Udgravningens baggrund
Tøjkoncernen Bestseller skal i 2010 påbegynde arbejdet med et nyt varelager. I den forbindelse har Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev forundersøgt arealet vest for E45. Forundersøgelsen af hele arealet på 39 hektar viste, at der her på marken findes en landsby fra år ca. 100 e. Kr. og ca. 200 år frem, samt en landsby fra den tidlige middelalder (11-1200-tallet).
Fundene herude er spændende, fordi vi kan forbinde dem med henholdsvis våbenofferfundene i Ejsbøl Mose og etableringen af de tre middelalderlandsbyer Moltrup, Bramdrup og Rovstrup. Vi skal i alt udgrave et areal på 10,5 hektar inden 1. marts 2010, og til dette har museet pt. 20 mand på udgravningen til at varetage selve gravearbejdet, men også landmåling, vask og nummerering af alle vores fund.
Forundersøgelsen
Museet har over otte uger i marts og april 2009 forundersøgt området ved at trække to meter brede grøfter med maskine. For hver 20. meter er der lagt en grøft fra nord mod syd, hvor muldjorden trækkes af. Dermed afsløres mørkfarvninger i den gule undergrund.
De fleste mørkfarvninger i jorden er stolpehuller. Ved udgravning bliver den ene halvdel gravet væk, og nu kan man se, hvor dybt stolpen var nedgravet. Er stolpehullerne gravet ned i hinanden, så kan man se, hvilket der er ældst, og hvilket der er yngst. Er stolpen brændt, så er hullet fyldt med rødbrændt ler og trækul. Hvis der er aftryk af stolpen, kan man måle diameteren på tømmeret.
Foto af et udgravet stolpehul (B) med stolpeaftryk (A). Grube med potteskår - jernalderens affaldshul.
Udgravningen
Under selve udgravningen rømmes muldjorden af med gravemaskine ned til undergrundsniveau i baner af 10x100 meter ad gangen. Derefter bliver alle stolpehuller og affaldsgruber målt ind med GPS, så vi har et præcist overblik over, hvad vi finder herude. Alle anlæg (stolpehuller, affaldsgruber mm.) bliver dokumenteret ved en tegning og en beskrivelse af den profil, som fremkommer, når halvdelen af stolpehullet er gravet væk. De iagttagelser og observationer, arkæologerne laver under udgravningen, samt landmålerens indmålinger, er i sidste ende den eneste dokumentation for, at der i jernalderen og den tidlige middelalder har ligget en landsby på dette sted. Når arkæologerne er færdige og Bestseller starter sit byggeri, så er alle spor af de forhistoriske aktiviteter fjernet for altid. Arkæologerne har derfor kun denne ene chance til at dokumentere historien fyldestgørende.
Naturvidenskab
Der bliver løbende indsamlet materiale til naturvidenskabelige analyser. Det drejer sig bl.a. om makrofossilanalyser, kulstof-14 analyser, fosfatprøveanalyser og dendrokronologisk datering.
Makrofossil- og kulstof-14 analyse
Fra de tagbærende stolpehuller i huskonstruktionerne udtages 10 liter jord, der gennemskylles med vand, hvorved alle trækulsstumper, korn og andet organisk materiale i jorden flyder ovenpå og derefter indsamles. Denne rest af organisk materiale kan bruges til datering vha. kulstof-14 metoden.
Fosfatprøveanalyse
Fosfatanalyse af gårdsanlæg og bygninger kan vise noget om bygningernes funktion. Jo højere koncentration af fosfat, jo flere dyr har der holdt til på stedet. Derfor kan vi sige, hvor stalden i en jernalderbygning har været eller hvilken bygning på middelaldergården, der har fungeret som stald. Prøverne indsamles systematisk over bygninger, der ligger uforstyrret af andre bygninger. Der lægges et net med felter på 1x1 meter over hele bygningen og så indsamles små portioner af jord fra samtlige felter. Prøverne sendes derefter til analyse på et laboratorium i Tyskland. Brønd med stave.
Dendrokronologisk datering
Fund af velbevaret træ er velegnet til dendrokronologisk datering. Dendrokronologi er en metode til tidsbestemmelse i år ved hjælp af træers årringe. Årlige vækstringe, der fremkommer i forbindelse med årstidernes skiften og som ses, når man laver et tværsnit i en træstamme eller et stykke heraf, kan sammenlignes med en standardvækstkurve og derved give en relativ sikker datering.
Træ, der kan anvendes til dendrokronologisk datering, skal være egetræ for at kunne give en sikker datering. Af det tømmer, der er fundet i brønde mm. her på udgravningen, er desværre kun en mindre del egetræ.
Soldning af jorden fra udsmidslaget.
