Vejdige ved Ny Skovbøl.
september 2011
Digerne ved Ny Skovbøl
- en historie om store reformer, nye skikke og hårdt arbejde
Af Tenna R. Kristensen
Næste gang du kører langs Åbenrå Fjord og kommer til Ny Skovbøl - så stil bilen fra dig og gå en tur i det smukt kuperede område mellem Varnæsvej og Åbenrå fjord. Her ligger nemlig et af de ældste udskiftningslandskaber i Danmark. Nyd gåturen, og lad tankerne flyve 300 år tilbage i tiden til 1700-tallets bønder, som med slid og slæb skabte det landskab, som ligger foran dig. Indtil 1700-tallet var dette område ganske ubebygget og uopdyrket.
Vis stort kort
1700-tallet var de store landbrugsreformers tid. På dette tidspunkt opgav bønderne det gamle dyrkningsfællesskab og omfordelte jorden. Den dyrkede jord havde indtil da været opdelt i vange, disse igen i åse og åsene igen i lange, smalle agre. Hver bonde havde en ager i hver ås, og derfor kom gårdens jorde til at ligge spredt over hele landsbymarken. Det var derfor nødvendigt, at pløjning, såning og høst blev gennemført samtidigt af alle.
I længden var dette ikke en rationel dyrkningsform, men selvom man var klar over fordelene ved at samle jorden nær gårdene, gik udflytningen mange steder langsomt. Den jord, som udflytterne måtte overtage, var ofte den mest forsømte, og det var dyrt og arbejdskrævende at rive bygningerne ned og bygge dem op igen et nyt sted. Samtidig følte mange sig utrygge ved at skulle forlade landsbyens fællesskab og bo langt fra naboer. Men netop her ved Ny Skovbøl gik udskiftningen raskt, og de manglende naboer fik man også fundet en løsning på.
I 1703 overtog Frederik Ahlefeldt godset Skovbølgård, som ligger i udkanten af Gl. Skovbøl. Han udskiftede i alt 4 gårde fra Skovbøl og Svejrup og de fik jord nord for byen. Det blev til Ny Skovbøl, som nævnes første gang i 1709. Jorden blev samlet omkring de fire gårde, og det har medført driftsmæssige fordele. Samtidig har man bibeholdt fællesskabet ved at opføre gårdene tæt ved hinanden og ikke ensomt liggende fjernt fra naboer.
Luftfoto af Ny Skovbøl – gårdene ligger som de blev placeret i begyndelsen af 1700-tallet.
Der er blevet plantet levende hegn og anlagt diger og markveje på den jord, som de fire gårde i Ny Skovbøl fik tildelt. Fra Varnæsvej og mod nord ned til kysten løber den dag i dag lange parallelle dige- og hegnsforløb, som alle stammer tilbage til begyndelsen af 1700-tallet. De er dermed vidner om et af de ældste udskiftningslandskaber i Sønderjylland.
 Området nord for Varnæsvej og syd for Åbenrå fjord.
Når man går i området, går det op for én, at markskellene følger de naturskabte terrænændringer, som egnen er så rig på. Digerne og hegnene følger de landskabelige skel mellem lavere liggende fugtige områder og de højere liggende områder. Digerne er lange, markante og velbevarede jorddiger - den almindeligste form for markdiger i Sønderjylland.
Markant dige på bakketop.
Markveje
Nogle af digerne her ved Ny Skovbøl er også vejdiger. Udskiftningen betød nemlig også en fuldstændig omvæltning for vejvæsnet. Hidtil havde vejene ikke været afgrænset ud mod markerne og man kunne køre meget frit - næsten hvor man ville. Hvis vejen var mudret til, kørte man blot ved siden af, hvilket ofte var til gene for dem, der havde marker ud til de store veje. Ved pløjning, såning og høst færdedes man over hinandens agre.
Men ved udskiftningen blev vejene lagt fast. De blev så vidt muligt lagt i skel – således at alle de tilstødende jordejere skulle bidrage med jord til vejen. Vejene blev samtidig lukket inde af hegn på begge sider, og det gjorde dem til tider vanskelige at passere.
Et velbevaret dige ved Ny Skovbøl.
Etableringen af Ny Skovbøl er blot en lille brik i landbrugets historie i Danmark og lignende historier kan fortælles fra hele landet. Overalt i Danmark ligger digerne som vidnesbyrd om de kæmpemæssige forandringer samfundet gennemgik for 300 år siden. Samtidig fortæller de om bøndernes hårde slid og slæb, som skabte grundstenen i det samfund og landskab vi kender i dag. Der er derfor gode grunde til at passe på digerne.
Litteratur
Asmussen, Andreas: Ny Skovbøl – en udflytterlandsby fra 1703 (og dens beboere gennem tiderne) i Historisk Årbog for Felsted Sogn nr. 23, 2005 p. 67-89.
Bang, Jette (red.): Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger. Kulturarvsstyrelsen 2009.
Christensen, Hanne: Diger og Hegn – elementer i kulturlandskabet. Sønderjysk Månedsskrift 10, 1998.
Ethelberg, Per et al. 2003: Det Sønderjyske Landbrugs Historie. Jernalder, Vikingetid og Middelalder.
Haderslev Museum og Historisk Samfund for Sønderjylland 2003.
Fink, Troels: Udskiftningen i Sønderjylland indtil 1770. København 1941.
Trap, J.P. : Danmark. Åbenrå-Sønderborg Amter, Felsted sogn. Femte udgave 1967.
|
