Bronzealderbegravelse ved Løgumgårde

Af arkæolog Gunvor Christiansen

Da mulden blev fjernet fra denne høj, dukkede der hurtigt en stenrøse frem, og denne indeholdt en begravelse fra bronzealderen. Der manglede dog ca. en fjerdedel af røsen, hvilket tyder på, at der
har været indbrud i højen. Under udgravningen af røsen kunne det konstateres, at der lå nogle bronzegenstande som dog så meget porøse ud. De blev derfor taget op i præparat, hvilket vil sige at der bliver gravet en ”kasse” fri omkring genstandene, og derefter løfter man hele kassen op på en plade. På konserveringsværkstedet i Gram blev genstande forsigtigt gravet frem. Det viste sig at være nogle interessante og udmærket bevarede genstande.


Knopsegl
På billedet ses et såkaldt knopsegl af bronze. Det måler 18,5 cm og er på det bredeste sted 2,5 cm. Undersiden er flad, men langs ryggen ses to ribber, og oversiden er blevet hamret, så der er fremkaldt en facet. På bladets skaftende ses en aflang knop, hvor efter seglet har fået deres navn. Lignende typer er blevet dateret til ældre bronzealder periode II, hvilket vil sige mellem 1500-1300 f. Kr. Fundet skiller sig ud af flere årsager. For det første er det usædvanligt at finde segl i grave, de optræder hyppigere i depotfund. For det andet er seglet specielt ved at have et lille, ovalt forarbejdet hul langt nede på bladet. Det er stadig uklart, hvad det har været brugt til. For det tredje afslørede udgravningen på konserveringsværkstedet i Gram, at der ved seglet lå et stykke læder (se nedenfor). Dette kan have været en skede til seglet eller i hvert fald et stykke læder, der har været svøbt omkring sejlet. Når segl optræder i grave er det både i kvinde- og mandsgrave, så ud fra denne type genstand kan man ikke kønsbestemme graven.




Glasperler
Fundet indeholdt også 3 blå glasperler. De måler blot 2-5 mm i længden og har et tværsnit på 2,5 mm. Hvor de er fremstillet er uklart, men sikkert er det, at det ikke er i Danmark. En teori har været at de stammede fra Ægypten og var kommet til landet gennem det Ægæiske område. En anden teori taler for, at de er fremstillet på det europæiske kontinent. Under alle omstændigheder er de sjældne genstande i en dansk grav fra bronzealderen. Når de optræder i grave er der, som i dette tilfælde, kun få perler. Perlerne er kvindeudstyr.


Bøjlenål
Det sidste der er kommet frem er dele fra en bøjlenål, en slags toleddet sikkerhedsnål, i bronze. Det er overdelen der er bevaret, men bronzen er svært nedbrudt. Bøjlenålen blev brugt til at fæstne sit tøj med. Den blev både båret af kvinder og mænd.

Trækulsrester fra kisten blev dateret til ca. 1800 f.Kr..

Ud over genstande afslørede udgravningen også interessante anlægsspor fra højen. Som det ses på oversigtsbilledet er der markeret stolpehuller i to koncentriske cirkler. Dette fortæller at højen har eksisteret i to faser, hvilket også blev understøttet af selve højfyldet, der også kunne konstateret i to forskellige faser. Den mindste høj har været 9,5 meter i diameter, og den største har været 16 meter i diameter.

Under bronzealdergraven fandtes endnu en grav fra yngre stenalders Enkeltgravskultur ca. mellem 2800-2300 f. Kr. Der var ingen gravgaver og graven er ikke nærmere dateret.

Læs om dobbeltgrav indeholdende sjældne økser også fra Løgumgårde.