Juli måned 2011

>> BOGUDGIVELSER >>

6. juli 2011

ØSTERGÅRD – VIKINGETID OG MIDDELALDER

NY BOG!

Af overinspektør Lennart Madsen

Arkæologi Haderslev

Bogen er skrevet af museumsinspektør ANNE BIRGITTE SØRENSEN, Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev og har bidrag af Per Ethelberg, Anne Birgitte Gotfredsen, Lennart S. Madsen og Kaare Rasmussen.

I bogen fremlægges de spændende og epokegørende resultater af udgravningen af en hel middelalderlig landsby ved Østergård, forgængeren for Hyrup i Bevtoft sogn.

Den opstod som en enkelt stor gård i vikingetidens slutning, og udviklede sig, bl.a. i kraft af arvedeling, til en landsby med syv gårde omkring år 1200. På dette tidspunkt var der ikke længere plads til landsbyen på den skråning ved Østergård, hvor den lå, og den blev flyttet nogle hundrede meter mod vest. Her ligger landsbyen Hyrup den dag i dag.

I perioden 1995-2001 gennemførte museet i Haderslev det største projekt museet til da havde stået overfor: Udgravningen af skovrejsningsområdet ved Østergård lige øst for landsbyen Hyrup i Bevtoft Sogn. Udgravningen forløb over syv år og dækkede et areal på 110.000 m².

En middelaldergård og dens bygninger i midten af 1000-tallet.

Der blev gjort fund fra mange perioder af oldtiden på det åbenbart meget yndede sted på en lille bakke omgivet af frodige engarealer mellem Bevtoft og Hyrup. Men ud af de mange fund, var det den totalafdækkede landsby fra sen vikingetid og tidlig middelalder, ca. 1000 til 1200, der i første omgang stjal opmærksomheden. Det var her Østergård-udgravningen umiddelbart kunne give det største bidrag til dansk arkæologi, alene i kraft af at være en af de første fremlæggelser af en totaludgravet landsby fra middelalderen.

Et af de velbevarede hegn mellem to gårde.

Efter flere års arbejde er det nu lykkedes forfatteren at omsætte alle de mange iagttagelser, tegninger, fotografier, stolpehulsskemaer, genstande og lignende fra de mange års udgravninger til én samlet historie. Og det vel at mærke på en sådan måde, at fremlæggelsen både kan tilfredsstille den, der vil kigge arkæologen over skuldrene, følge processen og kontrollere data, og den der blot har behov for at kende til arkæologens tolkning af fundet.

Sådan vises samtlige huse i bogens katalog.

I kraft af at være totaludgravet, er Østergård særdeles velegnet til at give et helt unikt billede af en middelalderlandsby, dels på grund af de mange velbevarede hustomter, og dels på grund af at toftesystemet også var bevaret i en grad, som kun sjældent ses. Dette har betydet, at det har været muligt at følge, hvordan hver gård udviklede sig, hvilke huse den omfattede, og hvordan den i de fleste tilfælde blev delt mellem efterkommerne. Udgangspunktet for bogen har været at analysere og beskrive denne bebyggelses udvikling, på baggrund af en omhyggelig fremlæggelse af alle fund, i det håb, at det kan tjene til inspiration og sammenligning for kommende fremlæggelser af samtidige bebyggelser.

Bogen, der er på 644 sider, er delt i en tekstdel, hvor husene, hegnene, gruber og brønde, samt hele genstandsmaterialet fremlægges og diskuteres og en katalogdel, hvor samtlige anlæg og fund beskrives og analyseres. Bogen er gennemillustreret og indsat i bindet findes flere folde-ud-kort over bebyggelsen. Desuden rummer bogen et fyldigt tysk resume.

De fornemme smykker fra Østergård.

