Åbningssiden Sønderjylland
Information Det sker Museerne Udstillinger Undervisning Kontakt Museumsbutik Oversigt
Arkæologi Haderslev Arkæologi HaderslevNyt fra arkæologien
pause
Arkæologi Haderslev
Besøg museet
Kontakt Arkæologi Haderslev
Fortidsminder i Sønderjylland
Tilsyn med fortidsminder
Det sker
Udstilllinger
Undervisning
Videnscenter
Månedens genstand
Museumsbutik
Venneforeninger
Links
 
 
 
 
 
 
 
 
 

mellemrum


Intens aktivitet før motorvejen

Arkæologi Haderslevs arkæologer graver i de kommende uger og måneder meget intenst på strækningen mellem Sønderborg og Kliplev, der hvor en ny motorvej skal gå om få år. De store udgravninger har været i gang siden foråret 2008 og forventes at forsætte frem til 2010. I øjeblikket foretages der udgravninger ca. 10-11 km fra Sønderborg.


Klik på billedet!

Langhus fra Jernalderen

Ved Tavhave mellem Ragebøl og Stenderup har arkæologerne fundet et meget velbevaret langhus fra jernalderen med et sadeltagshegn, der omkranser husets gårdsplads.  Et sadeltagshegn er et hegn med tag, hvorunder man har kunnet opbevare brænde, hø, redskaber m.v.  De allerfleste af husets tagbærende stolper og vægstolper er bevaret i form af synlige aftegninger i den lyse undergrund. Gården dateres til yngre romersk jernalder dvs. perioden 200 - 400 e. Kr. Samme periode som det store våbenofferfund fra Nydam Mose er dateret til. Måske har vi her fundet et hus fra aktørerne i de konflikter, der har ført til offerfundene?


Brønden fra Ravnshøjgård fra omkring 1300-tallet.

Op ad brøndens klare vand

Ved Ravnshøjgård umiddelbart vest for den førnævnte udgravning har to udgravninger været gang. På den ene udgravede arkæologerne en boplads fra ældre romersk jernalder dvs. ca. 100 e. Kr. Her er der fundet fire hustomter og områder, hvor beboerne har haft forskellige aktiviteter bl.a. steder med store gruber, der har været anvendt til stegning og kogning af mad.

På den anden udgravning bag Ravnshøjgård er der fundet flere velbevarede gårdsanlæg fra 1300-tallet.  Husene er bygget med jordgravede stolper, som man har gjort det siden stenalderen. Dette er lidt usædvanligt. Det har nemlig været gængs opfattelse, at denne byggeskik ophørte omkring 12-1300-tallet, og man opførte herefter sine huse på syld.  De middelalderlige huse fra Ravnshøjgård er således med til at ændre historien og bevise, at den gamle bygningsmetode har fortsat langt op i historien.

Stedets scoop er en meget velbevaret brønd, hvor fundamentet af træ stadig er bevaret. Brøndens trækonstruktion kan bl.a. give en mulighed for at datere den ret præcist ved årringedatering. Brønden er taget op og så vil det også vise sig, om den indeholder f.eks. tabte genstande, pollen og frø, som kan fortælle lidt mere om livet ved Ravnshøjgård for 700 år siden.


Klik på billedet!


Stenalderjagtstation
På udgravningen ved Årtoft plantage nær Kliplev er stenalderen på menuen. Her er fundet en mindre boplads med 40 tværpile fra slutningen af jægerstenalderen. dvs. ca. 5000 - 3500 f. Kr. og et utal af smalle brækkede flækker, som er resterne efter produktion af pilespidserne.  Lokaliteten tolkes til at være en midlertidig jagtplads, hvor jægerne har opholdt sig over en kortere periode, har produceret pilespidser og forberedt sig til jagt.  


 








mellemrum
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
mus sonderjylland
Til top Til top Til top Til top Til toppen af siden Daglig drift Grafisk design Sekretariatet Til top Sekretariatet Daglig drift Grafisk design Til top