logo


 
 afdelinger  ·  Det sker · Udstillinger  ·  Undervisning  ·  Kontakt  ·  Museumsbutik  ·  OM MUSEET · Oversigt
Det sker i Museum Sønderjylland
Det Sker
Pressemeddelelser


Tidligere PRESSEmeddelelser:



Oktober kvartal 2008

Tidligere udsendte museet med jævne mellemrum nyhedsbreve.

De sidste udgaver af nyhedsbrevene kan se her:

Nyhedsbrev nr. 7 - 2008

20. november 2008

Nyhedsbrev nr. 6 - 2008

8. oktober 2008

Nyhedsbrev nr. 5 - 2008

28. august 2008

Nyhedsbrev nr. 4 - 2008

1. juli 2008


      pressemeddelelser - Marts 2017      

Bookmark and Share

Det sker

rundt i Museum Sønderjylland

Arkæologi Haderslev
Bymuseet i Haderslev
Cathrinesminde Teglværk
Drøhses Hus
Dybbøl Mølle
Ehlers Lertøjssamling
Historiecenter Dybbøl Banke
Højer Mølle
ISL-Lokalhistorie
Jacob Michelsens Gård
Kulturhistorie Tønder
Kulturhistorie Aabenraa
Kunstmuseet
Brundlund Slot

Kunstmuseet i Tønder
Naturhistorie og Palæontologi
Oldemorstoft
Skærbæk
Slesvigske Vognsamling
Sønderborg Slot

 
 

31. marts, 2017

Du skal TRO!
- En udstilling om reformationen i Sønderjylland



Det er 500 år siden reformationen begyndte med Luthers teser på kirkedøren i Wittenberg. Officielt kom reformationen til kongeriget i 1536, men i Hertugdømmerne og dermed Sønderjylland holdt den allerede sit indtog i 1525. Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev fejrer 500-årsjubilæet med en stor særudstilling om reformationen set fra den sønderjyske vinkel. Udstillingen åbner 8. april og står helt frem til 14. januar 2018.

Martin Luther slog sine 95 teser om den forkætrede afladshandel op på kirkedøren i Wittenberg den 31. oktober 1517. De var mest ment som et oplæg til diskussion, men blev en kraftig provokation, som i løbet af ganske få år fik vidtrækkende konsekvenser for den katolske kirke og det europæiske samfund, ikke mindst i Danmark.

Det begyndte i Haderslev

Billede: Haderslev artiklerne, udgave fra 1528.

Haderslev artiklerne, udgave fra 1528.


Byen Haderslev kom til at spille en betydelig rolle i udbredelsen af reformationen i Hertugdømmerne og Danmark. Det blev den unge Christian, senere Christian III og søn af Frederik I, der bragte reformationen til Sønderjylland. Christian blev som kun 18 årig sendt på dannelsesrejse til bl.a. Worms, hvor han oplevede den oprørske Luther. Han blev giftet ind i en tysk fyrsteslægt, der fuldt ud støttede Luther, og hans far Frederik I sørgede for, at han fik både Tørning og Haderslev Len i bryllupsgave.

Netop valget af de to len var en klog og sikkert meget bevist handling. De to len dækkede henholdsvis Slesvig og Ribe stift, og i Haderslev lå den store Vor Frue kirke med kollegiatkapitel, som hørte under Slesvig stift. Endelig var der ingen store adelsslægter i området, som var direkte imod de nye tanker.

I sommeren 1525 rykkede Christian ind på Haderslevhus. Først afskedigede han domprovsten, så udnævnte han præsten Hans Sørensen til i Vonsbæk kirke, hvilket ubetinget altid havde været biskoppens opgave. Christian brød dermed med den katolske kirke, og reformationen i hertugdømmerne var en realitet. Herefter gik det slag i slag, men ikke uden små bump på vejen. Der måtte hentes forstærkning fra Tyskland i form af to lærde lutheranske teologer og i maj 1526 og senere i 1528 blev alle præster indkaldt til møde på Haderslevhus. Her blev de præsenteret for Christians reformation i form af de såkaldte Haderslevartikler.

Hovedindholdet i de 22 artikler var, at Christian gjorde sig til kirkens overhoved og alle sognepræster skulle forholde sig som lutherske præster og følge artiklernes bud. Reformationen betød bl.a. at klostrene lukkede, præsterne skulle følge et særligt tilrettelagt undervisningsforløb, sakramenterne reduceredes til to fra syv, præsterne skulle gifte sig, helgener skulle ikke tilbedes, men ses som forbilleder og sproget i kirken skulle overvejende være på modersmålet.