Et særligt kapitel er naturligvis viet de to fornemme smykker, der fandtes nedgravet i et stolpehul til en af landsbyens gårde. I et afsluttende kapitel gøres der desuden rede for, hvad der kan danne baggrund for den udvikling, som landsbyen gennemløb i de to hundrede år. Det kan bl.a. dokumenteres, at det er sandsynligt, at landskabslovenes arvedelingsregler, der bestemmer at en kvinde arver halvdelen af en mand, er indført i Danmark i midten af 1100-tallet. Disse arveregler fik nemlig direkte indflydelse på udviklingen af landsbyen. Her diskuteres det også, om det på Østergård er muligt at påvise, at begrebet bol tilsyneladende skifter betydning i løbet af den tidlige middelalder, fra at betyde en hel gård, til at være udgangspunkt for beregningen af en gårds besiddelser i bymarken. Endelig er landsbyens udvikling ført op til 1800-tallet, og det kan sandsynliggøres, at det antal gårde landsbyen havde omkring 1200 fortsatte uændret helt op til udskiftningen. Helt unikt er det, at udgravningen af Østergård på disse og flere andre områder kan give væsentlige bidrag til historikernes diskussion af udviklingen af det middelalderlige landbrug.

Fem af de otte gårde i Hyrup i Haderslev Amts Jordebog 1604-05.

Der vil uden tvivl være dele af bogens resultater, der i visse sammenhænge vil være vanskelige for nogen at acceptere; to-etagers huse, ubebyggede gårdtofter, arvelovens betydning for landsbyens udvikling, Østergård-smykkernes tilstedeværelse, bolets ændrede betydning, den svorne toft mm., men al dokumentationsmaterialet er lagt åbent og omhyggeligt frem af forfatteren, på samme måde som alle de forudsætninger, som tolkningerne bygger på.

Bogen om Østergård vil i de kommende mange år være et uomgængeligt værk til forståelsen af den tidlige middelalders danske og sønderjyske landbrugssamfund.

Bogen koster kr. 450,- i boghandelen eller i Museum Sønderjyllands butikker.

Den kan desuden bestilles ved henvendelse til:

Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev

Dalgade 9, 6100 Haderslev.

E-mail: haderslev@museum-sonderjylland.dk

eller tlf. 74 52 75 66

Ved forsendelse vil der blive pålagt ekspedition på kr. 25,- samt porto kr. 65,- (hvis bogen selv afhentes på posthuset) eller kr. 80,- (hvis postvæsenet skal bringe bogen ud).

>> BOGUDGIVELSER >>

Sønderborg Slot går mod dagens politik – og demonterer grænsepost!

Af overinspektør Peter Dragsbo

Sønderborg Slot

Meget er sagt for og imod den nye grænsekontrol. Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot gør noget ved det. Museet har netop demonteret den sidste af de gamle paskontrol-bure fra før Schengen-aftalen 2001.

Museet hjemtog kontrolburet i 2003, efter at paskontrollen på grænsen var blevet afskaffet. I første omgang var det meningen, at den skulle udstilles udendørs ved museet "Oldemorstoft", som fortæller om grænsens historie. Det viste sig dog hurtigt, at den ikke kunne tåle at blive stående i vind og vejr, og så kom den på museets magasin i Christiansfeld. I forbindelse med en oprydning og omordning blev vi nødt til at demontere kontrolboksen, fjerne glasset og pille den fra hinanden.

Det kunne være fristende at erklære, at vi gør det, så den nye grænsekontrol i hvert fald ikke får lov til at bruge VORES grænsepost. Men realiteten er, at grænseposten skal indgå i de kommende udstillinger på Sønderborg Slot om tiden efter 1945 – og der vil vi ikke have plads til at vise andet end en mindre del af boksen: forside, skilte, arbejdsplads med stol og bord. I øvrigt fandt vi da i boksen et bevis på, at der kommer meget skidt over grænsen: En advarsel mod mund- og klovesyge!

4. juli 2011

Dansk kunst fra Kunstmuseet i Tønders samling i Finland

Af museumsinspektør Anne Blond

Kunstmuseet i Tønder

Lönnströmin Taidemuseo i Rauma, Finland har i samråd med Kunstmuseet i Tønder kurateret en særudstilling, der belyser dansk kunst i perioden 1910 – 1960, udelukkende med værker fra Kunstmuseet i Tønder.

Udstillingen har fået titlen: Kongernes konge efter den kendte danske surrealist Wilhelm Freddies berømte selvportræt fra 1934, der sammen med Harald Giersings Danserinde og Astrid Noacks Ung mand planter et træ, udgør hovedværkerne på udstillingen.

Udstillingen kan ses til og med den 11. september 2011 på:

Lönnströmin Taidemuseo, Valtakatu 7, 26100 Rauma, Finland.

