logo


 
 afdelinger  ·  Det sker · Udstillinger  ·  Undervisning  ·  Kontakt  ·  Museumsbutik  ·  OM MUSEET · Oversigt
Det sker i Museum Sønderjylland
 
Pressemeddelelser


Tidligere PRESSEmeddelelser:



Oktober kvartal 2008

Tidligere udsendte museet med jævne mellemrum nyhedsbreve.

De sidste udgaver af nyhedsbrevene kan se her:

Nyhedsbrev nr. 7 - 2008

20. november 2008

Nyhedsbrev nr. 6 - 2008

8. oktober 2008

Nyhedsbrev nr. 5 - 2008

28. august 2008

Nyhedsbrev nr. 4 - 2008

1. juli 2008

 

 

 
 
 
 
 

      pressemeddelelser      

Bookmark and Share

Det sker

rundt i Museum Sønderjylland

Arkæologi Haderslev
Bymuseet i Haderslev
Cathrinesminde Teglværk
Drøhses Hus
Dybbøl Mølle
Ehlers Lertøjssamling
Historiecenter Dybbøl Banke
Højer Mølle
ISL-Lokalhistorie
Jacob Michelsens Gård
Kulturhistorie Tønder
Kulturhistorie Aabenraa
Kunstmuseet
Brundlund Slot

Kunstmuseet i Tønder
Naturhistorie og Palæontologi
Oldemorstoft
Skærbæk
Slesvigske Vognsamling
Sønderborg Slot

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Maj måned 2016

 


25. maj 2016

Seks nye kniplingsudstillinger

på museerne i Tønder

Af overinspektør Elsemarie Dam-Jensen

Kulturhistorie Tønder

Museum Sønderjylland - Kulturhistorie Tønder og Drøhses Hus byder på seks nye kniplingsudstillinger i forbindelse med Kniplingsfestivalen i Tønder fra den 3. – 5. juni 2016.

På museet på Kongevej 51, Tønder, er der to nye udstillinger:

VOLOGDA – kniplinger fra Nordrusland. I udstillingen vises russiske kniplinger fra kniplingsbyen Vologda, 500 km nord for Moskva. Her har der gennem et par hundrede år været en lokal kniplingsproduktion bestående af bl.a. dragter, duge og vægophæng.

Vologda

"Vologda-minder". Kunstner: A.N. Rakcheeva. 2003. Hør, 130 x 84 cm.

Foto: Vologda Kniplingsmuseum, Rusland.

 

Kulturhistorie Tønder viste i sommeren og efteråret 2015 en udstilling af danske kniplinger i Vologda, og nu kommer de russiske kniplingsfolk på genvisit og viser en helt anden tradition end den, der er kendt i Sønderjylland.

Byen Vologda blev grundlagt i 1100-tallet. Den fik tidligt stor betydning pga. dens gode handelsmæssige beliggenhed ved det net af floder, der forbandt Novgorod i nord med Moskva i syd. I 1600-tallet boede mange tyske og hollandske købmænd i byen. Det var også på denne tid, at kniplingsproduktionen blev udviklet under påvirkning af europæisk kniplingstradition med fremstilling af kniplinger i ædelmetaller. Senere blev hørproduktion forudsætningen for en blomstrende kniplingsindustri op gennem 18-1900-tallet. Man handlede især med Skt. Petersborg og Moskva, men også med kunder i Vesteuropa.

I udstillingen vises først og fremmest store kniplingsarbejder fremstillet i 1900-tallet.

I den grå sal kan man se udstillingen Anna Botilla Winther – en kniplingskræmmerske fra Bredebro.

Anna Botilda Winther

Motiv fra Anna Botilla Winthers (1817-1906) prøvebog.

