logo


 
 afdelinger  ·  Det sker · Udstillinger  ·  Undervisning  ·  Kontakt  ·  Museumsbutik  ·  OM MUSEET · Oversigt
Det sker i Museum Sønderjylland
Det Sker
Pressemeddelelser


Tidligere Pressemeddelelser:



Oktober kvartal 2008

Tidligere udsendte museet med jævne mellemrum nyhedsbreve.

De sidste udgaver af nyhedsbrevene kan se her:

Nyhedsbrev nr. 7 - 2008

20. november 2008

Nyhedsbrev nr. 6 - 2008

8. oktober 2008

Nyhedsbrev nr. 5 - 2008

28. august 2008

Nyhedsbrev nr. 4 - 2008

1. juli 2008

 

 

 

      pressemeddelelser      

Bookmark and Share

Det sker

rundt i Museum Sønderjylland

Arkæologi Haderslev
Bymuseet i Haderslev
Cathrinesminde Teglværk
Drøhses Hus
Dybbøl Mølle
Ehlers Lertøjssamling
Historiecenter Dybbøl Banke
Højer Mølle
ISL-Lokalhistorie
Jacob Michelsens Gård
Kulturhistorie Tønder
Kulturhistorie Aabenraa
Kunstmuseet
Brundlund Slot

Kunstmuseet i Tønder
Naturhistorie og Palæontologi
Oldemorstoft
Skærbæk
Slesvigske Vognsamling
Sønderborg Slot

 
 

April måned 2017


21 April, 2017


Årsskrift 2017 fra Museum Sønderjylland Cathrinesminde Teglværk

Af Torben A. Vestergaard, museumsinspektør
Museum Sønderjylland Cathrinesminde Teglværk

Det moderne gennembrud på teglværkerne

- ingeniørernes bud på æltning og brænding af ler

Billede: Otto Bache: En æltevogn ved et jysk teglværk 1864. (fra Cathrinesminde Teglværks samlinger)

Otto Bache: En æltevogn ved et jysk teglværk 1864. (fra Cathrinesminde Teglværks samlinger)

Årsskriftet for 2017 fra Museum Sønderjylland Cathrinesminde Teglværk er mere teknisk og måske mere nørdet, end det plejer at være. Det forsøger at svare på spørgsmål, som museets gæster stiller igen og igen: Hvordan fungerer æltemøllen, ringovnen, tunnelovne? Svarene på disse spørgsmål belyser vigtige tekniske fremskridt på vejen til den moderne teglværksdrift.

Set fra 2017 var det 19. århundrede gamle dage. Her var bønderkarle og malkepiger lige som i folkeeventyrerne, der var sejlskibe og hestevogne som i oldtiden, og meget af det fortsatte til langt ind i det næste århundrede. Men det 19. århundrede var samtidig en tid, hvor det moderne samfundsliv brød igennem i kunst, litteratur, politik, produktion og på endnu flere områder af dagliglivet. Ingeniøren var da den ny tids mand, en hyppig hovedperson i tidens litteratur som Pontoppidans Lykke Per og Jules Vernes mange teknikkyndige helte.

Det moderne brød også igennem på teglværkerne. Teglfremstilling er en ældgammel branche, som gennem århundreder har fremstillet mursten og andre teglvarer på næsten samme måde. Lige som bønder og håndværkere kunne den ene generation overtage aktiviteten fra den anden uden de store ændringer. Men i midten af det 19. århundrede kastede ingeniører og folk med teknisk talent sig over at forbedre produktionsteknologien. Det var ikke kun for at følge med de voksende befolkningers boligbehov, men også fordi industrialiseringen i andre brancher førte til byggeri af de fabrikker, jernbanestationer og skoler, som blev udfyldt af de voksende befolkninger. Og der skulle bruges store mængder af byggematerialer. At forbedre teknologi og produktivitet og vinde patenter var desuden blevet en prestigefuld aktivitet, der bar lønnen i sig selv.

Billede: Aflang ringovn afbildet i Bruno Kerls Handbuch der gesammten Thonwaarenindustrie.

Aflang ringovn afbildet i Bruno Kerls Handbuch der gesammten Thonwaarenindustrie.
Braunschweig 1907, s 691, her med tilføjede pile, som viser luftstrømmene gennem ovnen.


