Markering af motorvejens linieføring og selve udgravningen er her lagt på et gammelt preussisk kort fra 1880'erne.
DET ÆLDSTE STENDERUP FRA MIDDELALDEREN (1300 e. Kr.)
Nord for Ravnshøjgård i Stenderup blev der i efteråret 2008 udgravet et 1,2 hektar stort område.
Her lå middelalderens Stenderup. Det viser fundet af en række gårde fra tiden omkring år 1300 tydeligt.
Vis stort kort Preussiske kort
De preussiske kort fra 1880´erne viser, at Stenderup er anlagt omkring et åbent areal.
Sådan har den set ud siden 1350 og frem til i dag.
Efter pestens hærgen i midten af 1300-tallet blev middelalderens Stenderup omlagt.
Udgravningen har givet et godt indblik i, hvordan landsbyen så ud inden omlægningen.
Udgravningsplan med huset, der er forsøgt rekonstrueret, og udtegning af de buede vægforløb.
Stolpehuller
Det eneste, som er tilbage af husene, er stolpehullerne. Noget er nok bortpløjet, men i det store hele lader husenes grundplan sig tydeligt erkende. Et af husene var blevet ombygget ved flere lejligheder.
Sporene efter stolpehullerne markeres med små pinde.
Et husoffer
Indeni huset var der en lille nedgravning. Heri var hensat et lerkar med bunden i vejret. Måske var karret - som her ses under udgravning - et husoffer til beskyttelse af husets folk og dyr. En hedensk tradition, som blev bibeholdt i en ellers kristen tid.
Husofferet under udgravning.
Tag på en rundtur omkring huset.
Rekonstruktion
Her er en rekonstruktion af en af gårdene. Læg især mærke til indgangspartiet samt tilbygningerne langs begge langvægge. Disse såkaldte udskud er særligt karakteristiske for middelaldergårdenes hovedhuse.
I middelalderens huse var det væggene, som bar tagkonstruktionen.
Stolpehullernes tæthed tyder på, at huset har været opført i en kombination af stav- og bulkonstruktion. Taget var muligvis lavet af tagspån.