I et lille vådområde, der viste sig at være en lille lokal helligmose, har jernalderens mennesker ofret en række ganske usædvanlige genstande. Udover fint ornamenteret keramik, drejer det sig om et større antal glas- og ravperler samt fragmenter af sølvsmykker og andet personligt udstyr.
Perlerne omfatter såvel simple, ensfarvede perler såvel som meget kompliceret opbyggede, mangefarvede perler. Fælles for dem alle er, at de er producerede i de provinsielle romerske værksteder omkring Rhinen. Specielt skal fremhæves to enestående, dråbeformede vedhæng, der har tjent som amuletter i perlekæder.
Keramikken og perlerne viser, at ofringerne har fundet sted i perioden 225-300 efter Kristi fødsel. Det var netop på den tid, at nogle af de mest omfattende våbenofringer fandt sted i Ejsbøl Mose blot 4,5 km fra udgravningen.
Tæt på motorvej E 45 ved Haderslev har Arkæologi Haderslev gravet siden maj sidste år. Der er fundet jernalderlandsbyer, middelalderhuse, tusindvis af potteskår, knogler, glasperler og endda en lille såkaldt guldbrakteat. Så selv om udgravningen knap er afsluttet skal "Det bedste fra Bestseller-udgravingen" allerede nu vises frem. Perlerne, guldet, de mest interessante potteskår og fortællingen om, hvad der er sket ved Bramdrup for mellem 2000 og 700 år siden kan man se og læse om i en lille udstilling på Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev fra 26. februar til 30. oktober 2010.
Siden maj 2009 har godt 20 arkæologer og arbejdsmænd været i fuldt sving 7 km vest for Haderslev ved motorvej E 45. Det er museets hidtil største udgravning, hvor mere end 10 hektar er blevet undersøgt, og undersøgelserne har ikke skuffet, hverken på reelle fund eller historier. Undervejs har pressen og lokalbefolkningen vist stor interesse for udgravningsarbejdet, der er blevet holdt mange omvisninger på området, og ikke mindst har over 200 skolebørn været med til at grave på området.
Arkæologerne soldede al jorden fra den lille offermose og fandt over 60 rav - og glasperler. Her sammen med børn på udgravning i september 2009.
Foto: Merete Essenbæk.
Bøndernes huse og kongens palads
På tøjkoncernen Bestsellers grund har arkæologerne fundet to mindre jernalderlandsbyer, dvs. fra perioden omkring Kristi fødsel - 300 e.Kr., og et større landsbykompleks fra middelalderen dvs. fra ca. 1100-1200-tallet. Ud over landsbyerne er der fundet overdækkede jernudvindingsområder, hvilket er første gang, det er set i Danmark. Der er udgravet brønde, hvor landsbyernes beboere har hentet vand til dyr og mennesker, og som noget af det mest interessante er der udgravet et lille vådområde tæt på en af jernaldergårdene. Stedet viste sig at være en offermose, hvor gårdens beboer har ofret ret usædvanlige genstande. I mosen har beboerne ofret lerkar med fine mønstre, et større antal glas- og ravperler samt dele fra sølvsmykker.
Endvidere anser arkæologerne den middelalderlige bebyggelse på mindst 11 gårde på området for oprindelseslandsbyen til de tre nærliggende landsbyer Bramdrup, Rovstrup og Moltrup, og ikke mindst mener arkæologerne at have lokaliseret den bygning, hvor Valdemar Sejr gjorde ophold under sin færden ud i landet. En bygning, som sandsynligvis har været i to etager og har haft en vis lighed med det træbyggede palads -kaldet palatium- der er fundet ved Østergård tæt på Bevtoft i slutningen af 1990'erne.
Et sønderjysk fabeldyr
Det er små ting, som perlerne og de mange potteskår, der er fundet ved Bramdrup, men som en anden kriminalgåde er de fældende beviser ofte mikroskopiske. Det største lille, men ikke mikroskopiske, fund fra udgravningen blev gjort i november sidste år. Arkæologerne fandt en sjælden lille tynd guldblikplade, kaldet en brakteat. Brakteaten vidner, sammen med de store våbenofre i Ejsbøl Mose og den fornemme sølvskat fra Simmersted, om, at området vest for Haderslev har været et betydningsfuldt sted siden begyndelsen af 200-tallet.
Motivet på brakteaten forestiller en form for fabeldyr. Dyrets hoved består af et øje med en takket øjenbrynsbue og en næbformet mund. Kroppen slynger sig i S-form. For- og bagben er flettet ind i kroppens mønster. Ud fra motivet kan brakteaten dateres til tidsrummet mellem 500-540 e. Kr.
Den lille guldbraktat blev fundet af amatørarkæolog Amy Lewring og her vises den frem for pressen i forbindelse med kulturminister Carina Christensens besøg på udgravningen.
