månedens fund maj 2010

Hvæssesten

I sommeren 2009 gravede museet ved Hvinderupgård tæt på Christiansfeld. I forbindelse med undersøgelsen af stolpespor efter huse fra vikingetiden/middelalderen blev der fundet to hvæssesten fremstillet af henholdsvis en finkornet lys og en finkornet mørk skifer. Den lyse hvæssesten stammer med stor sandsynlighed fra Eidsborg i Telemark Norge. Det er en lokalitet, hvorfra man siden vikingetiden og frem til 1950 har brudt og eksporteret hvæssesten til hele Nordeuropa. Den mørke skiferstens ophav er ukendt, men den formodes at stamme fra Sydnorge.



Fra vikingebosættelserne Hedeby og Kaupang har man undersøgt mange hvæssesten, lige fra råemner til kasserede fragmenter. Det er påfaldende, at ca. 90 % af alle fundne hvæssesten fra Hedeby og Kaupang menes at stamme fra netop Eidsborg (25 %) og den formodentlige sydnorske lokalitet (65 %). 


Som det naturlige skiffer ser ud i fjeldet.

Hver mands eje
I vikingetiden og middelalderen var hvæssestenen et personligt udstyr, som både mænd og kvinder havde og som ofte fulgte ejermanden i graven. Bearbejdningen af de fleste produkter krævede skarpe redskaber, så stort set alle har været i stand til at anvende en hvæssesten.
En række faktorer skal være opfyldt for at en bjergart egner sig som hvæssesten:

• Den skal indeholde mineraler som er hårdere end det, der skal slibes. Det er typisk mineralet kvarts.
• Kornene skal være kantede, så de kan bide i jernet.
• Størrelsen af de enkelte kvartskorn er vigtig. Grove korn fjerner meget materiale, men overfladen bliver meget grov. Fine korn fjerner meget lidt materiale, men overfladen bliver meget pænere.
• Bjergarten skal nemt kunne spaltes i aflange stykker med lige flader, som umiddelbart kan tilvirkes til hvæssesten.

Moderne slibeprocesser stiller helt andre krav til homogenitet af f.eks. kornstørrelse. Derfor er hvæssesten i dag stort set alle fremstillet af syntetiske materialer. Der findes dog entusiaster, som foretrækker en naturskabt hvæssesten, når kniven eller stemmejernet skal være skarpt.



Stenbruddet ved Eidsborg i Telemark.