Der findes en anden type flintsværd, som er knap så sjældent: det såkaldte kortsværd. Sværdet måler 30 cm. Harreby, Hygum sogn. Månedens fund august 2009 Mere om flintsværd – flot oldtidshåndværk fra Haderslev I maj bragte vi i månedens fund spidsen af et flintsværd, hvoraf der kun kendes et komplet eksemplar. Flintsværdet var genopdaget i museets magasiner fra en gammel museumssamling. Interessen var stor, derfor lidt mere om disse prægtige våben fra en spændende periode, hvor den danske flint måtte vige for metallet – bronzen som kom til os sydfra. Disse imponerende oldtidsfund ligner forvoksede flintdolke af den sene type VI. ”Dolken” er stor og tyk - man taler om et kortsværd. I følge litteraturen findes der ca. 40 af disse pragtstykker. Der er nu nok lidt flere rundt omkring på museer og i privatsamlinger. Ud over det drabelige udseende af dette krigsvåben, er der tale om et imponerende håndværk. Det har krævet betydelig håndelag og øvelse – specialisering - at kunne frembringe et sådant redskab ud af en stor flintesten. Flintsmedens ædle kunst er i sit efterår, den forsvinder snart i årene derefter. Hvordan kan man se, at det er et kortsværd og ikke blot en stor type VI-dolk? Først og fremmest på størrelsen og tykkelsen, og at der er ikke mærker efter ildslagning på håndtaget. Type VI-dolkene dækker i virkeligheden over 2 redskaber. Den egentlige sene dolktype, som ses på tærsklen til bronzealderen, og en mindre dolk på 10-15 cm, der har været anvendt som fyrtøj. At betegne den som dolk er således lidt misvisende, men fyrtøjet har form som en dolk. Ilden er frembragt ved at enden af håndtaget er gnedet mod en anden sten, og derved er der opstået en gnist, der kunne starte en ild. Det er således næsten mere reglen end undtagelsen, at de sene flintdolke har mærker i skaftenden eller små brud, der viser, at de har været anvendt til ildslagning. Kortsværdet, som er vist øverst, er fundet i Harreby, Hygum sogn. Det har museumsnr. 1594 x 7421. Det overlades til den interesserede læser at finde kortsværdet i Regin-databasen ved at følge linket og vejledningen i majudgaven af månedens fund. Der er lidt variation i udseendet på disse kortsværd. De kan, ud over at have form som en type VI-dolk, også have form som type V-dolke, disse breder sig ud i en ”fiskehale” i håndtagsenden. Her ses kortsværd fra oldtidssamlingen på Nationalmuseet. Det længste sværd er 42 cm langt. Her nogle fra en lokal privatsamling. Øverst to stærkt opskærpede kortsværd. De har oprindeligt været ganske store. De har form som henholdsvis type VI- og type V-dolke. Nederst ses en rigtig ”dræber”; et smalt bajonetformet kortsværd, mere end 31 cm langt. Kortsværdet fra Harreby viser, selv om det er imponerende håndværk, at flintsmeden har haft visse problemer og overvejelser under fremstillingen. I nyere forskning og eksperimentel arkæologi har man fået fokus på disse detaljer. Arkæolog Klaus Hirsch ved Arkæologi Haderslev bemærkede straks, da han så sværdet, at flintsmeden havde været i problemer under tilhugning af kortsværdet. Flintbladet var lige ved at blive for tyndt eller brække, da en uregelmæssighed i stenen skulle hugges væk. Klaus kendes bl.a. fra åbent-hus-arrangementer på museet, hvor han viser moderne flinthugning. Selv om Klaus er dygtig og har hugget flint i mange år, er der langt igen sammenlignet med det prægtige håndværk, der blev udført for 3500 år siden. Det er fundet fra Harreby et godt eksempel på. Litteratur: Du kan læse mere om flintsværd i: "Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie" udgivet af Det kgl. Nordiske Oldskriftselskab 1959. E Lomborg: ”Fladehuggede flintredskaber i gravfund fra Ældre bronzealder” Man kan læse om de forskellige dolktyper som nævnes i teksten i: ”Die flintdolche Dänemarks. Studien über Chronologie und Kulturbeziehungen des südskandinavischen Spätneolithikums” 1973 E Lomborg. “Daggers Knowledge & Power”. The Social Aspects of Flint-Dagger Technology in Scandinavia 2350-1500 cal BC af Jan Apel 2001.