Tværpilespids fra Ertebøllekulturen. Ca. 2 cm lang.

Stenalder-jagtstation
På den sidste udgravning ved Årtoft Plantage nær Kliplev er stenalderen på menuen. Her er fundet en mindre boplads med 40 tværpile fra slutningen af jægerstenalderen. dvs. ca. 5000 - 3500 f. Kr. og et utal af smalle brækkede flækker, som er resterne efter produktion af pilespidser.

Stedet tolkes til at være en midlertidig jagtplads, hvor jægerne har opholdt sig over en kortere periode, produceret pilespidser og forberedt sig til jagt. Denne periode er kendt under navnet Ertebølletiden, fra locus klassicus-fundet af den store skaldynge eller køkkenmødding ved Ertebølle (Limfjorden). Perioden er især kendetegnet af de store kystbopladser, hvor den marine fødekilde blev effektivt udnyttet. Indlandsbopladser kendes også, såsom Ringkloster ved Skanderborg.

Klimaperioden, der benævnes Atlantisk Tid, var klimamæssigt mildere end nu. Landet var hovedsagelig tilgroet med løvskov, hvor lindetræ var den hyppigste træart. Underskoven var tæt bevokset. Der har været ret ufremkommeligt, så vandvejene har været de vigtigste færdselsårer for Ertebøllefolket med deres udhulede stammebåde.

De mest udforskede bopladser fra perioden er kystbopladserne. Kendskabet til mindre indlandsbopladser er sjældnere. Især når det drejer sig om special-pladser som Årtoft, hvor der kun findes tegn på pilefremstilling og ildsteder. Der er intet tegn på bearbejdning af byttedyr. Det pudsige er det store antal efterladte pilespidser. Har jægerne forladt stedet i hast? Eller har de måske efterladt et depot?

Den nye lokalitet rejser mange spørgsmål. En plads som Årtoft, der i overfladen er svær at lokalisere pga. de meget små fundgenstande, graves meget systematisk. Hver eneste kvadratmeter jord må soldes for at finde genstandende, så man kan få nogle fundkilder til belysningen af stedet. Det er en meget langsommelig proces.