Samfundet ændres
Da Christian gennemførte reformationen i Haderslev i 1526 og senere i resten af Danmark, blev kirkens magt i civilsamfundet kraftigt indskrænket. Kongen konfiskerede kirkens jord, og kirkens repræsentanter mistede deres pladser i kongens råd. Magten blev i stigende grad lagt hos kongen, og der udviklede sig en egentlig statsmagt og blandende sig i alle mulige anliggender.

Et godt eksempel er hertug Hans den Ældres luksusforordning fra 1566. Hertugen udsteder her i bl.a. regler for udsmykningen af puderne i brudesengen, antal af gæster til bryllupsfesten alt efter hvilken stand man tilhører og direkte forbud mod gravøl.

En lille tidsrejse

Billede: En reformeret gudstjeneste.

En reformeret gudstjeneste. Forrest kvinderne og bagerst mændene. Alle på bænke, som netop blev indført efter reformationen, for nu skulle man jo lytte til ORDET og finde sin TRO!


I udstillingen ”TRO!- reformation i Sønderjylland” kommer man med på en tidsrejse fra den senkatolske tid med bøn til helgener og køb af afladsbreve for sin sjæls frelse s skyld, via kampen for Luthers ”rette tro”, som den foregik i Haderslev og Sønderjylland og frem til den protestantiske tid, hvor sjælens frelse afhang af den enkeltes personlige TRO! og Guds ord var det eneste faste holdepunkt.

Udstillingen er bygget op over to rekonstruerede kirkerum, hvor man kan opleve, se, høre, mærke og lugte den store forskel, der var på en dansk kirke, da den var katolsk og efter den var blevet evangelisk-luthersk.
Til udstillingen er indlånt en lang række unikke og centrale dokumenter og bøger fra danske og tyske museer, Det Kongelige Bibliotek, Nationalmuseet og Rigsarkivet, bl.a. vil man kunne se den eneste bevarede udgave af Haderslevartiklerne, flere af de første danske bibler og ikke mindste mange katolske genstande som relikvier, pilgrimsmærker og helgener.

Ideen med udstillingen
Med udstillingen vil museet fortælle og vise, hvordan reformationen over ganske få år medførte ganske konkrete og store ændringer indenfor kirken og det civile samfund, og dermed ændringer der fik indflydelse på det enkelte menneskes dagligdag dengang – som i dag!

Derfor vil der i udstillingens fjerde og sidste rum sættes spot på nogle af reformationens konsekvenser , myter omkring reformation og reformationens – og Luthers – mørke sider. Der vil være mulighed for alene eller sammen med andre at diskutere centrale trosspørgsmål, som man for 500 år siden – og måske også i dag – var tvunget til at tage stilling til. Man vil også kunne teste sin tros retning og endelig kan man slå sin egen 2017 tese op på døren!

Udstillingen står frem til 14. januar 2018. Den suppleres løbende med bl.a. undervisningsmateriale og nye formidlingsprodukter. Til udstillingen er der tyske tekster og på åbningsdagen udgives et hæfte om reformationen i Sønderjylland skrevet af overinspektør og faglig ansvarlig for udstillingen Lennart S. Madsen.

Udstillingen blev støttet af Haderslev Kommunes Reformationsmarkering 2017 og Kulturelt Samråd i Haderslev Kommune.


29. marts, 2017

Stor udstilling med Henry Moore i Tønder

Billede: Udstilling med Henry Moore

Copyright: Henry Moore Foundation Archive

For første gang i over 30 år vises den verdensberømte billedhugger, Henry Moore (1898-1986) på en særudstilling i Danmark. Kunstmuseet i Tønder viser fra 29. april - 3. december 2017, ca. 90 skulpturer, tegninger, grafik og tekstiler, der tegner et billede af en kunstner med et ekstraordinært talent og en utrolig kunstnerisk spændvidde.

Som museum for nordisk kunst har Kunstmuseet i Tønder fået en enestående mulighed for at vise et bredt udvalg af Henry Moores værker på en særudstilling, der har fået navnet "Henry Moore - grænser til Norden". I et samspil med centrale dele af museets samling af nordisk kunst fra 1940 til i dag, kan man opleve, hvordan den nordiske kunst og Henry Moore har mere til fælles end man umiddelbart skulle tro.

