|
Udsigt fra udgravningsområdets bjergtop med Middelhavet i det fjerne.
JUNI 2009
Græske vaser og votivfiguriner
I oktober – november 2002 var en af museets arkæologer i sin studietid på en udgravning ved Francavilla Marittima i Syditalien. Francavilla ligger i den støvleformede italienske halvøs svang.
Udgravningen, som havde været i gang i mange år, blev foretaget af et hold klassiske arkæologer fra Aarhus Universitet i samarbejde med et hollandsk hold.
Vis stort kort
På pladsen, som lå på et natursmukt lille bjerg, der skulle bestiges hver morgen kl. 7, var der blevet fundet fundamenter af nogle tempelbygninger samt kulturlag med genstande i.
Templerne var græske og stammede fra den tid, ca. 700-600 f.Kr., hvor græske bystater koloniserede store dele af Middelhavet. Syditalien og Sicilien blev et nyt Grækenland, hvor kolonier voksede sig til bystater. Grækerne betegnede selv området som ”Magna Graecia”(Storgrækenland). Flere af de bedst bevarede bygningsværker i den græske civilisation findes i det sydlige Italien, og arkitekturen i området blev en væsentlig inspirationskilde for både etruskerne og romerne.
Udgravningen på bjergets top.
Mange af kolonierne i Magna Graecia blev kendt for rigdom og luksus, bl.a. Tarent, Kroton, Metapontum og Sybaris, der i sin glansperiode var rigere end nogen anden bystat. Sybaritterne var kendt for deres vellevned.
Sybaris, eller det nuværende Sibari, ligger umiddelbart tæt på Francavilla. Fundene deponeredes også hovedsagelig på Sibari Museum.
 
En kylix, der desværre har mistet foden, graves frem.
På udgravningskampagnen 2002 udgravedes et kulturlag fuld af et tempels affald, bestående af votiv-gaver (offergaver). Affaldslaget indeholdt en enorm mængde græsk keramik, der var importeret fra Korinth, samt lokalt producerede kar. Votivgaverne blev givet i stort omfang til templerne (guderne). Det var skik at give gaver til templet og guden. Mange smukke kunstværker og mere ydmyge gaver blev anvendt til dette formål.
Der var også en del bronzesmykker, sølvringe og en guldperle. Desuden små eksotiske egyptiske figurer, skarabæer og guder, mange glasperler og græske kvindefiguriner. Disse figuriner er lavet i en tidlig arkaisk stil, en stilbetegnelse for det formsprog, der især prægede græsk, men også etruskisk kunst og kunsthåndværk i perioden ca. 600 til 480 f.Kr. Den arkaiske stil er kendetegnet ved frontalitet, strenghed og stilisering. Menneskefremstillingen er naturalistisk med forenklede anatomiske detaljer, som det ses i den nøgne mandsstatue, kuros, og den draperede kvindefigur, kore; ansigtet viser ofte det karakteristiske 'arkaiske smil'. De tidlige figurer eller præarkaiske skulpturer kendetegnes ved en lav pande, få folder i draperingen og generelt mangel på realisme.
En kvindefigurine anvendt som votivgave.
Meget interessant var den gule korintiske ornamenterede keramik, som var datidens fineste.
Stilen i denne periode i Korinth betegnes som orientaliserende, idet motiverne var inspireret fra Orienten.
Det er en periode, hvor der sker et brud med den tidligere geometriske stils strenge principper.
Figurmaleriet vinder mere og mere indpas. Først med orient-orienterede dyremotiver, senere med motiver af mennesker, som kendes fra de senere attiske rød- og sortfigursvaser.
Motiverne på hoveddelen af de fundne kar fra Francavilla var dog omviklede geometriske linjer.
Ellers blev der fundet kar med løbende hunde, som på fotografiet af aryballen nedenfor. Eller med fugle og løver.
 
Små aryballer. Pga. deres lille størrelse bevares de bedre end de større kar.
Der blev udgravet et stort antal af forskellige græske vasetyper som Oinokoe-kander.
Hydria: Vandkrukke med én vandret og to lodrette hanke, slank hals og rundet bug.
Aryballos: Lille kuglerund eller pæreformet beholder, som regel af ler, med en kort, snæver hals og en lille hank; i antikken anvendt til parfume eller velduftende olie. Den var særlig karakteristisk for keramikken i Korinth ca. 725-600 f.Kr.
Pyxis: Beholder med låg, ofte anvendt af kvinder til opbevaring af toiletartikler.
Kylix: Drikkebæger på fod med to vandrette hanke og meget bred munding.
Erling M. Madsen, artiklens forfatter.
Udgraverne levede under forholdsvis primitive forhold, sovepladsen måtte først ryddes for kryb og en slange. Men moder Lucias mad var vidunderlig, og et bad i det azurblå middelhav efter en endt dags udgravning var fantastisk. Der blev gravet seks dage ugentligt men det lykkedes dog at komme et døgn til Pompeji. Det var en spændende oplevelse at grave under sydens sol.
Udsigt i vestlig retning.
|
