logo


 
 afdelinger  ·  Det sker · Udstillinger  ·  Undervisning  ·  Kontakt  ·  Museumsbutik  ·  OM MUSEET · Oversigt
Det sker i Museum Sønderjylland
Det Sker
Pressemeddelelser


Tidligere Pressemeddelelser:



Oktober kvartal 2008

Tidligere udsendte museet med jævne mellemrum nyhedsbreve.

De sidste udgaver af nyhedsbrevene kan se her:

Nyhedsbrev nr. 7 - 2008

20. november 2008

Nyhedsbrev nr. 6 - 2008

8. oktober 2008

Nyhedsbrev nr. 5 - 2008

28. august 2008

Nyhedsbrev nr. 4 - 2008

1. juli 2008

 

 

 

      pressemeddelelser - Juni 2017      

Bookmark and Share

Det sker

rundt i Museum Sønderjylland

Arkæologi Haderslev
Bymuseet i Haderslev
Cathrinesminde Teglværk
Drøhses Hus
Dybbøl Mølle
Ehlers Lertøjssamling
Historiecenter Dybbøl Banke
Højer Mølle
ISL-Lokalhistorie
Jacob Michelsens Gård
Kulturhistorie Tønder
Kulturhistorie Aabenraa
Kunstmuseet
Brundlund Slot

Kunstmuseet i Tønder
Naturhistorie og Palæontologi
Oldemorstoft
Skærbæk
Slesvigske Vognsamling
Sønderborg Slot

 
 

Mangfoldighed – Verden i Tønder

Af Elsemarie Dam-Jensen

Museumsleder
Museum Sønderjylland - Kulturhistorie Tønder

Billede: Mangfoldighed - Verden i Tønder

Årets særudstilling på Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder åbner lørdag d. 17. juni kl. 15.


Det er en udstilling, der afspejler den lokale historie lige nu og her. Emnet er den nationale mangfoldighed blandt borgerne i Tønder Kommune 2017.
Udstillingen rummer dels portrætter fotograferet af fotografen Mogens Gabs, dels genstande fra hele verden.


For 15 år siden arrangerede museet, også i samarbejde med Mogens Gabs, en tilsvarende udstilling, hvor portrætterne forestillede udvalgte borgere fra Tønder by.
Siden da er der sket mange ting. Kommunalreformen 2007 har skabt en stor Tønder Kommune, og de politiske forhold i Verden i de seneste år har medført en stor tilflytning af mennesker fra hele kloden. Men også inden denne befolkningsmæssige udvikling har der boet mennesker fra hele Verden i Tønder Kommune.


Nogle af disse mennesker, der er repræsentanter for ”Verden i Tønder”, viser fotograf Mogens Gabs og museet i en udstilling, der samtidig signalerer åbenhed og imødekommenhed over for nye og gamle borgere fra overalt på kloden.


Museet og fotografen har fundet mennesker fra 50 forskellige nationaliteter, som har haft lyst til at være med og til at fortælle lidt om deres baggrund. I udstillingen omtales både nye og gamle tilflyttere med mange forskellige faglige baggrunde og med det til fælles, at de nu alle er bosat i Tønder Kommune.


Hver deltager har medbragt en eller flere ting, der repræsenterer det land, som personen kommer fra. Tingene rummer i lige så høj grad som portrætterne mangfoldighed – fra kinesiske spisepinde og norsk husflid til et australsk surf board og mange andre nye og gamle genstande, som afspejler dagligliv og traditioner i hele verden.


Museumsleder Elsemarie Dam-Jensen fortæller, at man fra starten havde haft som mål at finde 50 deltagere, men at det jo var helt umuligt at vide, om det overhovedet kunne lade sig gøre at finde så mange. Det er lykkedes, og det har været utroligt spændende og øjenåbnende at komme i kontakt med så mange mennesker, som er bosat her af mange forskellige årsager, men som generelt ser Tønder Kommune som et rart sted i verden, hvor man kan leve et godt liv.

Billede: Mangfoldighed - Verden i Tønder


Udstillingen åbnes af borgmester Henrik Frandsen, og der er musikalske indslag.
Udstillingsperioden varer fra d. 17. juni 2017 – 2. april 2018.


Søndag d. 18. juni er der atter mølledag i Højer

Af Anne Marie Overgaard
Museumsinspektør
Museum Sønderjylland – Højer Mølle

Billede: Søndag d. 18. juni er der atter mølledag i Højer.


3. søndag i juni nærmer sig og dermed Dansk Mølledag, som vi naturligvis fejrer på Højer Mølle med masser af aktiviteter for børn og voksne.


Dansk Mølledag fejres på gamle møller i hele Danmark, hvor publikum inviteres indenfor for at få fornemmelse og indblik i møllernes teknik og historie. Selvom møllerne i dag har mistet deres betydning som industribygninger, er de fortsat vigtige som mindesmærker over et stykke dansk og europæisk kulturarv.
Højer Mølle stod i 1970erne forfalden i midten af Højer og kun ved hjælp af stort lokalt engagement og gavmilde donationer fra private fonde blev møllen reddet. Uden denne indsats, fra privat såvel som offentlig side, ville Højer by være et vigtigt kulturelement og en turistattraktion fattigere. Derfor er Dansk Mølledag en festdag.


At der mangler noget i Højers skyline – nemlig vinger på Højer Mølle – er ingen hemmelighed. Derfor bliver der i år heller ikke malet mel på møllen. I hvert fald ikke på de store kværne. Til gengæld vil der blive rig lejlighed til at prøve kræfter med selv at lave mel og gryn i melværkstedet.


Desuden vil der være rundvisninger for børn og voksne, hvor man følger kornet vej gennem møllen samt pandekagebagning over bål. Og igen i år kører ’Fiddes sporvogn’ gennem byen, hvor Dres Eckholdt holder tømmerne og fortæller historier om Højer.

Hele dagen udstiller Vesteregnens Husflid i ’lille spiker’ samt i møllerboligen, og om eftermiddagen er der traditionen tro folkedans på møllepladsen.
Der er salg grillpølser, kaffe, og hjemmebagte sønderjyske kager – herunder naturligvis rugbrødslagkage og Højer riskage. Der er fri entre til møllen hele dagen. Det fulde program for dagen kan ses på Højer Mølles hjemmeside og på Facebook.

Vi håber at se jer til en festlig dag i Højer.




pil op Museum Sønderjylland · Kontakt os ·