For flere informationer: www.lonnstromintaidemuseo.fi

2. juli 2011

Så blev det sommer

Af museumsinspektør Merete Essenbæk

Arkæologi Haderslev

Selv om der blæser en frisk sommerkølig vind, er det i følge museums-kalenderen på Museum Sønderjylland- Arkæologi Haderslev sommer, for på onsdag den 6. juli begynder de traditionsrige "Sommeraftner på museet" Hver onsdag aften i juli fra kl. 19.30 er der gøgl, dans og musik foran museet. Museets udstillinger er åbne, der serveres sødt og vådt til ganen, og næsten 20 kunsthåndværkere og hobbyfolk viser deres kunnen og varer.

Fra sommeraftner 2010. Seniordans.

Foto: Merete Essenbæk.

Museets første sommeraften indledes med dans. Mere end 50 glade seniordansere fra stort set hele den nordlige del af Sønderjylland og Koldingområdet træder ud på grønsværen og byder op til en svingom. Hver sommeraften har altid et indslag af gøgl eller trylleri. Den 6. juli er det "Gøgler Anton" alias Anton Niemann fra Haderslev, der står for indslaget af sjov og ballade. Anton er et fast indslag på sommeraftnerne og han kan også opleves ved årets sidste sommeraften den 27. juli. Det musiske indslag leveres af "Marimba Stell Band" fra Flensburg , der helt sikkert nok skal slutte den første aften af på festlig vis.

Traditioner fornyes og leve

Sommeraftner på Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev er en gammel tradition, der har mere end 35 år på bagen. Sommeraftnerne så lyset i begyndelse af 1980'erne. Idéen til begivenheden fik den daværende turistchef i Haderslev Svend Aage Matson. Han synes der skulle ske noget for turisterne i sommermånederne og arrangerede folkedans ved Ridehuset tæt på Havnen. Men snart blev stedet for lille og man flyttede til Museet i Dalgade, og herfra udviklede programmet sig så til det, det er i dag.

Sommeraftnerne er en tradition der på mange måder kører efter et fast skema. Men lidt nyt er der sket. Der er kommet flere håndværkere og hobbyfolk til. Pølsemanden og købmanden sælger henholdsvis fra grønsværen og museets gamle butik i udstillingen, hvert år er der nye optræden i år er det bl.a. "Marimba Stell band", "La cucaracha Dans" og musikgruppen "Repo Session" og ikke mindst er den sidste sommeraften viet renæssancen.

Fra sommereaftner 2010. Fileflettere fra Hadersklev.

Foto: Lone Graasbøll.

Fyr og flamme i renæssancens tegn

Den sidste sommeraften den 27. juli er i renæssancens tegn. Aftenen begynder, som de andre aftener med at vægterne synger, at klokken er slagen 19, og herefter tager Herolden over og byder de kongelige velkommen. Der er besøg af Hertug Hans den ældre, enkedronning Dorothea, soldaterne og byens fine fruer og ædle mænd. Når de adelige har indtaget deres pladser spiller Hertug Hans garden op. Bagefter har Gøgler Anton scenen og der skal sikkert både spilles med bolde og kastet med knive. Efter pausen synger Maria Johansson med døtrene Anna og Guily renæssancens sange og aften sluttes af med et forrygende og rygende ildshow leveret af gruppen Cirkus Aroma.

Fra sommeraftner 2010. Gøgl og musik.

Foto: Merete Essenbæk.

Sommeraftnerne er arrangeret i samarbejde med Haderslev Arkiv- og Museumsforening, og er støttet økonomisk af Haderslev Turistbureau.

Sommeraftnerne begynder kl. 19.30. Der er gratis adgang både til den udendørs underholdning og til museets udstillinger, der åbner kl. 19.00.

Der er mulighed for at købe mad og drikke og få en tur i en gammeldags hestevogn.

Programmet for sommeraftnerne kan ses HER ..., og evt. udskrives som PDF-fil HER ...

Dansk og tysk – en fælles kulturarv!

Af overinspektør Peter Dragsbo

Sønderborg Slot

Knæk grænsebommene – i hovedet. Ny bog overskrider grænsen mellem dansk og tysk arkitekturhistorie: Vi har ansvaret for begge nationers kulturarv i grænselandet.