Den kreative udvikling i teglbranchen fandt ikke mindst sted i Central- og Nordeuropa, som var og er de centrale teglprovinser i Europa. De tyske lande var samtidig hjemsted for en kolossal ingeniørmæssig foretagsomhed. Det kan godt være, at England var tidligere industrialiseret, men den teknisk-industrielle foretagsomhed i Tyskland var overvældende, når man ser på antallet af producenter og udviklere af teglværksmaskiner og teglovne i slutningen af det 19. århundrede.

Den første artikel af Jürgen Hansen behandler æltemøllen. Cathrinesmindes æltemølle er kopieret fra en original, der stammer fra Vesterled Teglværk i Nybøl. Den er ikke et stykke teknologi fra almuens tradition, men et ingeniørprodukt udviklet af fabrikanten og opfinderen C.H. Clausen i Broager i 1850’erne. Den anden artikel af Jørgen G. Berthelsen behandler Friedrich E. Hoffmanns runde ringovn, der blev patenteret som gennembruddet på en ny teknologi i 1858, og som blev taget i brug så hurtigt, som fyldte den et vacuum. Den tredje artikel af Torben A. Vestergaard behandler den lange ringovn eller parallelovnen, som den findes på Cathrinesminde Teglværk, og som var den typiske teglovn i det 20. århundrede. Endelig fortæller Hans-Heinrich Böger den lange historie om den helt moderne teglovn, tunnelovnen, der fortrængte ringovnene fra omkring 1960. Historien gemmer på den overraskelse, at det var teglværksejer Hans Jordt i Flensborg, der som den første begyndte at eksperimentere med tunnelovnen eller kanalovnen allerede i 1838. Siden fortsatte Otto Bock fra København udviklingen i 1874. Resten af historien foregik stort set i Tyskland og varede næsten 100 år, før tunnelovnen slog igennem i teglværksbranchen.

Årsskriftet er udgivet i samarbejde med Cathrinesmindes Venner og indeholder bagest årsberetninger fra Cathrinesmindes Venner, Historisk Værksted og museet.

Billede: Det moderne gennembrud på teglværkerne.

Det moderne gennembrud på teglværkerne
- ingeniørernes bud på æltning og brænding af ler.

Årsskrift XXX, 2017, Red. Torben A. Vestergaard.
Udgivet af Museum Sønderjylland Cathrinesminde Teglværk og Cathrinesmindes Venner
ISBN: 978-87-89984-40-7, ISSN: 1903-3141
Illustreret 78 sider. Pris.: 100 DKK


20. april, 2017

Fortidsmindedag i det sønderjyske

Af Merete Boel Essenbæk
Museumsinspektør – formidling
Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev

Billede: Zeppelinbasen Foto: Tenna Kristensen, Museum Sønderjylland

Zeppelinbasen Foto: Tenna Kristensen, Museum Sønderjylland


Det er national ”fortidsmindedag” søndag den 30. april 2017 og Museum Sønderjylland er med!
Sammen med Slots- og Kulturstyrelsen sætter mange af landets museer spot på de mere end 33.000 fredede fortidsminder der findes i Danmark. Der foregår mere end 50 forskellige arrangementer over hele landet og I Sønderjylland byder Arkæologi Haderslev på fem forskellige arrangementer der i tid spænder fra stenalder til 1. verdenskrig. Der er foredrag i alle de fire sønderjyske kommuner ved; Vedsteddysserne sydvest for Haderslev , Olgerdiget ved Tinglev, Nordborg Slot på Als, Hertug Hans diget mellem Højer og Rudbøl og et udvidet program på Zeppelinbasen ved Tønder. Alle foredrag afholdes af Arkæologi Haderslevs arkæologer. Alle er velkomne og det er gratis at deltage i arrangementerne.

Enestående ingeniørkunst
Tæt på Vedsted, højt oppe i landskabet med en smuk udsigt ud over Vedsted sø ligger seks storstensgrave fra bondestenalderen. Oprindeligt var der 14 gravhøje på stedet, som alle blev opført for mellem 5.500 og 5.100 år siden. Gravene giver os et enestående indblik i, hvordan bondestenalderens mennesker håndterede døden, foretog indviklede ritualer i forbindelse med begravelserne og ofringerne og ikke mindst vidner de om stor ingeniørkunst og mange timers hårdt byggearbejde. Fortælling om Vedsteddysserne sker kl. 13 og er ved museumsinspektør Mette Nissen. Man mødes ved p-pladsen sydvest for dysserne langs med Langdyssevej.

Et vendisk værn

Nordborg Slot Foto: Tenna Kristensen, Museum Sønderjylland.

