logo

 


 

 



pil op Museum Sønderjylland · Kontakt os ·