Jernalderlandsbyen
Ældre romersk jernalderlandsby
De ældste bebyggelsesspor, som indtil nu er fundet ved udgravningen på Bestseller-grunden, er over 2000 år gamle og stammer fra ældre romersk jernalder, dvs. 50 f.Kr. til 150 e.Kr.
I de første århundrede efter Kristi fødsel lå her, på den sydlige del af marken, en jernalderlandsby med en større samling gårde. De foreløbige undersøgelser viser, at gårdene har været anlagt side om side over en længere øst-vest gående strækning – en såkaldt rækkelandsby.
Til venstre: Den første fase af en gårdsenhed fra ældre romersk jernalder.
Til højre: Den anden fase af samme gårdsenhed fra ældre romersk jernalder. Kun indgangen i hegnet er bevaret, resten af hegnet er defineret ud fra bygningernes placering.
En gårdsenhed i to faser
En sådan jernalderlandsby har ofte ligget på nogenlunde samme sted over længere tid, og ikke alle huse fundet under udgravningen er derfor samtidige. Gårdene har ofte flere faser, hvilket tydeligt ses på den her fremhævede gårdsenhed.
Gården består af et langhus (hovedhus) på omkring 18x4,5 meter samt et mindre hegnshus mod vest til opbevaring af redskaber, vogne og andre ting. Mod nordøst står en staklade, også kaldet et firstolpeanlæg, som har været brugt til opbevaring af hø eller lignende.
Syd for hovedhuset er flere hegnsstolper samt indgangen i hegnet bevaret. Indgangen i hegnet er lige ud for indgangen i hovedhuset, et træk, der kendes fra mange andre udgravninger her i Sønderjylland. Den nordlige og vestlige side af hegnet er defineret ud fra bygningernes placering, som oftest ligger i yderkanten af gårdspladsen.
Grundstrukturen i denne gårdsenhed forandrer sig ikke meget i den senere fase. Bygningerne er dog flyttet rundt indbyrdes på gårdspladsen, og der er tilføjet en ekstra mindre bygning. Det at gården har været opført to gange på det samme sted, kunne tyde på, at arealet, som gården ligger på, har været mere eller mindre fastlagt i forhold til de omkringliggende gårde i landsbyen.
En gårdsenhed fra yngre romersk / ældre germansk jernalder. Nedenunder en tegning af en typisk gård fra samme periode.
Gårde fra yngre romersk / ældre germansk jernalder
Der er også fundet gårde fra yngre romersk /ældre germansk jernalder (150 e.Kr. til 530 e. Kr.) her på udgravningen. Disse gårde adskiller sig fra gårdene fra romersk jernalder ved at være mere modulopbyggede i konstruktionen og markant længere. Derudover er der tale om enkeltgårde, der ligger mere isoleret på marken, end det var tilfældet i ældre romersk jernalder.
Et godt eksempel på en sådan gård, som også har eksisteret i to faser, fandtes på den nordlige del af marken.
Her består gården af et hovedhus med tilhørende hegnsforløb/hegnshus mod nord samt to staklader, en til hver fase af hovedhuset. Hovedhuset har som sagt været opført i to omgange på stort set samme sted (markeret med rødt og grønt). Det kan dog endnu ikke afgøres, hvilket af de to huse, der er ældst. Det ene hus er 33,5x5,8 meter, hvilket svarer til hele 194 kvadratmeter under tag. Det andet er lidt mindre.
Syd for hovedhuset ligger nogle mindre bygninger samt et hegnsforløb, der afgrænser gårdspladsen fra et mindre vådområde/sø.
Et repræsentativt udvalg af perler fra udsmidslaget.
I dette vådområde har vi gjort nogle fantastiske fund. Det viser sig nemlig, at der i løbet af gårdens funktionstid er blevet smidt en hel masse ting fra gården ud i dette vådområde. Ud over de mange fine stykker keramik, som vi indtil nu har fundet i dette udsmidslag, er der også fremkommet 52 perler, fragmenter af sølv- og bronzesmykker samt en jernkniv. Jorden fra udsmidslaget har vi gravet op og gennemskyller det i store sigter for at finde de fine perler og andre små genstande. Vi har pt. kun arbejdet os igennem ca. 50 % af udsmidslaget og har derfor en begrundet formodning om, at antallet af perler og smykkefragmenter vil stige. Langt hovedparten af perlerne er af farvet glas, men der er også fundet enkelte perler af rav. De fleste perler er intakte og uden fejl, så der er derfor ikke tale om, at perlerne er blevet smidt ud, fordi de var ubrugelige. Perlerne er ikke produceret herhjemme, men importeret fra de provinsielromerske områder omkring Rhinen.
