Fra Hjemsted Oldtidspark med et rekonstrueret gårdanlæg.

fra enkeltgård til landsby
Udviklingen for jernalderbebyggelsen på Hjemsted Banke ved Skærbæk.
Fra 3. - 5. århundrede (år 250 - 450 e.Kr.).

Sydgruppen 200-525 e.Kr.
I begyndelsen af 3. årh. var den del af Over Jerstal-kredsen, som ikke var blevet opslugt af Angler-riget, blevet indlemmet i »Den jyske Sydgruppe,« som herefter blot kaldes »Sydgruppen.« Efterhånden kom Sydgruppen til at omfatte området fra Randers Fjord i øst og Limfjorden i vest ned til Æ Vold/Olgerdiget - Vidåen i syd. Udviklingen afstedkom voldsomme forandringer i Nordslesvig, ikke blot i den materielle kultur, men på alle niveauer i samfundet og dermed også i bebyggelsesstrukturen.

De gamle landsbyer forsvandt og blev erstattet af en enkeltgårdsbebyggelse, hvoraf nogle efter et stykke tid atter udviklede sig til blomstrende landsbyer, men med et ganske anderledes layout. Et af de steder, hvor denne udvikling bedst lader sig iagttage, er på Hjemsted Banke ved Skærbæk. Forholdene, som de var her, vil derfor kunne følges som en rød tråd gennem den efterfølgende beskrivelse af gårdens og landsbyens udvikling.

Gården og husene
Hjemsted Banke er en geesttunge, der mod sydvest falder brat ned mod Ballum Marsken. Den udgør den vestlige del af Toftlund Bakkeø og hæver sig op til 11 m over DNN (Dansk Normal Nul). De fleste anlægsspor er koncentreret mellem kote 7 og 10. Placeringen af bebyggelsen på grænsen mellem to biotoper er typisk ikke blot for jernalderen, men også for bondestenalderen og bronzealderen. Den afspejler ønsket om en flerstrenget økonomi, som har gjort samfundet mindre sårbart overfor naturkræfternes indflydelse. På de lave engområder har der, hvad enten bopladsen har ligget ud til marsken eller ned mod en hedeslette, været gode græsningsarealer til husdyrene, mens de højere liggende områder har været frugtbare og velegnede til kornavl.

Ud over de allerede omtalte anlægsspor fra førromersk og ældre romersk jernalder, stammer de mest komplette og bedst bevarede anlægsspor på Hjemsted Banke netop fra yngre romersk og ældre germansk jernalder og omfatter såvel bebyggelsen som de samtidige grave og gravpladser.


Gårdsanlæg Y med hele hegnet overdækket.

Kendetegnende for de undersøgte gårdsanlæg er, at de sjældent har eksisteret i mere end en eller to faser. Derimod er der mange eksempler på omlægninger og reparationer af huse og hegn. Dette har givet nogle ganske enestående iagttagelsesforhold.



Hovedbygningen
Et typisk gårdsanlæg bestod af en hovedbygning, der har været indrettet med stald og eventuelt et laderum mod øst og beboelse mod vest. I forhold til ældre romersk jernalder, hvor husene generelt var 15-20 m lange og i enkelte tilfælde over 30 m, blev længden nu øget til mellem 30 og 40 m og i enkelte tilfælde lidt mere.

I beboelsesenden stod de tagbærende stolper gerne i to kvadratiske eller rektangulære øst-vest orienterede moduler.

Mindre bygning
I nærheden af hovedhuset findes ofte et noget mindre, treskibet hus. Funktionen er usikker. Det kan naturligvis være en eller anden form for økonomibygning, men man kan også tænke sig en mere religiøs eller social orienteret funktion. Her tænkes på ceremonier af religiøs karakter for at sikre sig gudernes gunst i livets forskellige anliggender – eksempelvis gæstebud i forbindelse med skelsættende begivenheder som fødsel, indvielse til voksenlivet, indgåelse af ægteskab eller gravøl. Det kunne også være drikkelag ved indgåelse eller opretholdelse af diverse alliancer eller måske blot for at overholde gæstebuddets uskrevne regler, når der kom besøg. De handlinger, der her er nævnt, vil typisk have fundet sted i den del af huset, som var bestemt for halfunktioner. Set i lyset af de mange andre forandringer, som fandt sted i løbet af 3. årh., kan det bestemt ikke udelukkes, at verdslige og profane handlinger senest på dette tidspunkt blev henlagt til hver sin bygning.


Mindre treskibet hus på gårdspladsen af gårdsanlæg Y, genopført i Hjemsted Oldtidspark.

Indhegning
Gården kunne være helt eller delvist indhegnet. Nogle hegn bestod af dobbeltstolper, hvor afstanden mellem hvert stolpesæt gennemsnitlig var 1,5-2 m. Sandsynligvis har mellemrummene været udfyldt med vandretliggende grene og kvas. Hegn af denne type er efterfølgende benævnt som faskinehegn. Holdbarheden af konstruktionen er betinget af, at stolperne parvis har været sammensnørede foroven.


Genopført sadeltagshegn fra Hjemsted Banke - gårdsanlæg Y, vesthegn. Gårdsanlægget er genopført i Hjemsted Oldtidspark.

