|

En aktivitetsgrube under udgravning.
Stamplund - en boplads fra slutningen af stenalderen
Januar 2012
Ved Stamplund umiddelbart syd for Hellevad udgravede Arkæologi Haderslev i oktober 2011 dele af en boplads fra slutningen af bondestenalderen. Udgravningen var foranlediget af den nye naturgasledning mellem Ellund og Egtved.
På lokaliteten blev der fundet aktivitetsgruber og stolpehuller, som måske har indgået i en slags bygningskonstruktion.

Under udgravningen blev der ved vandsoldning fundet mange spændende genstande såsom flinteredskaber, keramik og dele af kværnsten.
I et stolpehul blev der fundet en brækket stridsøkse fra enkeltgravskulturen (ca. 2800 f.Kr. – 2400 f.Kr.).

Brækket stridsøkse.

Ildslåningssten af flint.

Flintafslag og keramik.
Erling Mario Madsen.
|