Anna Botilla Winther var som kniplingskræmmerske en af et fåtal af kvinder, som aktivt tog del i kniplingshandlen i den vestslesvigske kniplingshistorie. Anna Botilla blev født i Sølsted, Abild Sogn, i 1816. Som barn kom hun i pleje hos sin morbror, kniplingskræmmer Andreas Jensen Winther, i Brede. Her lærte hun om kniplingshandlen, og i 1835 blev hun som 18-årig gift med morbrorens kompagnon og fætter, Mathias Michelsen Winther, der på dette tidspunkt var 50 år.

Arbejdsfordelingen i den Wintherske kniplingsforretning var således, at de to mænd tog sig af den eksterne og offentlige del af forretningen, mens Anna Botilla Winther tog sig af den interne og til dels private del af forretningen. Hun stod for at udforme og tegne kniplingsmønstre, fremstille prikkebreve, uddele mønstre og tråd til kniplerskerne og tage imod de færdige kniplinger. Dermed har hendes indflydelse på det kreative udtryk i de kniplinger, som er kommet fra den Wintherske kniplingsforretning, været betydelig.

Begge udstillinger åbnes torsdag den 2. juni kl. 19.30.

Knipling fra Sønderborg Slot

Knipling fra Sønderborg Slot.

I Drøhses Hus, Storegade 14, Tønder, åbnede den 1. april den nye særudstilling:

Kniplinger fra Sønderborg Slot. Der er tale om en meget stor samling af ældre og nyere kniplinger, skænket til Sønderborg Slot af flere kniplingssamlere.

Det er kun en del af samlingen, der vises i den nye særudstilling, hvor der især er lagt vægt på de smukke, tynde Tønderkniplinger, både i form af længder, lommetørklæder, huelin (længder af brede kniplinger der blev sat på huer som dekoration), kraver, sjaler og meget mere.

Udstillingen vises i husets dagligstue, piselen, som lige er blevet istandsat.

Desuden vises der i Drøhses Hus tre andre kniplingsudstillinger:

"Hvad æsken gemte…" Københavnerfruen Ella Lofts (1885-1978) kniplingssamling,

Fra storhed til forfald - Om kniplingsindustrien i Sønderjylland fra 1600-tallet til 1800-tallet og

I tråd med tiden – kniplingshistorie fra 1900 til i dag.

Endelig præsenteres i forbindelse med Kniplingsfestivalen to nye bøger.

Fredag den 27. maj udkommer tidligere overinspektør ved Museum Sønderjylland - Kulturhistorie Tønder Inger Lauridsens store værk om den vestslesvigske kniplingsproduktions historie, Kniplersker, kræmmere og handelsmænd – Bidrag til udviklingen i Sønderjylland gennem 400 år.

Bogen er en grundig gennemgang af den sønderjyske kniplingsproduktion og dens producenters og forhandleres vilkår i perioden fra 1600-tallet og til i dag. Bogen behandler de vilkår, som de mennesker, der beskæftigede sig med kniplingsproduktion og -handel, levede under.

Bogen koster 398 kr. I festivalen kan bogen købes til en særpris på 348 kr.

Op til kniplingsfestivalen udkommer også en ny bog af den amerikanske kniplingsekspert Michael Guisiana. Bogen indeholder rekonstruktioner af kniplingsprøver fra kniplingshandler Detlev Hansens prøvebog, som findes i museets samling. Detlev Hansen var kniplingshandler i Møgeltønder i sidste halvdel af 1800-tallet.

Rekonstruktionerne er udført af to amerikanske kniplersker, Bobbi Donnelly og Nancy Carnegie. Bogens indledende afsnit er skrevet af tidligere museumsinspektør i Tønder, Iben Eslykke Kristensen. Bogen er tresproget på dansk, tysk og engelsk.

Bogen koster 198 kr.

Begge bøger vil blive solgt i museets afdeling på Kongevej 51, Tønder, i museets filial i Drøhses Hus, Storegade 14, Tønder, samt i boghandler.

