tilsyn med fortidsminder

Nord for Hjerpsted langs landevejen mellem Hjerpsted og Ballum ligger denne velplejede gravhøj tæt ved kysten.

Fredede fortidsminder

Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev har siden 2004 ført tilsyn for Kulturarvsstyrelsen med de privatejede fortidsminder i Sønderjylland. Fra 2008 har vi også fået til opgave at føre tilsyn med de statsejede fortidsminder. Tilsammen drejer sig om i alt 2191 fortidsminder, som ligger spredt ud over Fredericia, Kolding, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg kommuner. Museet skal indenfor de næste 5 år aflægge hvert fortidsminde et besøg for blandt andet at sikre, at fortidsminderne ikke lider overlast og at 2-meter zonen omkring fortidsmindet overholdes. Samtidig kontrolleres, at fortidsminderne er markeret rigtigt på kortet, hvorefter de opmåles digitalt og fotograferes. Den overordnede målsætning er at sikre at fortidsminderne bevares, så de kan opleves både af os og de kommende generationer. Så mange som muligt skal have glæde af dem.


De fredede græsklædte værfter i den forladte bebyggelse Misthusum vest for Skærbæk er et besøg værd.

Hvad er et fredet fortidsminde?
At et fortidsminde er fredet betyder, at det ifølge Museumsloven er beskyttet mod ændringer og ødelæggelse. Fredningen gælder eksempelvis gravhøje, dysser, jættestuer, voldsteder, ubebyggede værfter, forsvarsanlæg, ruiner, runesten, sten med helleristninger, kors, milepæle, krigergrave og mange andre anlæg. Et fortidsminde behøver kun at være 100 år gammelt for at være fredet.

Der findes mere end 30.000 fredede fortidsminder i Danmark, men de udgør kun mellem 10 og 20% af de fortidsminder, der har været engang. Langt de fleste fortidsminder er ikke længere synlige, idet de er forsvundet fra overfladen ved senere opdyrkning og anlægsarbejder. De findes dog stadig i stort tal under mulden, og er om fattet af museumslovens kap. 8.


En velplejet gravhøj friholdt for overflødig beplantning og med fin 2-meter zone.

Hvad betyder det at eje et fredet fortidsminde?
Som ejer af et fortidsminde er det ejerens ansvar, at fortidsmindet ikke lider overlast. Det gælder også selvom jorden er bortforpagtet, udlejet eller en maskinstation ordner jordarbejdet. Man kan hjælpe med at sikre kulturarven ved at pleje og passe fortidsmindet. Det gøres for eksempel ved jævnligt at slå bevoksningen og sørge for, at der ikke opstår slid og bare pletter på fortidsmindet, så det nedbrydes. Store træer på et fortidsminde bør så vidt muligt undgås. Træernes rødder kan beskadige fortidsmindet, og når de vælter, opstår der store huller. Man må gerne selv fælde træerne, men rodstødene skal blive stående. Når man fjerner træer, grene og kvas skal det ske uden at skade fortidsmindet. Afgræsning af fortidsminder med husdyr er også tilladt, men det er ejerens ansvar, hvis der opstår slidskader og fortrampninger.

Her har kreaturer nedtrampet en stor del af hele den ene højside og blotlagt randstenene.

Man må på ingen måde ændre i fortidsmindets tilstand. Der må ikke udføres jordbehandling, plantes eller gødes på fortidsmindet eller to meter omkring det. Der må heller ikke anvendes metaldetektor. Omkring de fleste fredede fortidsminder (undtagen blandt andet milepæle, krigergrave og mindesmærker) er der også en 100-meter zone inden for hvilken man for eksempel ikke må bygge, plante ny skov, anlægge nye hegn, placere campingvogne, skure m.m. Man skal søge om dispensation hos sin kommune, hvis man planlægger at foretage ændringer inden for 100- meter zonen.
Er du i tvivl om, hvad du må, eller har du spørgsmål om fredede fortidsminder, er du velkommen til at kontakte museumsinspektør Tenna R. Kristensen på tlf. 7452 7566 / 2345 7030, eller på mail: tekr@museum-sonderjylland.dk


Rodvæltede træer kan rive hul i fortidsmindet og efterlade dybe huller.