Henry Moore er en af de få kunstnere, der er at finde i ethvert oversigtsværk over kunstens historie, fordi hans tanker og hans formopfattelse i udstrakt grad var med til at forme det 20. århundredes opfattelse af, hvad en skulptur er, og hvordan den ser ud. Han var født og opvokset i Yorkshire, den nordligste del af England, hvis historie, landskab og vejrlig trækker tråde til Norden. Her blev hans fascination for naturen og landskabet grundlagt.

Den kom til at spille en meget stor rolle, idet forholdet mellem skulptur og landskab blev den røde tråd igennem hele Henry Moores lange karriere. Det var ikke kun vigtigt, hvordan skulpturerne stod placeret i landskabet, hans evige kredsen om menneskekroppen blev til sidst også en hybrid mellem landskabelige og menneskelige former.

Dette ses helt tydelig i kunstmuseet Louisianas værker af Henry Moore. Den ene af disse, Liggende figur fra 1969-70, er udlånt til Tønder og vil ekstraordinært kunne ses indendørs i udstillingsperioden.

Billede: Udstilling med Henry Moore

Copyright: Henry Moore Foundation Archive

Henry Moore var ikke kun en central figur i det 20. århundredes kunsthistorie, han var og er til stadighed en særdeles vigtig kunstner for kulturlivet i England. Således blev han i en betydelig periode op gennem 1950'erne og 1960'erne som følge af en lang række internationale særudstillinger og offentlige udsmykningsopgaver synonym med britisk kunst. At Henry Moore stadig viser sig relevant for nutidens engelske kunstnere og designere, er modehuset Burberry bevis på. Deres forår 2017-kollektion er blevet til med inspiration udelukkende fra Henry Moores arketypiske formverden, hvilket udstillingen i Tønder også vil vise flere eksempler på.

Nogle år inden Henry Moore døde, oprettede han en fond, som han overdrog det meste af sit samlede værk til. The Henry Moore Foundation, som fonden kom til at hedde, skulle hjælpe unge billedhuggere økonomisk samt sørge for den fremtidige formidling af hans værk.

Udstillingen i Tønder er blevet til i samarbejde med The Henry Moore Foundation og fortsætter på Nolde Museet i Seebüll, hvor der udstilles 4 Henry Moore skulpturer i Noldes have. Museet ligger små 10 km fra Tønder på den tyske side af grænsen.

"Henry Moore - grænser til Norden" åbnes af H. K. H. Prins Joachim den 29. april 2017 kl. 15 på Kunstmuseet i Tønder

For mere information og billedmateriale: Anne Blond på mail: anbl@museum-sonderjylland.dk.


24. marts, 2017

Mennesket og Vadehavet

Af Elsemarie Dam-Jensen
Kulturhistorie Tønder

Billede: Mennesket og Vadehavet

Kulturhistorie langs Vadehavet er temaet for foredragene i Tønder Museums Vennekreds i forårssæsonen 2017.
Torsdag d. 30. marts holder tidl. koordinator for det trilaterale vadehavssamarbejde John Frederiksen, Aarhus, foredrag med overskriften Mennesket og Vadehavet.

"… Her bor et elendigt folk, hvis hytter er anbragt på høje banker, der ligner talerstole. Rejst af menneskehånd og så høje, at de rager op over højeste vandstand. Når bølgerne dækker det omliggende land, ser beboerne ud, som om de sejlede. Når bølgerne er veget tilbage, ligner de skibbrudne. Disse mennesker tilhører et folkeslag, som, hvis de var blevet besejret af Romerriget, ville blive underlagt slaveri. Dog er det sandt: Deres skæbne er en endnu værre straf."


Sådan beskrev den romerske hærfører Plinius den Ældre sit møde med Vadehavet og dets kystbefolkning omkring Kristi fødsel. At man stadig, 2000 år efter, kan få lignende oplevelser her, understreger Vadehavsområdets helt særegne forhold og udviklinger.

Foredraget vil illustrere, at få steder i verden har menneskets tilknytning til havet sat sig så dybe kulturhistoriske spor - både materielt og immaterielt - som her langs Vadehavskysten.