 


20. maj 2016

Kniplersker, kræmmere og kniplingshandlere

- Bidrag til udviklingen i Sønderjylland gennem 400 år

Af overinspektør Elsemarie Dam-Jensen

Kulturhistorie Tønder

Inger Lauridsen bog

Fredag den 27. maj 2016 udkommer tidligere overinspektør ved det kulturhistoriske museum i Tønder Inger Lauridsens store værk om den vestslesvigske kniplingsproduktions historie, Kniplersker, kræmmere og handelsmænd – Bidrag til udviklingen i Sønderjylland gennem 400 år, et arbejde som Inger Lauridsen gik i gang med, da hun gik på pension i 2010.

Bogen, som indgår i Museum Sønderjyllands skriftrække, er en grundig gennemgang af den sønderjyske kniplingsproduktion og dens producenters og forhandleres vilkår i perioden fra 1600-tallet og til i dag.

Bogen behandler de vilkår, som de mennesker, der beskæftigede sig med kniplingsproduktion og –handel, levede under.

1700-tallet var præget af mange forordninger, som påvirkede handel og erhverv voldsomt. Bogen beskriver, hvor meget dette bureaukrati kunne bremse og besværliggøre et erhverv som kniplingsproduktionen og handelen med kniplinger. Derudover afstedkom de problematiske forhold mellem de privilegerede handlere i købstaden og kniplingskræmmerne på landet, at kniplingshandelen i Tønder fra begyndelsen af 1800-tallet flyttede til Haderslev Vesteramt, hvor den udelukkende blev praktiseret som landhandel af de lokale kræmmere der.

Kniplingshandlen var reelt forsvundet med udgangen af 1800-tallet, men i kølvandet på Genforeningen 1920 blev kniplingshandelen brugt som en del af den dansknationale kamp. Det skabte en renæssance for kniplingshåndværket som fritidsbeskæftigelse, som har holdt sig til vore dage.

Bogen, der er på 542 sider, koster 398 kr. og vil fra den 28. maj 2016 blive solgt i museets afdelinger på Kongevej 51, Tønder og i museets filial i Drøhses Hus, Storegade 14, Tønder, samt i boghandler.

 


17. maj 2016

Gruber, bronzealder og en god steg!

Af museumsinspektør Merete Boel Essenbæk,

Arkæologi Haderslev

Når sommeren varsler sit indtog, er det tid for fællesskaber og bål. Det er netop hvad Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev og VUC-Syd indbyder til. Onsdag den 1. juni 2016 er der mulighed for at komme tæt på fortiden og forskningen, høre om bronzealderens fællesskaber og madlavning, og smage på den mad som man spiste for mere end 3000 år siden. Ved arrangementet fortæller arkæologerne Lilian Matthes og Pernille Kruse om deres forskning, mens kokken Birger Iversen fra VUC Syds kulturcafé laver maden.

Grubesteg

Stegen før indpakning ...

 

Fællesspisning i bronzealderen

I bronzealderen for mellem 2300 og 3400 år siden lå der 8 bopladser og et såkaldt kogestensgrubefelt, dvs. stensatte huller i jorden og adskillige gravhøje fra bronzealderen i området omkring Aabenraa. Nye undersøgelser viser, at kogestensgrubefeltet har fungeret som en samlingsplads. Her har man mødtes gennem århundreder, sandsynligvis spist sammen og diskuteret alt mellem himmel og jord.

Grubestegning

Kødet pakkes i blade ...

I bronzealderen finder man ingen afgrænsede landsbyer. Bopladserne består af solitære gårde uden hegn og småbygninger. Men det synes usandsynligt, at menneskene har boet og arbejdet her uden at have været knyttet sammen i et fællesskab. Beviset er kogestensgrubefelterne, der ligger centralt i området med 0,5-5 km afstand til gårdene.

Ved arkæologiske udgravninger kan vi finde spor efter huse, grave, håndværk osv. - det er straks sværere at finde noget så abstrakt som et fællesskab. Men kombinationen af gårde, grave, jordovne osv. tillader muligvis et glimt af et sådant fællesskab. Det kunne tyde på, at det centrale kogestensgrubefelt har fungeret som en samlingsplads gennem mange generationer for de mennesker, der har boet her i bronzealderen.