Tilsynet
Tilsynet udføres af en faguddannet arkæolog ansat på Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev. De fleste fredede fortidsminder ligger i dag i dyrket mark eller skove, og det vil derfor ofte være nødvendigt for arkæologen at krydse private marker for at nå hen til fortidsminderne. Museet håber derfor på forståelse fra landmænd, skovejere og andre borgere, som har fortidsminder liggende på deres jorder, når de ser museumsbilen holde i vejkanten og den tilsynsførende gående på marken. Vi har desværre ikke ressourcer til at meddele den enkelte ejer, hvornår vi præcist kommer på den enkeltes ejendom. Men  tilsynet vil fortrinsvis foregå fra begyndelsen af marts til slutningen af maj og igen efter høst og til slutningen af november. Der vil blive ført tilsyn i alle kommuner på et vist antal fortidsminder én gang om året.


Man skal undgå at benytte fortidsminderne som lagerplads.

Når arkæologen er ude at besøge de enkelte fortidsminder – det være sig gravhøje, runesten, voldsteder og lignende, vil følgende blive kontrolleret:
- Fortidsmindets tilstand. Det bliver kontrolleret, om fredningsbeskrivelsen passer med fortidsmindets tilstand i dag. Teksten rettes, så den passer, og eventuelle specielle forhold noteres (ligger der affald eller stenbunker på fortidsmindet, er der kreaturskader, maskinspor etc.).


Der er pløjet alt for tæt på højfoden.

- 2-meter zonen. Omkring alle fredede fortidsminder er der en såkaldt 2-meter zone, der skal forhindre, at der pløjes, plantes, gødes eller foretages anden jordbearbejdning indenfor en afstand af 2 meter fra fortidsmindet, da det vil nedbryde ikke blot det synlige fortidsminde, men også de skjulte levn fra oldtiden, som findes under jorden. Mange af de gravhøje vi ser i det syd- og sønderjyske landskab i dag, har ligget der siden bondestenalderen eller bronzealderen. Det er almindeligt, at en gravhøj er blevet genanvendt og udbygget gennem hele oldtiden. Derfor forekommer der ofte flere begravelser i en høj. Senere urnebegravelser befinder sig desuden ofte i og ved højens fod, og derfor er det vigtigt, at man ikke pløjer for tæt på højen. Man må heller ikke benytte metaldetektor indenfor denne zone.


Et eksempel hvor der er pløjet helt ind i gravhøjen.

- Fortidsmindets placering. Det kontrolleres, at fortidsmindet er korrekt placeret på de aktuelle kort. Dette foregår så vidt muligt med moderne opmålingsteknologi – den såkaldte GPS. Fejlafsætninger rettes.

Hvad sker der, hvis der konstateres overtrædelser?
Museet sender efter besigtigelsen en beskrivelse af fortidsmindets tilstand til Kulturarvsstyrelsen, og er der sket overtrædelse af loven er det herefter Kulturarvsstyrelsen, der udfører den nødvendige opfølgning på sagerne, og som beslutter, hvad der skal ske for at forholdet kan bringes i orden. Hvis man har modtaget et påbud eller påtale fra Kulturarvsstyrelsen om at bringe forholdet i orden, vil den tilsynsførende på et givent tidspunkt atter besigtige fortidsmindet for at kontrollere, om dette er sket. I særligt grove tilfælde kan der ske en politianmeldelse med mulig efterfølgende bødestraf.

Opsamlede sten fra marken må ikke læsses af på fortidsminderne.

Ekstra tilsyn (100-meter zonen)
I forbindelse med besigtigelsen af de fredede fortidsminder i Fredericia, Kolding, Tønder og Aabenraa kommuner foretages der på disse kommuners vegne en kontrol af 100-meter zonen omkring fortidsmindet (den såkaldte fortidsmindebeskyttelseslinie). Det er kommunens ansvar at føre tilsyn med, at der ikke sker overtrædelser indenfor 100-meter zonen, og disse fire kommuner har valgt at lade museet udføre kontrollen. Formålet med fortidsmindebeskyttelseslinien er at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer. Både den generelle betydning af fortidsminderne i landskabsbilledet, indsyn til og udsyn fra fortidsminderne skal sikres med bestemmelsen. Samtidig skal bestemmelsen sikre de arkæologiske kulturlag i området omkring fortidsminderne, idet der ofte er særligt mange kulturhistoriske levn i områderne tæt ved de fredede fortidsminder.
Beskyttelseslinien på 100 meter regnes fra fortidsmindernes yderste grænse. For gravhøje regnes beskyttelseslinien fra højfoden. For voldsteder og andre fortidsminder med betydelig udstrækning er fredningens grænse normalt angivet i tinglysningsdokumentet. Som hovedregel er det forbudt at forandre tilstanden indenfor beskyttelseslinien. Beskyttelsen omfatter også anlæg, der har sine grundlæggende bestanddele uden for beskyttelseslinien, men som påvirker landskabs-billedet inden for linien, f.eks. højspændingsledninger, der går igennem beskyttelseszonen, men hvor masterne står uden for denne. Beskyttelsen omfatter også midlertidige terrænændringer som nedgravning af ledninger og lignende.
For disse kommuner foretager museet også en vurdering af fortidsmindets plejebehov, om der kan og bør etableres offentlig adgang, og om der bør udarbejdes en skiltning, der kan oplyse om fortidsmindet.
Har du spørgsmål om 100-meter zonen eller til pleje, adgang og skiltning indenfor ovennævnte kommuner, er du velkommen til at kontakte museumsinspektør Tenna R. Kristensen på tlf. 74 52 75 66/23457030, eller på mail: tekr@museum-sonderjylland.dk