Desuden fokuseres på, hvordan kystbefolkningerne især i vores sydlige nabolande, Tyskland og Nederlandene, har udviklet overlevelses- og udnyttelsesstrategier - som er blevet eksporteret "world wide" - men også vise eksempler på kulturspor fra Nordfrisland, hvor disse strategier er blevet overudnyttet. Endelig skues ud i fremtiden, hvor turismen og klimaændringerne synes at få en større og større indflydelse på Vadehavsområdets "kulturhistoriske hverdag" - samt lokale identitet og udtryk.


Foredraget den 30. marts begynder kl. 19.30 og er som vanligt arrangeret i et samarbejde mellem Tønder Museums Vennekreds, Folkeuniversitetet og Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder. Der er gratis adgang for medlemmer af vennekredsen. Ikke-medlemmer betaler 50 kr. i entré. Arrangementet foregår i museets foredragssal i Pumpehuset. I pausen kan der købes kaffe.


Historier om Danmark - set fra Sønderjylland

Af Museumsinspektør Merete Boel Essenbæk,
Arkæologi Haderslev.



I år er det historiens år - hele danmarkshistoriens år- . Det fejrer DR1 med serien ”Historien om Danmark”, som vises over 11 afsnit i april, maj, august og september. Museum Sønderjylland følger trop med fortællinger fra Danmarkshistorien set fra den sønderjyske vinkel i form af 11 foredrasaftner og to tema-eftermiddag. Foredragene begynder i stenalderen og slutter til efteråret i nutiden. Forårets foredrag holdes på Arkæologi Haderslev og efterårets på Sønderborg slot. Det første foredrag er 3. april kl. 19.30. Der er gratis adgang til foredragene.

Danmarkshistorien er lang …
Den sidste istid begyndte sin afslutning for ca. 15.000 år siden. Isen smeltede ganske hurtigt og snart kunne mennesker fra sydligere himmelstrøg indtage Norden. De første mennesker slog sig ned i det vi i dag kalder Danmark og vores Danmarkshistorie begyndte.

Billede: De første mennesker i det nuværende Danmark slog sig ned ved Jelssøerne omkring 12.750 år f. Kr.. Tegning: Jørgen Andersen.

De første mennesker i det nuværende Danmark slog sig ned ved Jelssøerne omkring 12.750 år f. Kr.. Tegning: Jørgen Andersen.

De ældste og første spor efter stenalderjægere på dansk jord blev fundet i 1968 ved Jelssøerne. Over et par dage må jægerne have slået lejr ved søbredden, gået på jagt efter rensdyr og efterladt sig spor i den sorte muld i form af knogler og flintredskabet. Foredraget mandag den 3. april om stenalderen og menneskets indvandring holdes af arkæolog Jørgen Holm, der har udgravet Jelsbopladserne i 1990´erne.

Ugen efter er det bronzealderen og jernalderen, der er på skærmen søndag og mandag den 10. april på podiet. Foredraget om danmarkshistorien set fra den sønderjyske vinkel tager afsæt i bronzealderen.

Arkæolog Lilian Matthes har sammen med sin kollega Pernille Kruse gennem flere år forsket i bronzealderens markedspladser de såkaldte samlingspladser. Store mængder naturvidenskabelige analyser har åbnet op for en ny forståelse af bronzealderens samfund. Et af de vigtigste resultater af undersøgelserne er en uafbrudt brug af en samlingsplads gennem 1000-år fra 1500- 500 f. Kr. Pladsen formodes at have været en vigtig del af bronzealderens fællesskab og centrum i Sønderjylland.

Og vi blev kristne
I løbet af vikingetiden rodfæster kristendommen sig gradvist dybere og dybere i Sønderjylland og Danmark. De første kirker bygges, begravelserne ændrer sig og den gamle tro på Thor, Odin og alle de andre guder forsvinder langsomt men sikkert ud i mørket. Med kristendommen følger den næste periode i vores historie; middelalderen.

Billede: Et af Danmarkshistoriens ældste krucifiks er fundet i en grav på Als. Foredraget om kristendommens indførelse holdes tirsdag den 18. april. Foto: Jørgen Andersen.

Et af Danmarkshistoriens ældste krucifiks er fundet i en grav på Als. Foredraget om kristendommens indførelse holdes tirsdag den 18. april. Foto: Jørgen Andersen.

Der er hele to foredrag om middelalderen, de holdes af henholdsvis middelalderarkæologerne Anders Hartvig og Lennart S. Madsen. Middelalderen er begyndelsen på det samfund vi har i dag. Det er i den periode, at de mange købstæder, landsbyer og sogne, som vi stadigvæk kan finde på vores danmarkskort, grundlægges. Tiden var præget af vækst og innovation.