Nordborg Slot Foto: Tenna Kristensen, Museum Sønderjylland.


Nordborg Slot blev opført på en ø i Nordborg Sø på et tidspunkt i sidste halvdel af 1100-tallet. Borgen kan være opført af Valdemar den Store som både et værn mod vendiske angreb og som et strategisk anlæg i forbindelse med overvågning af de danske kyster. Borgen var i århundreder skiftevis under hertugdømmet Slesvig og den danske krone, indtil det ved arvedelingen i 1564 tilfaldt Christian 3.'s yngste søn Hertug Vi ved ikke meget om den ældste borg på stedet, men arkæologiske undersøgelser i 2016 har bragt ny viden for dagen. Nordborg slot kan man høre om kl. 12 og det er museumsinspektør Anders Hartvig der fortæller og viser rundt i parken kl. 12 Man mødes ved p-pladsen foran Nordborg Slot.

100 år for Zeppelinbasen

Billede: Zeppelinbasen


Kort efter 1. Verdenskrigs udbrud i august 1914 byggede den tyske marine tre nye luftskibsbaser. En af dem var basen nord for Tønder. På området blev der bygget en flyhangar, barakker til de omkring 600 mand og lidt sydligere anlagdes et brintværk. Luftskibenes hovedopgave var at holde øje med den britiske flådes aktiviteter i Nordsøen og gennemfører bombeangreb på mål over England. Den 19. juli 1918 lykkedes det for britiske bombefly at bombe basen. I dag står en af de sidste bevarede tyske flyhangar fra 1. verdenskrig stadig på basen, og rundt i skoven er fundamenterne af de enorme luftskibshaller bevaret. Sammen med Zeppelinbasens Støtteforening fejres fredningen af basen. Det sker mellem kl. 13-16 med bl.a. flere omvisninger på tysk og dansk, forfriskninger og tale ved Tønder Kommunes borgmester.

Sammen med havet


Langs Vadehavets kyst ligger adskillige diger, som skal beskytter mennesker, dyr og landsbrugsjorden mod havet Et af dem er det fredede Hertug Hans dige, der blev opført i 1556 til beskyttelse af marsken langs Vadehavet. Bygherren var hertug Hans den ældre. Diget omfattede den nordlige del af datidens Vidåbugt og beskyttede Højer, Møgeltønder, Ubjerg og Tønder Koge. Mod syd blev der bygget dige om Karrharde Kog, og diget blev fæstnet ved Grellsbüll. Inden diget blev bygget, var gårdene kun beskyttet ved, at man byggede dem på kunstige forhøjninger, de såkaldte værfter. Fortællingen om diget mod havet er kl. 11 og det er overinspektør Lennart Madsen der fortæller. Man mødes i krydset mellem Kannikhusvej og Højer Dige.

Et forsvarsværk fra jernalderen
Olgerdiget er et mere end tolv km langt forsvarsværk, mellem Tinglev og Aabenraa.
Olgerdigets funktion har været at danne spærring og grænse i landssakbet, hvor der ikke findes naturlige grænser i form af vandløb, søer eller moser. Det består af flere rækker af palisadehegn i træ, grav og vold. Anlægget er opført i jernalderen i 1. årh. e.Kr. De første udgravninger af Olgerdiget fandt sted i 1928 og senest er Olgerdiget undersøgt i 2003. Historien om jernalderens forsvarsværk er kl. 13 og ved museumsinspektør Lisbeth Christensen. Mødestedet er i den vestligste ende af den blinde vej Olmersvej lige udenfor Tinglev.


12. april, 2017

Forskningens Døgn på museet i Tønder

Af Elsemarie Dam-Jensen,
Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder

Billede: Forskningens Døgn på museet i Tønder

I forbindelse med Forskningens døgn 2017 holder Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder to foredragsarrangementer.
Mandag d. 24. april holder arkæolog og museumsinspektør Anders Hartvig, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, foredrag om Det ældste Tønder.
I vinteren 2016 foretog Arkæologi Haderslev en udgravning ved Vestergade 25 i midten af Tønder. Her udgravede arkæologerne blandt andet hverdagsgenstande som lædersko, keramik og spænder fra omkring år 1500. Grunden, hvor forretningen H & M ligger i dag, er set med arkæologiske øjne ekstra spændende, fordi den ligger ved siden af det sted, hvor Tønders middelalderlige sognekirke, Sct. Laurentius, lå i middelalderen.