Grubestegning

og placeres i jordovnen og steges ...

Menuen for 3000 år siden

Maden i bronzealderen kender man fra naturvidenskabelige undersøgelser ved arkæologiske udgravninger. Pollenprøver og makrofossilprøver kan fortælle om dyrkede og vilde planter. Fund af knogler fra kvæg, geder eller får samt svin kan berette om, hvad der blev puttet i lergryderne. Af vilde planter kan nævnes ramsløg,  vilde løg, hindbær, tyttebær, æbler og hasselnødder. Fra de dyrkede marker og overdrev er der indsamlet  f.eks. pileurt, hvidmelet gåsefod, røllike og vild kørvel. De sidste to planter kender man også fra både Egtvedpigens og Skrydstrupkvindens grav.

På marken blev der fortrinsvis dyrket byg og hvedesorterne emmer og spelt. Så mange gange har der sikkert stået byggrød på menuen. Menuen den 1. juni er endnu en hemmelighed. Men det kan afsløres, at der i hvert tilfælde er en steg på menukortet - naturligvis steg i grube - , brød og en god gang salat eller pesto af vilde urter.

Grubestegning

og wupti - 1,5 time seneren er en god steg klar!

Mere fællesskab

Arrangementet den 1. juni er det første tætte tværsamarbejde mellem  VUC Syd og Arkæologi Haderslev. Fra VUC Syd er det Kulturcafeens kok Birger Iversen, der stiller op og kreerer dagens menu, mens museet stiller med museumsinspektørerne Lilian Matthes og Pernille Kruse som de fagligt vidende omkring bronzealderens gruber og fællesskaber.

Vil man være med til denne spektakulære begivenhed, kan der købes billetter ved at kontakte museet på:

Telefon: 74 52 75 66 eller klikke ind på:

www2.visitsonderjylland.dk (oplevelser og Haderslev) og booke en billet eller direkte: HER ...

Tilbehør til grubesteg

Tilbehør!

Foto: Merete Essenbæk.

Tyve års arkæologiske udgravninger

Området Brunde/Egelund øst for Rødekro er gennemtrevlet med gravemaskine og -ske af arkæologerne de sidste 20 år og er uden tvivl det område i Sønderjylland, hvor vi har det mest detaljerede billede af livet i bronzealderen. Her lå i bronzealderen et landskab, der i høj grad er præget af mennesker. Her var dyrkede marker og udstrakte græsningsområder til husdyrene; mindre skove og fugtige, moselignende områder. Hertil kommer gårdene og de aktiviteter, der er knyttet hertil, samt de mange, markante gravhøje, der erindrer om forfædrene samtidigt med, at de er betydningsfulde for de efterfølgende generationer.

Grube

Grube under udgravning fra bronzealderen dvs. fra perioden 1300 - 800 f.Kr.

Foto: Pernille Kruse.

 

Plakat til arrangementet:

Gruber, bronzealder

og en god steg!

Klik på plakanetn for at se den

i større udgave, og for evt. udskrivning!

Plakat - Gruber, bronzealder og en god steg!

 


17. maj 2016

INVITATION TIL PRÆSENTATION AF BOGEN OM JERNALDERGRAVPLADSEN HØJGÅRD MELLEM GRAM OG RIBE

Af overinspektør Lennart S. Madsen

Arkæologi Haderslev

FREERK OLDENBURGER: HØJGÅRD

- Iron Age Graves in Southern Jutland

Højgård

I 1984 og 1987 udgravede det daværende Haderslev Museum, under ledelse af museumsinspektør Per Ethelberg, to gravpladser henholdsvis fra overgangen mellem førromersk og ældre romersk jernalder og fra ældre romersk jernalder beliggende ved Højgård i nærheden af Enderupskov vest for Gram

De to gravpladser, der lå ganske tæt på hinanden og rummede i alt 26 grave, var organiseret meget forskelligt. Den ældste bestod af 14 urnegrave og tre jordfæstegrave, beliggende i en række langs en formodet vej eller sti. Den yngste gravplads bestod udelukkende af jordfæstegrave, der var organiseret i to adskilte klynger på henholdsvis 4 og 5 grave.