Forårets sidste foredrag er helliget reformationen og de samfundsmæssige og kirkelige omvæltninger, der skete for 500 år siden i Sønderjylland. I senmiddelalderen bestod samfundet af fire stænder: adelen, gejstligheden, borgerne og bønderne. Religionen gennemsyrede samfundet på en måde vi har svært ved at forstå i dag. Samtidigt spillede den romersk-katolske kirke en enorm økonomisk og politisk rolle bl.a. i kraft af sine store besiddelser og sin kontrol med en del af retssystemet.

På turborejse gennem den sønderjyske historie
Det store overblik over den sønderjyske historie er der mulighed for at få den 1. april på Arkæologi Haderslev, hvor der afholdes tre foredrag i rap om ”Grænseland og hertugdømme – Sønderjylland fra oldtiden til 1720”. Foredragene holdes af arkæolog og tidligere museumsdirektør Orla Madsen, der tager sig af Sønderjyllands forhistorie indtil år 700, overinspektør Lennart S. Madsen på Arkæologi Haderslev fortæller om middelalderens Sønderjylland og hertugdømmets fødsel 700-1544 og overinspektør fra Sønderborg Slot Carsten Porskrog Rasmussen beretter om Hertugernes tid i Sønderjylland 1544-1720.

En del af ”Historier om Danmark”
Foredragene holdes, hvor det er muligt, mandagen efter Tv-serien er løbet over skærmen om søndagen, undtagelsen er afsnittet påskedag og ugen efter. Her holdes foredragene tirsdag den 18. og 25. april. Til alle foredrag er der gratis adgang. Dog koster det at deltage i de to lørdagsforedrag henholdsvis den 1. april og 7. oktober.

Museet har udgivet en folder om alle foredrag og arrangementer i forbindelse med det nationale projekt ”Historier om Danmark”. Den kan fås på det lokale bibliotek eller ved et af Museum Sønderjyllands museer.

Foredragene danmarkshistorien set fra Sønderjylland er et samarbejde mellem alle afdelinger i Museum Sønderjylland, projekt ”Historier om Danmark” og Historisk Samfund for Sønderjylland.

Billede: Forsiden af folderen ” Danmarkshistorien set fra Sønderjylland”.

Forsiden af folderen ” Danmarkshistorien set fra Sønderjylland”.


23. marts, 2017

Tag hul på foråret med et besøg på Højer Mølle

Billede: Højer Mølle


Lørdag d. 1. april åbner Højer Mølle for sæsonen 2017. Dermed er der atter åbent i mølle- og marskmuseet samt vores sønderjyske kagecafé og butik.


Museet har fortsat udstillingen ’Menneske og landskab i marsken’, hvor man kan blive klogere på livet i Tøndermarsken frem til afvandingen i 1920erne. Udstillingen har med Tøndermarskinitiativets arbejde med udvikling af Tøndermarsken som turistdestination og herunder at skabe opmærksomhed omkring Tøndermarskens spændende kultur- og landskabshistorie fået ny relevans. Så trænger man til at få pudset historien af, så læg vejen forbi Højer Mølle.


Selvom Højer Mølle i år må stå uden vinger, er der stadig masser at gå på opdagelse i inde i møllen, som står komplet med sit oprindelige inventar. Og i melværkstedet kan børn og voksne også i år selv lave både mel og gryn.


Sæsonen byder på desuden på tre temabyvandringer, som har til formål at formidle viden om Højer by og sammenhængen med marsklandskabet. D. 18. juni er det atter Dansk Mølledag, som Højer Mølle naturligvis fejrer med åbent hus og masser af aktiviteter. Nærmere info museet hjemmeside samt Facebook.


Er man på tur i Tøndermarsken og Nationalpark Vadehavet – i bil, på cykel eller til fods – er Højer Mølle et oplagt pitstop. Her kan man i et smukt og velbevaret kulturmiljø nyde kaffe og kage – eller medbragt mad – både i vores cafe eller i møllehaven.

Vi glæder os til at se jer!


20. marts, 2017

Ned i kødgryderne

Af Museumsinspektør Merete Boel Essenbæk,
Arkæologi Haderslev.

Billede: Gruben er klar til at stegen skal puttes i.