Udover regulære udhuse, som kunne indgå i hegnsforløbene, kan en større eller mindre del af det omgivende hegn have været tagdækket. Kun undtagelsesvis - som Hjemsted gårdsanlæg Y - er det hele hegnet, som har været tagdækket. Almindeligvis bestod tagkonstruktionen af to rækker tagbærende stolper parallelt med hegnet. Det er vigtigt for erkendelsen af disse hegn, at der aldrig findes et vægforløb ind mod gårdspladsen. Herved skiller de sig ud fra hegnshuse.

Nogle gange har hovedbygningen ligget midt i gårdsanlægget, andre gange i hegnsforløbet. Er det sidste tilfældet, kan der modsat gårdspladsen være en lille anneksindhegning. Funktionen af denne er usikker, men muligvis har det været små køkkenhaver. I denne sammenhæng er det interessant, at køkkenhaver var almindelige på de romerske storgårde i bl.a. Rhin-området.


Gårdsanlæg R fra Hjemsted Banke. Har der mon været køkkenhave indenfor den lille indhegning syd for hovedhuset?

Grubehuset
Et helt nyt element er grubehuset. Det er, som navnet antyder, et hus, der har været gravet ned i jorden. I Mellemeuropa findes der grubehuse allerede fra perioden omkring Kristi fødsel. Sædvanligvis har husgruben været gravet omkring en halv meter ned i jorden, har målt omkring 2x3 m og har haft et ovalt til rektangulært omrids. Taget har været teltformet og båret af to stolper - en i hver ende af nedgravningen. I løbet af forholdsvis kort tid blev der tale om betydeligt mere forskelligartede og udviklede konstruktioner, som det f.eks. kendes fra Ll. Kleinbjerg nord for Vojens, bl.a. med spor efter forskellige former for væg- og tagkonstruktioner.

Grubehusene blev brugt som værkstedshytter. Nogle har været brugt som vævehytter, andre som pottemagerværksteder og atter andre som smedehytter og kværnstensværksteder. Grubehusene udgør ikke selvstændige enheder, men er altid tilknyttet et gårdsanlæg. De kan være anlagt på selve gårdspladsen, indenfor anneksindhegningen eller lige udenfor indhegningen.



Brønden
På Hjemsted Banke er der på mange af gårdspladserne fundet brønde. Nogle gange drejer det sig om ganske simple anlæg bestående af en udhulet træstamme. Andre gange er der tale om komplicerede anlæg, som kan bestå af en stor tragtformet nedgravning, der har været sikret med spejlkløvede planker. Her indenfor er brøndforingen placeret. Siderne på nedgravningen og selve brøndforingen kan også være sikret med en risfletning og/eller pakket med sten af forskellige størrelser. Brøndforingen bestod som oftest af en udhulet træstamme, men den kunne også være sat med lodretstående planker. Nogle af disse har vist sig at være genanvendt bygningstømmer. I et enkelt tilfælde har man endda genanvendt en skibsplanke fra et skib af Nydam-typen.



Togårdsbebyggelsen fra år 270-290, model fra udstillingen i Hjemsted Oldtidspark.

Fra enkeltgård til landsby
På Hjemsted Banke startede bebyggelsen i begyndelsen af yngre romersk jernalder (ca. 200/10-230/40 e.Kr.) som en enkeltgård. Forholdsvis hurtigt fik den selskab af endnu gård. Herefter må bebyggelsen karakteriseres som en togårdsbebyggelse (ca. 230/40 e.Kr.). Lidt før år 300 har bebyggelsen atter udviklet sig til en landsby med tre, samtidige gårde. Ved overgangen til germansk jernalder (ca. 350 e.Kr.) er landsbyen vokset til seks gårde. Nu lå de ikke længere i én, men i to rækker.

En både interessant og vigtig iagttagelse er, at indenfor tidsrummet 300-350 e.Kr. bliver den første satellitgård opført ca. 250-300 m vest for landsbykernen. Endnu er gården ikke fuldstændig udgravet, men brønden er fundet. Heri fandtes en udhulet egestamme, som - ganske vist uden bevaret splintved - er dateret til 303 e.Kr. Det viser, at gården næppe er anlagt senere end 330 e.Kr.

I slutfasen (fra ca. 418 e.Kr.) bestod kernelandsbyen fortsat af seks gårde. Spredt rundt om er fundet fire satellitgårde, som for indeværende ikke kan dateres nærmere end til ældre germansk jernalder. Man kan således ikke afgøre, hvor mange af satellitgårdene, der har eksisteret samtidig, og til hvilken landsbyfase de er knyttet. I princippet kan der have været både to og tre samtidige satellitgårde. Den nærmeste er opført ca. 100 m fra landsbykernen, mens den fjerneste lå i en afstand af omkring 300 m. I øjeblikket er det umuligt at afgøre, om der findes andre satellitgårde i en større afstand fra landsbyen eller ej. Satellitgårdene er hverken større eller mindre end gårdene i kernelandsbyen. Man kan vanskeligt forestille sig, at disse gårde har kunnet agere autonomt i forhold til kernelandsbyen. De må have været en del af fællesskabet.

Mange bebyggelser synes at ophøre i midten og i sidste halvdel af 5. årh. Det gælder bl.a. Hjemsted, Drengsted, Mølleparken og Hvidhøjgård. Det er en nærliggende tanke, at det kan hænge sammen med anglernes, saksernes og jydernes udvandring til England. Det var imidlertid ikke alle landsbyer, som blev nedlagt. Det viser bebyggelser som Lerdal, Lille Klejnbjerg og Østergård, der i modsætning til Hjemsted synes at blive større.