Åbningssiden Sønderjylland
Information Det sker Museerne Udstillinger Undervisning Kontakt Museumsbutik Oversigt
Arkæologi Haderslev Månedens fund
pause
Arkæologi Haderslev
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

mellemrum
Flintsværd-1
Flintesværd-2
15 cm lang flintspids fra fra et såkaldt flintsværd (for- og bagside) fundet under registrering af en større oldtidssamling.

Månedens fund Maj 2009


Det er ikke kun ved udgravninger og ved nye anlægsarbejder, at der fremkommer ”nye” interessante arkæologiske fund. Museer landet over arbejder i disse år med at registrere alle fund på EDB. Museum Sønderjylland er godt med indenfor dette arbejde. Der er også rigtig mange fund, som er beskrevet i gamle papirprotokoller, der skal skrives ind i den fælles database – Regin.

For nylig stødte museet på et interessant ”fund” under registrering af en større oldtidssamling. Samlingen er oprindeligt fra Ribe, indsamlet i 1880’erne og er kommet til museet i Haderslev sidst i 1970’erne. Det drejer sig om en 15 cm stor flintspids fra et såkaldt flintsværd. Netop i Ribe blev der omkring år 1900 fundet en grav med et intakt flintsværd. Der kendes kun dette komplette eksemplar, som nu befinder sig på Nationalmuseet:

Sværd fra Åtte

Man må forestille sig, at en meget dygtig flintsmed har villet vise, at han kunne konkurrere med de bronzesværd, der blev fremstillet i bronzealderen. På Gottorp Slot i Slesvig er der i oldtidssamlingen en kopi, som viser, hvordan man forestiller sig, at flintstykkerne har været indsat i en skabelon af træ:

Gottorp

Ved siden af ses nogle gamle brudstykker af sidestykker fra sådanne sværd, der er fundet.

På Arkæologisk Museum i Holstebro er der et håndtag fra et flintsværd. Det er dog registreret som et atypisk flintsegl:
Sværdgreb
Også i enkelte privatsamlinger ses flintstykker, som angiveligt er dele fra flintsværd:

Del af sværd

Nu har Arkæologi Haderslev således også ”fundet” et stykke. Selv om stykket mangler spidsen, er det tydeligt, at det har været et imponerende flintsværd. Det må ud fra størrelsen af spidsen have været endnu større end Nationalmuseets sværd fra Ribe, som måler 46 cm. 

Med de nye elektroniske registreringer i Regin-databasen vil det i fremtiden være muligt at holde rede på gamle fund, og arkæologerne kan bedre søge oplysninger og kombinere viden. Måske vil det vise sig, at disse flintsværd alligevel ikke er så sjældne, men at sværd-dele blot bliver forvekslet med brækkede flintdolke og spydspidser.  Mange registreringer fra Regin er allerede frit tilgængelige på internettet.

Her kan du se et link til databasen, hvor flintsværdet er registreret: http://www.kulturarv.dk/mussam/
Indtast søgeord: 1594. Vælg objekt: Sager
Museum Sønderjylland (Arkæologi Haderslev). Genstand: 1628

-eller søg på flintsværd i genstande.

Litteratur:
Du kan læse mere om flintsværd i Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie udgivet af Det kgl. Nordiske Oldskriftselskab 1959. Her fortæller Ebbe Lomborg i en artikel under overskriften: ”Fladehuggede flintredskaber i gravfund fra ældre bronzealder” om fundet af det hele sværd fra Ribe. Der fortælles om de overvejelser, Sophus Müller gjorde sig om, hvor gammelt flintsværdet måtte være, da han første gang fortalte om fundet i 1907. Der gengives også den oprindelige udgravningsberetning af G.V. Blom.

I en anden database kan man finde den omtalte høj: Gravhøjen (nr. 81) i Åtte i Føvling sogn, hvor sværdet blev udgravet, er angivet på kortet.










ms kontakt
Til top Til top Til top Til top Til toppen af siden Daglig drift Grafisk design Sekretariatet Til top Sekretariatet Daglig drift Grafisk design Til top kontakt Til top