Disse to gravpladser har den forhistoriske arkæolog Freerk Oldenburger, der nu er ansat på Nationalmuseet, taget under behandling. Han har underkastet gravorganisationen, sammensætningen af gravene og betydningen af det gravgods, de døde havde fået med i gravene, en nøjere granskning. Herved er det lykkedes at nærme sig en forståelse af de sociale faktorer, der har haft indflydelse på gravskikken. Han har gennem analysen af gravpladserne nået frem til nogle teorier om, hvilke familiære, emotionelle, religiøse, politiske og sociale faktorer, der kan have ligget bag de enkelte begravelser. Desuden har han fundet spor efter gravritualer, der kan give et fingerpeg om nogle af de forestillinger om et efterliv, der kan have ligget til grund for ceremonier både under og efter bisættelserne.

Freerk Oldenburger er ved siden af at være forhistorisk arkæolog også en meget dygtig tegner. Dette betyder, at han som en del af sit arbejde med Højgård-gravpladsen har tegnet alle genstande. Disse tegninger indebærer, at det er muligt at se og dokumentere detaljer i genstandsmaterialet, som selv de bedste fotografier ikke kan gengive.

Bogen, der udgives af Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev, er på 135 gennemillustrerede sider. Den er skrevet på engelsk for også at give et internationalt publikum adgang til materialet. Den koster 200 kr. og kan købes hos boghandlerne, på Museum Sønderjylland i Haderslev samt i museets web-butik: www.museumsbutik.dk.

Bogpræsentationen finder sted i udstillingen i

Hjemsted Oldtidspark,

Hjemstedvej 60,

6280 Skærbæk.

Tirsdag den 24. maj 2016 - Kl. 14.00

Forfatteren vil være til stede for at præsentere bogen.

Museet er vært ved en mindre forfriskning.

 


11. maj 2016

Hokus Pokus Skulptur i Fokus

Museet rykker ud til børnehaverne

Af formidlingsinspektør Bente Sonne

Kunstmuseet Brundlund Slot

Hokus Pokus Skulptur i Fokus

Kunstmuseet Brundlund Slot har i øjeblikket fokus på skulptur med udgangspunkt i billedhuggeren Nikolaus Wehding, der er stærkt repræsenteret i samlingen.

Vi har afholdt kursus for børnehavepædagoger fra Hellevad, Hovslund, Høje Kolstrup og Ravsted 27. april 2016.

Billedhuggerne Pontus Kjerrman og Tine Hecht-Petersen inspirerede med faglig indsigt og eksperimenterende tilgang til skulptur. 

I uge 18 og 19 besøte Bente Sonne de fire børnehaver med et modelleringsforløb og skulpturlege i samarbejde med de pædagoger, der deltog i kurset.

Hokus Pokus Skulptur i Fokus

28. maj 2016 - kl. 10.00 -11.30 er der fernisering med børn, forældre og pædagoger, hvor resultaterne udstilles på museet.

Overinspektør Katrine Kampe byder velkommen. Bente Sonne taler til børn og forældre, og i den forbindelse tilbyder  kulturkoordinator Charlotte Helt Brunsgaard to skulpturrundvisninger i Aabenraa, bl. a. på Kunstmuseet Brundlund Slot.

Hele forløbet er en del af Aabenraa Kommunes Kulturkuffert,  der er støttet af Statens Kunstfond.

 


4. maj 2016

Kulturture til nord for Kolding Fjord

Af museumsinspektør Merete Boel Essenbæk,

Arkæologi Haderslev


Nu pibler mældebøtterne frem af grønsværen og vanterne er lagt på hylden, så nu er det tid til Arkæologi Haderslevs årlige kultur-ture ud i landskabet. I år går turene til det yderst af Arkæologi Haderslevs ansvarsområde, nemlig området nord for Kolding omkring Viuf og Almind. Oldtidsturen til områdets dysser og gravhøje finder sted onsdag den 11. maj og middelalderturen til de smukke kirker onsdag den 18. maj.