Gruben er klar til at stegen skal puttes i. Foto: Merete Essenbæk.

Museum Sønderjyllands familieklub HIKUNA inviterer til madlavning for hele familien på Arkæologi Haderslev. I anledningen af, at DR viser TV-serien ”Historien om Danmark” fra 2. april, sætter Museum Sønderjyllands familieklub spot på historien gennem 10 lørdagsarrangementer fra januar- december. Lørdag den 1. april kl. 10 går turen til bronzealderen. Der skal laves mad som man gjorde det da Egtvedpigen og Skrydstrupkvinden levede, for mere end 3000 år siden.

For mellem 3500 og 2500 år siden var det bronzealder i Danmark. Man boede i lerklinede hus, der ofte kunne være op til 30-40 m lange. I den ene ende af huset boede husdyrene og i den anden ende husets mennesker. Maden blev lavet på det åbne ildsted midt på gulvet. Her kogte man grød og suppe og bage små brød på varme sten. Når der var fest og der skulle steg på menuen skete det imidlertid udenfor i store stenforede huller.

Hårdt arbejde før maden
Ved museumsklubbens HIKUNA's arrangement den 1. april skal der laves mad over bål. Der skal koges suppe, laves grød og brød og ikke mindst skal vi have steg i grube.

Billede: Stegen pakkes ind i blade.

Stegen pakkes ind i blade. Foto: Merete Essenbæk.

Men det kræver hårdt arbejde at få noget at spise. Processen begynder med, at gruben graves, så skal der hugges brænde og samles sten. Stegen skal krydres med vilde løg og timian og derefter skal den pakkes ind i forårets spæde blad og endelig ned i den glohede stenforede grube. Efter et par timer kan man endelig og velfortjent sætte tænderne i en lækker steg!

Hvor ved vi det fra?
I bronzealderen lå der 8 bopladser og et såkaldt kogestensgrubefelt, dvs. stensatte huller i jorden i området omkring Aabenraa.
I bronzealderen finder man ingen afgrænsede landsbyer med flere huse. Man har kun bopladser, der består af enligt liggende gårde uden hegn og småbygninger. Men det synes sært, at det enkelte hushold har boet og arbejdet et sted uden at have været knyttet sammen i et fællesskab. Beviset er kogestensgrubefelterne, der ligger nogenlunde i midt af det store bopladsområde ved Aabenraa

Nye arkæologiske undersøgelser har vist, at kogestensgrubefeltet har fungeret som en form for markedsplads. Her har man mødtes gennem århundreder, spist og drukket sammen, hjulpet hinanden og, måske som i dag når mennesker mødes, diskuteret alt mellem himmel og jord.

Ved arkæologiske udgravninger kan vi finde spor efter huse, grave, håndværk osv. - det er straks sværere at finde noget så abstrakt som et fællesskab. Men kombinationen af gårde, grave, jordovne osv. tillader muligvis et glimt af et sådant fællesskab.

Menuen for 3000 år siden

Så er der serveret- steg og lækker salat. Foto: Merete Essenbæk.


Maden i bronzealderen kender man gennem naturvidenskabelige undersøgelser fra arkæologiske udgravninger. Pollen- og makrofossilprøver kan fortælle om dyrkede og vilde planter. Fund af knogler fra kvæg, geder, får og svin kan berette om, hvad der blev puttet i lergryderne. Af vilde planter kan nævnes vilde løg, hindbær, tyttebær, æbler og hasselnødder. Fra de dyrkede marker og overdrev er der indsamlet f.eks. pileurt, hvidmelet gåsefod, røllike og vild kørvel. De sidste to planter kender man også fra både Egtvedpigens og Skrydstrupkvindens grav.

På marken blev der fortrinsvis dyrket byg og hvedesorterne emmer og spelt. Så mange gange har der sikkert stået byggrød på menuen.


Historie for hele familien
Museets børne- og familieklub HIKUNA er for HELE familien. Det er gratis at være medlem af klubben, og så koster de enkelte arrangementer lidt hver gang. Som medlem får man direkte besked og invitation til klubbens og museets arrangementer og udstillinger. Læs mere om klubben på:
www.museum-sonderjylland.dk/hikuna.html.

Det koster 50 kr. pr pers. at deltage i arrangement i Haderslev den 1. april. Der er tilmelding til mees@museum-sonderjylland.dk eller tlf. 74 52 75 66 senest den 27. marts.