I arkitekturhistorien har arkitekturen i Sønderjylland fra tiden under tysk styre 1864-1920 været sørgeligt glemt eller forsømt. Fra dansk side har de tyske offentlige bygninger været betragtet som udanske og uinteressante – og kun meget få eksempler er endnu bygningsfredet. Også i Tyskland har man efterhånden glemt, at vigtige værker i tysk arkitekturhistorie ligger på den danske side af grænsen. Men heller ikke de flotte bygninger, forsamlingshuse og kirker, som den danske bevægelse byggede – ofte med de mest kendte danske arkitekter – er særlig kendt unden for Sønderjylland. Både lokalt og nationalt har vi her et ansvar på to nationers vegne, fordi mange af disse bygninger rummer noget af det bedste i både tysk / slesvig-holstensk og dansk arkitektur!

Folkjehjem i Aabenraa, tegnet af den danske arkitekt Johs. Magdahl-Nielsen 1910.

En ny bog, skrevet af overinspektør ved Sønderborg Slot, Peter Dragsbo, En fælles kulturarv, prøver nu at skabe opmærksomhed om den "besværlige" kulturarv, som vi har i de tyske og danske bygninger fra tiden 1864-1920 – især de offentlige og fælles bygninger: kaserner, skoler, gymnasier, banegårde, domhuse, museer osv. Bogen er et resultat af et forsknings- og registreringsprojekt, betalt af Kulturarvsstyrelsen i København. Projektet omfattede registrering af ca. 100 offentlige eller markante bygninger i hele Sønderjylland, som er blevet beskrevet og fotograferet. Alle 100 bygninger bliver efter sommeren lagt på Museum Sønderjyllands hjemmeside. Samtidig er 30 særligt interessante og godt bevarede bygninger blevet udvalgt til særlig fotografering og beskrivelse. I bogen En fælles kulturarv præsenteres disse 30 bygninger sammen med en gennemgang af arkitekturhistorien i relation til den nationale historie i Sønderjylland mellem 1864 og 1920.

Sønderborg Statsskole – et værk af de kendte tyske arkitekter Jürgensen & Bachmann.

Blandt de udvalgte bygninger er der en række, som ikke bare har lokal eller regional interesse, men som står som monumenter i både dansk og tysk arkitekturhistorie. Det gamle kredshus i Tønder fra 1908, tegnet af berliner-arkitekterne Paulus, Dinklage & Lilloe, blev bl.a. selve indledningen til den slesvig-holstenske regionalarkitektur, "hjemstavnsstilen", der søgte forbilleder i gammel vestsønderjysk byggeskik. Rigtigt udfoldet blev "Møgeltønder-stilen" i de samme arkitekters tyske folkehøjskole i Tinglev fra 1908. Statsskolen i Sønderborg fra 1911 er et værk af nogle af de kendteste arkitekter dengang i Tyskland, Jürgensen & Bachmann, der bl.a. har tegnet Schöneberger Rathaus i Berlin. To private villaer i Tønder og i Aabenraa, er tegnet af lederen af kunsthåndværkerskolen i Flensborg, Anton Huber, der var medstifter af forløberen for Bauhaus, Deutscher Werkbund. – Men der ligger også dansk arkitektur af landsdækkende betydning i det sønderjyske. Martin Nyrop har bl.a. tegnet forsamlingshusene i Sønderborg ("Sønderborghus" fra 1913) og "Sundeved Forsamlingsgård" – og Johs. Magdahl-Nielsen tegnede den danske højborg, "Folkehjem" i Aabenraa 1910. Også nogle af de unge arkitekter, der i 1907 var taget på opmålingsrejse til Tøndermarsken og som kom hjem til København med slagrodet "Ud med Italien, leve Møgeltønder" fik opgaver i Sønderjylland. Kai Gottlob byggede bl.a. en købmandsgård i Skærbæk, nu museum, i 1909 og Sven Risom tegnede flere forsamlingshuse.

Sønderborg Rutebilstation- den tidligere amtsbanegård, bygget 1912 af en tysk arkitekt – men som kopi af Hindsgavl herregård på Fyn. Et eksempel på de tyske arkitekters interesse for gammel dansk arkitektur o. 1910-20.

Bogen, der er rigt illustreret, kan købes på de sønderjyske museer til kun 95,- kr. pr. stk. Den vil desuden blive udsendt til kommunalpolitikere, forvaltninger og bevaringsforeninger i Sønderjylland.

>> BOGUDGIVELSER >>