Forventningerne til udgravningen var derfor store. Udgravningen kastede dog ikke lys over placeringen af den nedrevne kirke. I stedet gav udgravningen et unikt indblik i, hvorledes man ved hjælp af tykke gødningslag kombineret med diger har hævet byen. Med forhøjelsen af byen har man udvidet den samt beskyttet sig mod oversvømmelser. I de tykke gødningslag blev der fundet et rigt genstandsmateriale, der fortæller om livet i byen i senmiddelalderen.


Nu er tingene fra udgravningen ved at være konserverede, og derfor er foredraget et eksempel på hele ideen i Forskningens Døgn, nemlig formidling af helt ny viden.
Foredraget finder sted mandag d. 24. april kl. 19.30.

Torsdag d. 27. april er der endnu et foredrag i forbindelse med Forskningens Døgn. Der er det Tønder Museums Vennekreds, der indbyder til månedsmøde, hvor museumsinspektør Anne Marie Overgaard, Museum Sønderjylland Højer Mølle, taler om Bakskuld, strandvejbred og østers. Kosttraditioner ved Vadehavet.


Marsklam, østers, Rømø-rejer, Fanø-skinke, havtorngele og kvellersalt er blot nogle af de fødevarer, der i dag sælges som lokale specialiteter fra vadehavsområdet. Oprettelsen af Nationalpark Vadehavet i 2010 har yderligere skærpet interessen for udvikling af vadehavsprodukter baseret på lokale råvarer. I den kosthistoriske litteratur behandles Vadehavet imidlertid ikke som en samlet region, men deles op som Sønderjylland, Vestjylland og Fanø.
Naturgrundlaget ved Vadehavet har imidlertid sammen med kulturpåvirkninger sydfra af både land- og vandvejen påvirket kosten fra Højer til Ho og på øerne, og givet den en række fælles træk. Foredraget fortæller, hvor den traditionelle mad er fastholdt og giver et bud på hvorfor.
Foredraget den 27. april begynder kl. 19.30 og er som vanligt arrangeret i et samarbejde mellem Tønder Museums Vennekreds, Folkeuniversitetet og Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder.


Da begge arrangementer indgår i Forskningens Døgn, er der gratis adgang for alle. Arrangementerne foregår i museets foredragssal i Pumpehuset. I pausen kan der købes kaffe. Efter foredraget d. 27. 4. er der generalforsamling i Tønder Museums Vennekreds.


5. april, 2017

Billede: Sejlskibsfarten på Flensborg Fjord

Sejlskibsfarten på Flensborg Fjord

Foredrag på Cathrinesminde Teglværksmuseum v/ Museumsinspektør Mikkel Leth Jespersen

I samarbejde med Folkeuniversitetet indbyder foreningen Cathrinesmindes Venner til foredrag onsdag den 19. april kl. 19.30.
Museumsinspektør Mikkel Leth Jespersen vil med billeder og oplæg sætte tilhørerne ind i søfartens betydning for området i 1800-tallet.

Der sejlede mange skibe på Flensborg Fjord i 1800-tallet. En del var mindre skibe, der fragtede varer rundt i lokalområdet – blandt andet til og fra teglværkerne i området – en del var lidt større og gik måske helt til København eller længere ind i Østersøen. Endelig var der de store langfartssejlere, der oftest gik helt til Vestindien med teglsten i lasten for at hente sukker til Flensborg. Foredraget vil både komme ind på sejlskibstidens lokale søfart og langfarten, som begge havde sin storhedstid frem mod 1864, hvorefter dampskibe og jernbaner langsomt udkonkurrerede sejlskibene.

Mikkel Leth Jespersen, f. 1977, er museumsinspektør ved Museum Sønderjylland, Søfartsmuseet i Aabenraa og arbejder for tiden på kapitlet om 1800-tallet til Historisk Samfund for Sønderjyllands kommende tobindsværk om Sønderjyllands Søfartshistorie fra begyndelsen til i dag.

Alle er velkomne. Pris inklusiv kaffe er 50 kr. Medlemmer af Cathrinesmindes venner betaler kun for kaffen (25. kr.), der som sædvanlig serveres med fedtemadder. Skulle du have lyst til at melde dig ind i Cathrinesmindes Venner, kontakt telefon 20186872. Medlemskab koster 125 kr. pr. år og giver adgang til deltagelse i foreningens arrangementer, foredrag og ture. Du vil også få årsskriftet fra teglværksmuseet.




pil op Museum Sønderjylland · Kontakt os ·