Langdysse på marken ved Brandsbøl Skov. 

Månedens fund september 2009

Tilsynet med de fredede fortidsminder skrider planmæssigt frem. I efteråret 2008 og foråret 2009 blev der blandt andet ført tilsyn med mange af de spændende fortidsminder, som ligger tæt på øen Als.

Alene i og ved den lille Brandsbøl Skov ligger 15 fredede fortidsminder, heraf 7 meget flotte langdysser, som nok er et besøg værd.

Samme langdysse.

Langdysse i Brandsbøl Skov med randsten og udgravede kamre.

På øens østkyst i Nørreskoven ligger over 100 fortidsminder, som også er et besøg værd. Både gravhøje, langdysser, skålsten, broer og voldsteder ser man på vejen gennem skoven. Herunder ses eksempler på nogle få af de mange seværdige fortidsminder i skoven.

Her ses Baronens høj, som har fået sit navn efter en kendt skovrider, Baron Vedel, og nedenunder et eksempel på en flot stendysse et andet sted i skoven, lidt nord for Sandager Bjerg.





Skålsten er der af en eller anden grund særligt mange af på Als, og også i Nørreskoven som eksemplet på billedet.  Det er større eller mindre sten med små fordybninger hugget ind i stenens overflade, bredden kan variere fra l cm til 15 cm og dybden fra l mm for de svageste flade skåltegn til de dybeste på 4 cm. Der kan være fra ganske få fordybninger og helt op til 40-50 skåltegn på hver enkelt sten. Skåltegnet er sandsynligvis både den ældste og yngste form for helleristning, der findes. Noget tyder på, at de ældste er fremstillet allerede i bondestenalderen (4.000-1.700 f. Kr.), og de yngste rækker ind i jernalderen til omkring Kristi fødsel.

Tolkningen af skålstenene er blevet ivrigt diskuteret gennem årene og ingen har endnu knækket skåltegnets kode. De tolkes ofte som symbol på kvindens køn dvs. som et frugtbarhedssymbol, nogle grupperinger af skåltegn tolkes som stjernebilleder, nogle mener, det kan være en slags kalendere og andre ser dem som symbol for solen.



Voldstedet Heldvedgård består af en stor og velbevaret borgbanke med voldgrave omkring. Den nævnes i år 1321, da den blev overtaget af slægten Sture, som var datidens rigeste godsejerslægt på Als. På borgbanken anes kampestensfundamenterne fra det stenhus, som lå her indtil ca. 1555, da slægten besluttede at opføre en ny gård, Østerholm, ikke langt fra Heldvedgård.


Af museumsinspektør Tenna R. Kristensen