Den høje koncentration af perler samt fragmenterne af smykker i et udsmidslag som dette er højst usædvanligt, og viser med al tydelighed, at beboerne på gården har tilhørt samfundets øverste elite. Antallet af perler er for højt til, at laget kan bortforklares som almindeligt affaldslag fra gårdens produktion. Der må derfor være tale om nogle bevidste handlinger, hvor bl.a. perlerne er blevet ofret i dette vådområde. Ofringer af pragtgenstande i vådområder/søer er bestemt ikke et ukendt fænomen i yngre romersk jernalder. Et nærliggende eksempel er våbenofringerne i Ejsbøl Mose, omkring 4,5 km herfra. Her blev der i yngre romersk jernalder, ca. 250-400 e. Kr. ofret en stor mængde hærudstyr, bestående af forskellige våbendele, bæltegarniturer og bådnagler. Disse ofringer til de højere magter tolkes som resultatet af en sejrende hærs triumffest, og repræsenterer dermed en fjendtlig hærs udrustning. Ofringerne er foretaget inde fra bredden ved store ceremonier, hvor personer fra den her fundne gårdsenhed helt sikkert har deltaget eller i det mindste har været velvidende om, hvad der foregik. Det skal blive rigtig spændende at arbejde videre med denne problematik løbende her på udgravningen samt efter udgravningens afslutning.
Preussisk målebordsblad med udgravningen markeret. Man kan se de tre torpers beliggenhed.
Middelalderlandsbyen
Landsby fra middelalderen
Udgravningen ved Bramdrup har givet os en ny forståelse af, hvordan området har set ud i den tidlige middelalder. Vi kan ud fra de arkæologiske spor se, at der her på marken har ligget en landsby fra 11-1200-tallet. Denne landsby er sandsynligvis oprindelsen til Moltrup, Bramdrup og Rovstrup, der ligger øst herfor.
Landsbyen bestod af mange gårde – indtil videre har vi fundet mindst syv gårde, men der er helt sikkert flere.
Gårdene er ikke inddelt ved hjælp af hegn, men i stedet lader det til, at naturlige vådområder (skraveret med blåt) har fungeret som tofteafgrænsning.
Oversigtsplan med gårdene indtegnet. Udflytningen af tre gårde
De tre nabolandsbyer til udgravningsarealet, Moltrup, Bramdrup og Rovstrup, er alle såkaldte udflytterlandsbyer. Det betyder, at de er opstået ved, at man har flyttet sin gård til området.
Endelserne –trup, -drup og –strup er alle en omskrivelse af torp, som betyder udflyttergård. Altså har Malte (Moltrup), Bramis (Bramdrup) og Rugh (Rovstrup) alle flyttet deres gård fra en oprindelig landsby til et nyt, uudforsket område umiddelbart øst for udgravningsområdet. Det er den oprindelige moderlandsby, som vi har fundet ved udgravningen!
Hvornår de tre mænd er flyttet ud er indtil videre uvist, men bebyggelsen, som vi ser her på marken, kan dateres til 11-1200-tallet e. Kr. – altså i den tidlige middelalder, så flytningen er sandsynligvis sket relativt tidligt i middelalderen. Bebyggelsen ser ud til at fortsætte op i middelalderen og sprede sig over hele marken.
Hus med udskud, dvs. tilbygning. Eksempel på udskudshus fra 1100-tallet.
Kongens jord
Fra Kong Valdemars Jordebog fra 1231, hvori al kongens jord er optegnet, er der beskrevet, at kongen ejer jord, der har en værdi af to mark guld i Bramthorp eller Bramdrup. En mark guld svarer til ca. 12 tdr. land, og da en gård med god værdi normalt sættes til at være fire mark guld værd, så er kongens gård i Bramdrup ikke nogen stor gård.
Hvor kongens jord har ligget er endnu ukendt, men spændende kunne det være, om en af de gårde, vi har fundet på udgravningen, er netop denne gård.
Et bud på kongens gård kunne være denne gård (se ovenfor). Gården har en anderledes bygning (markeret med rødt), som har haft så dybt nedgravede stolper, at det har stået med en overetage. Overetagen kan have været brugt til repræsentation, hvor man har haft et venteværelse, en sal til repræsentation samt et gemak bagerst, hvor kongen eller hans repræsentant har kunnet trække sig tilbage efter møderne med folket. En side af hovedstykket i håndskriftet ”Kong Valdemars Jordebog” skrevet omkring 1231. I teksten, som er på latin, optegnes kongelige indtægter i Sundeved med Varnæs, Istedsyssel, Vis Herred, Husby herred samt Ny Herred. Sidst nævnes Gelting. Første linje lyder oversat ”Sundeved. 1 mark korn, 10 mark havre og 24 mark penninge.” Foto Rigsarkivet.