Helligkilde

Helligkilden ved Landerupgaard, som middelalderturen går forbi.

Foto: Tenna Kristensen.

Oldtidsturen den 11. maj begynder fra Viuf Kirke. Umiddelbart øst for Viuf Kirke har Arkæologi Haderslev gravet i 2007 og fundet bebyggelse og huse fra både jernalderen, middelalderen og renæssancen. I dag er området bebygget med villaer, som det stort set også var for 1500 år siden. Lerkliningen er blot skiftet ud med mursten og ildstedet med fjernvarme eller naturgas. I jernalderen på overgangen til vikingetiden dvs. omkring 600-900 e.Kr. lå der op til fire gårde på området. Til gårdene hørte der grubehuse, dvs . halvt nedgravede småbygninger, brønde og hegnsforløb.  Fund af korn viser, at man har dyrket havre, byg og rug og væve- og tenvægte fortæller os, at  man har spundet og vævet  fårets uld.

Gravhøj på gravhøj

Efter beretningen om Viufs fortid går turen videre til flere af egnens endnu synlige gravhøje. Der gøres holdt ved gravhøje tæt på Hauerballegård og et par smukke bronzealdergravhøje i Sønder Vilstrup skov, og nord for Almind Å skal også have besøg.

Udgravning ved Møsvrå

Udgravningerne i Møsvrå af en grav fra jernalderen.

Foto: Silke Eisenschmidt.

Så skal kortegen forbi endnu en af Arkæologi Haderselvs udgravninger. Her drejer det sig om udgravningen ved Møsvrå af  både stenalderboplads og tuegrave  fra jernalderen. Udgravningen var så spektakulær, at den kom på Kulturstyrelsens Top Ti liste i 2012! 

Oldtidsturen slutter ved mørkets frembrud i Almind, igen midt i et villakvarter, hvor museet gravede i 2007 og fandt både vikingetidens og jernalderens menneskers huse.

Og så til middelalderen 

Museets middelaldertur, den 18. maj, begynder ligeledes ved Viuf kirke. Kirken er fra 1100-årene og bygget i romansk stil. Ved udgravninger i 2007-2008 umiddelbart øst for kirken fandt Arkæologi Haderslev spor efter fem større gårdsanlæg fra middelalderen. Disse fund kunne tyde på, at kirken er bygget af en lokal stormand en gang i 1100-tallet.

 

 

 

 

 

I udgravningerne i Viuf i 2007-08 fandt man bl.a. et smukt spænde.

Foto:  Gunvor Christiansen.

Spænde fra Viuf

Efter besøget i den smukke Viuf Kirke går turen videre vest på til Landerupgård tæt på motorvejen. Her ligger en helligkilde og en næsten 2 m lang runesten med indskriften "lod gøre disse kumler, harald fader…".

Fra helligkilden "Kongens kilde" går turen mod en af egnens andre smukke kirker nemlig Øster Starup Kirke. Den er, i modsætningen til de sønderjyske kirker, udsmykket med et større antal granitskulpturer. Granitskulpturerne er mange og særdeles smukke og virkningsfulde.  Her er bl.a. en løve, havmænd og dragen, der dræbes af St. Jørgen.

 

Ud på tur

Begge ture begynder kl. 18.30 fra Viuf Kirke og ledes af henholdsvis museumsinspektør Merete Essenbæk og overinspektør Lennart S. Madsen.

Det er naturligvis gratis at deltage, men man skal selv lægge bil til.

Udgravning ViufFra udgravningerne i Viuf i 2007-08, hvor man bl.a. fandt en stavbygget brønd.

Foto:  Gunvor Christiansen.

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 



pil op Museum Sønderjylland · Kontakt os ·