9. marts, 2017

Med nål og tråd gennem tiden
Af Museumsinspektør Merete Boel Essenbæk,
Arkæologi Haderslev

Mandag den 20. marts kl. 15-18 holder tekstilforsker Ulla Mannering fra Nationalmuseet foredrag om
dragt, tekstil- og skindproduktion i ældre jernalder. Foredraget afholdes på Museum Sønderjylland- Arkæologi Haderslev, Dalgade 7.

Så længe mennesket har brugt tøj til at beskytte og varme kroppen, har der også været en bevidsthed om den enorme signalværdi klæder udstråler. Derfor har man også altid investeret mange ressourcer i tekstil- og skindproduktion, og vores forhistoriske fundmateriale giver mange fantastiske eksempler på den udvikling og innovation, som kendetegner skandinavisk tekstil- og skindteknologi gennem næsten 1000 år.

Billede: Sådan kunne en kvinde i jernalderen være klædt. Tegning Jørgen Andersen, Museum Sønderjylland.

I jernalderen blev næsten alt tøj designet og færdiggjort på væven. De allerfleste dragtdele består af firkantede dele, der er syet sammen og tilføjet forskellige vævede bånd som pynt og slidkanter. En undtagelse er dog bukser. Den traditionelle kvindedragt kunne bestå af et skørt – langt eller kort-, eller en hel lang form for rundvævet kjole kaldet en peplos, en kort eller langærmet bluse, sjal, kyse og evt. tørklæde og underkjole. Dertil lædersko og alt efter årstiden foring til skoene. Mandsdragten bestod af bukser, bluse, benviklers til at varme underbenene og lædersko. Alle klædedele var fremstillet i uld og hør men eksempler viser også, at man anvendte brændenældefibre.

Tøjet blev vævet på en såkaldt opstadsvæv og vævet i utal af forskellige vævemønstre og teknikker. Den mest almindelige væveteknik var kipervævning. Når man i dag ser tøjet udstillet på museerne synes det brunt og kedeligt. Men for 1000 år siden strålede klæderne i farverne gule, grønne, røde og blå.

Forskning på første række
Siden 2005 har dagens foredragsholder Ulla Mannering arbejdet med det store og velbevarede arkæologiske tekstil- og skindmateriale, som findes på Nationalmuseet og flere jyske lokalmuseer. Gennem et systematisk studie af disse velbevarede tekstiler og skinddragter, er denne tidlige del af jernalderen blevet både mere farverig og forståelsen af dragten mere nuanceret. Ulla Mannering vil i foredraget lægge vægt på ny viden om design, produktion og teknologi i ældre jernalder, dvs. perioden 500 f.Kr. til Kristi fødsel.
Ulla Mannering var i 2005 med til at starte Danmarks Grundforskningsfonds Center for Tekstilforskning på Københavns Universitet. I 2010 blev hun ansat som seniorforsker på Nationalmuseet, Danmarks og Middelhavslandenes Oldtid.

Museets syklub

Billede: Museet sydamer både syr og væver. Her er det Birthe Brummer der er i gang, bagerst ses Birthe Aasaa og Karin Ritz. Foto Merete Essenbæk.
Museet sydamer både syr og væver. Her er det Birthe Brummer der er i gang, bagerst ses Birthe Aasaa og Karin Ritz. Foto Merete Essenbæk.

I forbindelse med, at Arkæologi Haderslev sidste efterår åbnede et nyt lille børnehjørne udformet som et jernalderhus etablerede museets venneklub en syklub, der skulle sy jernaldertøj til huset.
De seks damer, der er tilknyttet sylauget mødes hver anden mandag og så syes der- vel og mærket i hånden - på livet løs, inklusiv kaffedrikning og god snak. Der er indtil nu syet to par busker, to nederdele, en peplos, tre trøjer og vævet en masse farvestrålende bælter. Tøjet har fået plads i jernalderhuset og er blevet taget godt imod.

Foredraget på Arkæologi Haderslev med Ulla Mannering er i samarbejde med Folkeuniversitet i Haderslev, museets frivillige vennegruppe og Nydambådens dragtgruppe. Det koster 60 kr. at høre foredraget og der kan købes kaffe og kage i pause.


3. marts, 2017

Vil du være med i udstillingen Mangfoldighed - Verden i Tønder?

