|
Middelaldermad
Opskrifter:

Byggrøden småkoger.
Byggrød
1-1½ l vand
6 store håndfulde gruttet bygmel (groft og fint mel)
Æbler og nødder (hakket)
Salt
Evt. honning eller rørsukker
1. Bygmelet blandes med væsken.
2. Æbler skrælles og skæres i små stykker. Nødderne hakkes groft.
Begge dele tilsættes.
3. Grøden småkoger ca. 30 min. under omrøring.
4. Smages til med salt og honning.
*****

Fastesuppen simrer.
Fastesuppe med mandler
1 l grøntsagsfond
200 g frisk spinat
100 g porre
50 g mandler
1 tsk. sukker
Salt og peber
1. Lav en god grøntsagsfond af selleri, gulerødder, persillerod
og lign.
2. Spinaten ribbes, blancheres og hakkes groft med en kniv.
Porrerne renses og snittes fint.
3. Mandlerne smuttes og blendes med 2 dl vand. Derefter kommes
den hakkede spinat i, og det hele blendes til en fin mos.
4. Mandler, spinatmosen, grøntsagsfond og peber kommes i en
gryde og koger ca. 5 min. Porrerne tilsættes og suppen koger
igen ca. 3 min. Mandelsuppen smages til med sukker, salt og
evt. peber.
5. Suppen serveres varm.
(Kilde: Bente Leed, "Danskernes mad i middelalderen")
*****

Grønkålssalat med granatæbler.
Grøntkålsalat
400 g grøntkålsblade
1 syrligt madæble
1 granatæble
Dressing:
2 spsk. vineddike
2 spsk. honning
Stødt sort peber.
1. Grønkålen ribbes, skylles og afdryppes i en sigte. Derefter
hakkes den fint på skærebrættet.
2. Æblet skylles og skæres i små tern.
3. Granatæblet skæres igennem og kernerne tages ud.
4. Grønkål og æbletern kommes i en skål. Dressingen blandes
og hældes over.
5. Til sidst drysses granatæblekernerne over salaten.
(Kilde: Bente Leed, "Danskernes mad i middelalderen")
*****

Fennikelfrø klargøres udenfor.
Hvidkål med fennikel
30 g smør
600 g snittet hvidkål
100 g syrlige madæbler i tern
2 spsk. vineddike
Hvid peber
2 tsk. fennikelfrø
Salt
1 spsk. rørsukker
1. Smørret kommes i en gryde og bruser let af uden at tage farve.
2. Hvidkålen kommes i og sauteres. Der skrues ned på lavt blus.
3. Vineddike, peber, fennikelfrø, salt og sukker tilsættes. Retten
koges i 20-30 minutter.
Rør af og til i gryden.
(Kilde: Bente Leed, "Danskernes mad i middelalderen")
*****

Pandekagerne bages i en stjertpande.
Pandekager med fyld
Dej:
Ca. 400 g mel
30 g gær
2½ dl mælk
½ tsk. salt
1 spsk. sukker
Fyld:
200 g valnødder/hasselnødder
4 syrlige æbler
100 g rørsukker
1-2 frisk stødt kanel
1-2 tsk. frisk finthakket ingefær
1. Gæren opløses i den lunede mælk og æltes med de øvrige
ingredienser. Hæver 1 time og udrulles til 8 store eller 16 små
pandekager.
2. Nødderne hakkes og blandes med groft revne æbler og
rørsukker.
3. Kanel og ingefær kommes i. Fyldet lægges på den ene halvdel
af en meget tyndt udrullet pandekage, der foldes.
Kanterne trykkes godt sammen.
4. Pandekagerne bages på panden i rigeligt fedtstof. De skal hele
tiden vendes, så de ikke branker. Det tager et godt stykke tid
at bage pandekagerne.
5. De serveres varme med rørsukker til.
(Kilde: Bi Skaarup og Henrik Jacobsen, "Middelaldermad")
*****

Nænsomt vendes sildene.
Stegte Saltsild
12 stk. udvandede saltsild
150 g hakket løg
Peber og smør
1. Rens og udvand sildene i 2 døgn.
2. Sildene fyldes med løg og groftkværnet peber.
3. Sildene steges i smør på en pande.
(Kilde: Bente Leed, "Danskernes mad i middelalderen")
*****
|