|
november 2008

Gravettespids
Istidsfund
Under den arkæologiske prøvegravningsfase, forud for anlæggelsen af den kommende motorvej mellem Sønderborg og Kliplev, blev der fundet to meget gamle projektiler fra ca. 12.000 f.Kr. (slutningen af Weichselistiden). Spidserne eller projektilerne udgjorde odden på datidens jægeres jagtvåben (pile, kastespyd eller spyd til kastetræ). Flintredskaberne tilhører Federmesser-gruppen opkaldt efter den karakteristiske kantretoucherede spids.

Federmesserspids
Federmesser-gruppen levede i den kolde Dryas-klimaperiode, hvor landet var dækket af en åben tundravegetation. Federmesserjægerne, som drev jagt på de store rensdyrflokke, der færdedes i istidsmiljøet, levede over et stort område fra det nordlige Belgien og Holland ind i det nordtyske, danske og polske lavland.

Almindelig Rypelyng (Dryas octopetala)
Yngre Dryas (dryas er det latinske navn for den arktiske plante Rypelyng, som er blandt de første, som spreder sig til landområder, når isen trækker sig tilbage) var en periode kort efter slutningen af den seneste istid, hvor man fik et pludseligt temperaturfald over store dele af kloden. Perioden varede formentlig mellem år 10.900 og 9.600 f.Kr.. Den varede altså i godt og vel tusinde år.
http://da.wikipedia.org/wiki/Yngre_Dryas
|