Billede: Udstillingen - Mangfoldighed - Verden i Tønder

Pastor Lorenz Wree, portræt fotograferet af Mogens Gabs til den første portrætudstilling 2002

Lørdag d. 17. juni 2017 åbner en ny særudstilling på Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder.
Der er tale om en udstilling med portrætter fotograferet af fotografen Mogens Gabs.
Formålet med udstillingen er at vise mangfoldigheden i sammensætningen af borgere i Tønder Kommune.
For 15 år siden arrangerede museet, også i samarbejde med Mogens Gabs, en tilsvarende udstilling, hvor portrætterne forestillede udvalgte borgere fra Tønder by.

Siden da er der sket mange ting. Kommunalreformen 2007 har skabt en stor Tønder Kommune, og de politiske forhold i Verden i de seneste år har medført en stor tilflytning af mennesker fra hele kloden. Men også inden denne befolkningsmæssige udvikling har der boet mennesker fra hele Verden i kommunen.
Nogle af disse mennesker, der er et spejlbillede af ”Verden i Tønder”, vil fotograf Mogens Gabs og museet gerne vise i en udstilling, der samtidig signalerer åbenhed og imødekommenhed over for nye og gamle borgere fra hele Verden.

Museet håber også med denne udstilling at kunne tiltrække gæster, som måske ikke har brugt museet så meget tidligere.
Til dette projekt er der brug for hjælp. Museet og fotografen skal finde de mennesker, der har lyst til at blive portrætteret, og som har lyst til at fortælle lidt om deres baggrund, og hvorfor de er kommet til Tønder Kommune. Samtidig skal hver deltager medbringe en ting, som kan vises i udstillingen, og som repræsenterer det land, som personen kommer fra.
Der efterlyses nye og gamle tilflyttere fra hele Verden, så mange forskellige nationaliteter som muligt og med så mange faglige baggrunde som muligt. Og ikke bare fra Tønder, men fra hele kommunen.

Arrangørerne af udstillingen vil derefter udvælge det antal, der er plads til i udstillingen, og Mogens Gabs vil fotografere, gerne på arbejdspladsen eller i deltagernes private hjem. Hvis der kommer mange henvendelser, vil alle ikke kunne være med, men bestræbelserne vil være at gøre udstillingen så alsidig som muligt, hvad angår lande, fag, alder og køn.

Museet håber meget, at rigtig mange mennesker har lyst til at medvirke for at skabe en udstilling, der er lige præcis så mangfoldig, som befolkningen i Tønder Kommune er i 2017.

Udstillingsperioden vil vare fra d. 17. juni 2017 – 2. april 2018.
Alle, der har lyst til at være med, bedes henvende sig til Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder, tlf. 74 72 89 89 eller e-mail: elda@museum-sonderjylland.dk.

Med venlig hilsen
Elsemarie Dam-Jensen
Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder


Billede: Sangaften i Pumpehuset

2. marts, 2017

Våren er i luften

Sangaften i Pumpehuset

Torsdag d. 16. marts er der sangaften i Pumpehuset ved Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder.

Fællessangen er i centrum, og alle, der har lyst til at synge, er velkomne til at deltage. Der vil især være fokus på foråret og de sange, der hører denne årstid til.

Der vil blive sunget kendte danske sange, og der vil også blive lejlighed til at lære nye sange.
På museet i Tønder holder man nu for tiende år i træk sangaften for på denne måde at give plads til fællessangen som en del af den fælles kulturarv.

Mange synes, det kan være svært at lære nye melodier i en fart, så derfor har man også i år allieret sig med Klosterkoret, der vil medvirke både som ”forsangere” i forbindelse med de nye sange og melodier, og koret vil desuden gerne selv bidrage med et lille udvalg af sit 2017-repertoire.

Korleder er Hans Christian Hein, som sammen med overinspektør Elsemarie Dam-Jensen vil fortælle om sangene, der afspejler den bredde og tidshorisont, som dansk fællessangstradition har, og som er noget ganske enestående i verden.
Arrangementet d. 16. marts begynder kl. 19.30. Alle er velkomne.
Pris for deltagelse er kr. 50,- for medlemmer af Tønder Museums Vennekreds og kr. 70,- for andre, kaffe og kage er med i prisen. Arrangører er Klosterkoret, Musikaftenskolen i Løgumkloster samt Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder.

Med venlig hilsen
Elsemarie Dam-Jensen
Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder




pil op Museum Sønderjylland · Kontakt os ·