Guldbrakteaten fra Bramdrup er fundet i forbindelse med Arkæologi Haderslevs omfattende udgravninger på Bestseller-grunden vest for motorvejen nær Bramdrup. Mere og mere tyder på, at området nord og vest for Haderslev etablerede sig som et lokalt rigdomscenter i midten af 200-tallet i forbindelse med våbenofringerne i Ejsbøl Mose. Området beholdt og udbyggede sin position gennem de efterfølgende århundreder. En position, som vi endnu kan erkende et stykke ind i middelalderen.
Ordet ”brakteat” er latinsk” og betyder tyndt guldblik. Guldblikket er prydet med et billede, som er fremkommet ved brug af en matrice. Forsiden fremstår i ophøjet relief. Guldskiven er omgivet af to, snoede, glatte randtråde. Oprindelig må brakteaten have været forsynet med et ophængnings-øsken, men det er faldet af.
Brakteaterne blev fremstillet i Sydskandinavien mellem 450 og 565 e.Kr. På grundlag af billedet kan de inddeles i fire forskellige typer: A, B, C og D. Karakteristisk for de tre første er menneske-fremstillinger evt. suppleret med dyrefigurer, mens der på den sidste kun findes et stærkt stiliseret fabeldyr.
Bramdrup-brakteaten er en D-brakteat. Dyrets hoved består af et øje med en takket øjenbrynsbue og et næbformet mundparti. Den båndformede krop slynger sig i S-form. For- og baglemmerne er flettet ind i kroppens mønster. Den er fremstillet inden for tidsrummet 500-540 e.Kr.
I Norge og Sverige indgår de i gravudstyret for både mænd og kvinder. Endnu er brakteaterne ikke fundet som gravudstyr i Danmark. Antagelig har de været båret som værneamuletter af personer med høj status. Brakteater indgik bl.a. i fornemme halssmykker sammen med eksempelvis glas-perler, som det kendes fra det fornemme skattefund fra Skodborg nær Vejen. Her er der utvivlsomt tale om et kvindesmykke.
De snoede, glatte guldtråde langs randen er særlig typisk for brakteater, som er fremstillet i det syd- og vestlige Jylland samt Nordtyskland. Der kan derfor næppe være tvivl om, at den nye brakteat er fremstillet i en overskuelig nærhed af fundstedet.
De sydskandinaviske brakteater er fundet spredt over store dele af Europa. Især i Kent og Sydøstengland er der fundet mange D-brakteater. En forklaring herpå er, at det var hertil jyder, angler og saxer udvandrede netop på den tid, brakteaterne blev fremstillet. Uden for Nordvesteuropa har brakteaterne næppe tjent som amuletter, men blot som smukke og dekorative smykker. Her indgik de i gravudstyret på lige fod med de øvrige gravgaver.
Der er stor lighed mellem den nyfundne brakteat og brakteaterne fra Skodborg og Bevtoft. Den eneste stempelidentiske brakteat er imidlertid fundet i Skåne. Oprindelig var den en del af den gamle Thomsens samling. Det er den Thomsen, som i 1800-tallet stiftede Nationalmuseet. Derfor findes den nu på Nationalmuseet. Det største antal stempelidentiske brakteater, som kendes, er 14.
Det var ikke hvem som helst, som kunne fremstille disse amuletter. Antageligt fremstillede man det antal, man skulle bruge, hvorefter matricen blev destrueret. Den, der fremstillede brakteaterne, kunne nu bruge dem til at værne om sig selv og sine nærmeste eller som en særlig fornem gave.
Fra Sønderjylland kendes 7 fundsteder med tilsammen 10 brakteater – 3 B-brakteater, 1 C-brakteat og 6 D-brakteater.
Men for første gang kender vi det præcise fundsted for en brakteat og vi har nu mulighed for at undersøge fundkonteksten. I den sammenhæng er det interessant, at fundstedet blot ligger 4 km fra Simmersted, hvor der i 1945 blev fundet en fornem sølvskat, som kan dateres til perioden omkring 450 e.Kr.
Skodborgskatten fundet i 1800-tallet. Kan ses på Nationalmuseet.
Bevtoft-brakteaten.Kan ses her på museet.
Liste over brakteatfund i Sønderjylland.
Hos alle brakteater, på nær den sidste, der er fundet i november 2009, er fundstedet usikkert.
1822 Galsted: B-brakteat, forsvundet, det præcise fundsted ukendt
1848 Dover: D-brakteat – det præcise fundsted ukendt
1853 Ullerup mark: C-brakteat – det præcise fundsted ukendt
1908 Nær Tønder: B-brakteat – det præcise fundsted ukendt
1863-90 Skodborghus: 3 D-brakteater (stempel-identiske) 1 B-brakteat, det præcise fundsted ukendt
1967 Bevtoft (sognebeskrivelse 209): D-brakteat fundet ved roehakning i halvtredserne. Afleveret 1967. Fundet 17,5 km afstand fra Bestseller.
2009 Bramdrup: D-brakteat. Fundet ved udgravning. Præcist fundsted.
Listen er venligst udarbejdet af museumsinspektør, dr. phil. Morten Axboe fra Nationalmuseets Forsknings- & Formidlingsafdeling.
