Udgravningen blev foretaget under vanskelige forhold, dels grundet dårligt vejr.

Jernalderlandsby ved Teglgård (Vonsild)
I det nuværende Vonsild, lidt sydvest for skolen på en mark som er blevet udlagt til beboelseskvarter ved den smukke gård Teglgård, lå der i jernalderen en klynge gårdsenheder, måske en landsby. Terrænet er domineret af lave plateauer. Mellem disse er der sumpede lavninger, hvor der i regnfulde perioder ligger en mængde vand. I nyere tid er der blevet drænet, men det er ikke nok med en så regnfuld vinter som den i 2008. I jernalderen var der ikke drænet, så der har sikkert været vådt og sumpet mellem plateauerne, hvor gårdene lå højere og sikrere for vejrliget i terrænet. Den vestlige del af marken skråner ned mod en å. Jernalderfolkenes huse var ikke simple hytter, men velbyggede store langhuse med en indhegnet gårdsplads (toft) på en betydelig størrelse. Der er steder, hvor der har været sadeltag i hegnet. Vi ved ellers ikke meget om de mennesker, som boede på lokaliteten. Deres grave er ikke fundet. De var antagelig landbrugere, og måske græssede deres husdyr på skråningen, som de heste, der græsser i nutiden på åens vestlige bred. Vi kender endnu ikke de afgrøder, der dyrkedes her, men fra andre fund ved vi, at man i jernalderen dyrkede byg, havre, rug og hvede.

Der var heller ingen tegn på deres religion, som uden tvivl har betydet meget i hverdagen.

Selve gravefasen foregik på en lidt usædvanlig måde. Selve udgravningen blev splittet op mellem bygherrer, så hele lokaliteten kunne ikke udgraves samtidigt. I løbet af vinteren 2008 blev selve vejene og de områder, hvor kloakken skulle graves ned, udgravet. Dette medførte, at arkæologerne skulle arbejde sideløbende med at entreprenørerne gravede kloakken ned.

De store maskiners færden.

På trods af en positiv gensidig indstilling overfor hinanden, gav den samtidigt igangværende arbejdsproces problemer for begge parter. Entreprenørerne måtte ikke køre ind på ikke-frigivne arealer, idet de store maskiner i det mudrede terræn ødelagde de jordfaste fortidsminder. Arkæologerne brugte megen tid på at sikre de ikke-frigivne arealer. Der var brug for en del koordinering mellem parterne. Selve udgravningen blev også et stort puslespil, hvor man stadig må vente på brikker alt efter, hvornår grundene bliver solgt. Dvs. at barkæologerne endnu ikke har et fuldstændigt billede af lokaliteten endnu.

Det var utroligt nok i vej- og kloaktraceerne, at en stor del af gårdsanlæggene blev fundet og udgravet.

John Pind fra Kulturarvstyrelsen besigtiger forholdene.

Fem huse blev udgravet. Bevaringsforholdene var gode. I hustomterne ses både de tagbærende stolper og vægstolperne. Gårdsenhederne er omkranset af hegn med sadeltag og hegnshuse. Desværre var det umuligt at komme til at udgrave hele gårdsanlæg, så der kunne ikke tages fosfatprøver.

Ud fra placeringen af to af langhusene og det tilhørende sadeltagshegn, kunne det påvises, at et af gårdsanlæggene havde to faser.


Langhus med stolpehuller markeret med hvidt.

Lokaliteten dateres indtil videre ud fra keramik og huskonstruktioner til yngre romersk jernalder ca. 170-400 e. Kr./ældre germansk jernalder ca. 400-550 e. Kr.


Rekonstruktion af en romertidsgård med såkaldt sadeltagshegn.

Der blev taget en stor mængde flotationsprøver, så der kan udskilles trækul til kulstof-14-prøver, som kan give en mere nøjagtig datering af pladsen. Måske er der også bevarede kerner fra kornsorter, der kan fortælle om, hvilke afgrøder man dyrkede.

Pladsen blev grundigt undersøgt af detektorfolk. De fandt ikke noget i forbindelse med bebyggelserne. Men de fandt et bronzestykke fra en sværdklinge fra bronzealderen og endeduppen fra et drikkehorn fra ældre romersk jernalder ca. 50-170 e. Kr.


Stykke af klingen fra et bronzealdersværd.