Haderslev og Sønderborg kommuner har valgt selv at stå for denne kontrol. I disse to kommuner skal du altså kontakte kommunens tekniske forvaltning.


Fredede fortidsminder er også meget andet end gravhøje. Her ses Kobro syd for Bredevad.


Velbevarede stendiger i Nørreskoven på Als.

Jord- og stendiger
Sten- og jorddiger er vigtige vidnesbyrd om tidligere tiders ejendoms- og markstrukturer. De fleste af digerne kan dateres tilbage til udskiftningstiden i slutningen af 1700-tallet, men nogle er ældre og markerer gamle sognegrænser og ejerlav. Digernes tidligere, mangesidige funktionelle rolle er passé og med den udbredte sammenlægning af gårde er behovet for grænselinier i mange tilfælde overflødiggjort set med nutidens øjne. Der har i nyere tid derfor været en tendens til at fjerne de gamle diger og dermed en vigtig brik til forståelsen af kulturlandskabet. Derfor er også digerne beskyttet i henhold til museumslovens kapitel 8a. Hovedregelen er: ”at diger, der er angivet på kortbladet for det pågældende område i Kort- og Matrikelstyrelsens kortværk Danmark (1:25.000) i den seneste reviderede udgave forud for den 1. juli 1992", er beskyttede. Desuden er alle stendiger og andre diger, som ejes af offentlige myndigheder, og alle diger, som ligger på eller afgrænser beskyttede naturtyper, omfattet af lovens bestemmelser. Men digerne er altså ikke egentligt fredede og lodsejere kan søge om dispensation hos kommunerne om tilladelse til at fjerne hele eller dele af et dige. Selvom det er kommunerne, som bevilliger eller giver afslag på en dispensationsansøgning, er det stadig Kulturarvsstyrelsen, som er den overordnede myndighed og styrelsen er klageberettiget. Hvis der er sket en mulig overtrædelse og et dige eller dele af et dige er ulovligt fjernet udfører museet efter anmodning fra Kulturarvsstyrelsen et tilsyn for at besigtige diget.


Fint og velbevaret beskyttet jorddige.

Desuden bistår museet Fredericia, Kolding, Haderslev, Tønder, Aabenraa og Sønderborg kommuner i arbejdet med dispensationsansøgninger. Når kommunerne har modtaget en dispensationsansøgning om fjernelse af hele eller dele af diget fra lodsejeren, sender kommunen ansøgningen videre til museet. Museet udarbejder herefter inden for en frist af 6 uger en udtalelse om det pågældende diges kulturhistoriske værdi og betydning for kulturlandskabet. Museet forsøger på baggrund af gamle kort og skriftlige kilder at datere diget og at udrede, hvilken slags dige, der kan være tale om. Denne udtalelse indgår herefter i kommunens overvejelser, når der skal bevilliges eller der gives afslag på en dispensationsansøgning.   


Fredet voldsted ved Hagenør sydøst for Taulov

Det er vigtigt for museet at gøre opmærksom på, at museet IKKE er myndighed på dette område. Dispensationsansøgninger afgøres af kommunen, og eventuelle overtrædelser af Kulturarvsstyrelsen. Det kan altså ikke nytte at klage til museet over en afgørelse.


Fredet mindesten i Hejls.

Nyttige links til yderligere oplysninger:

Eller kontakt:
Museumsinspektør Tenna R. Kristensen
Tlf. 74 52 75 66 / 23 45 70 30
E-mail: tekr@museum-sonderjylland.dk