Udsigt fra Randerup mod Brink Møllegård, borgens placering ved den hvide pil. Bispens Borg Brink i Ballum af arkæolog Tenna R. Kristensen Indledning Når man står med ryggen til den lille landsby Randerup og kigger mod vest ud over den flade marsk ser man mod syd en morænebakke hæve sig markant op over marsken. På toppen af denne morænebakke lige overfor den nuværende Brink Møllegård lå i middelalderen en stor borg, som tilhørte biskoppen i Ribe. I dag er der intet tilbage af middelalderens statelige anlæg, kun teglstensbrokker i jorden, som kommer frem, når der pløjes, afslører hvor borgen har ligget. En prøvegravning tilbage i 1992 og nu fire udgravningskampagner fra 1999 til 2002 har påvist, at der under pløjelaget heldigvis er noget mere end bare murstensbrokker bevaret efter borgen. Skriftlige efterretninger om borgen Gården Brink er omtalt flere steder i de middelalderlige skriftlige kilder. Den nævnes første gang i 1379, hvor Harrike Støt, foged på Brink, bevidner, at Trøjborgs ridder Henneke Limbæk skyldte Løgumkloster penge. Mest berømt er imidlertid et bevaret regnskab, som kan dateres til 1388-89. Det er skrevet, mens Kristian Jacobsen var foged på gården under biskoppen Johan Mikkelsøn, som var biskop i Ribe 1369-88. De skriftlige kilder nævner ikke det præcise årstal for opførelsen af gården, men allerede i 1200-tallet ejede Ribe bispestol omfattende gods i Ballum sogn og nabosognene, blandt andet Møgeltønderhus og Trøjborg. Men det er usikkert, om Brinkgården eksisterede allerede på dette tidlige tidspunkt. Til gengæld fortæller kilderne ret præcist, hvornår gården ophører med at eksistere. I 1562 overgiver Jørgen Hansens enke, Fru Bege, gården til Ribes lensmand. Herefter forpagtede 48 bønder i Ballum sogn jorden og bygningerne blev revet ned. Det førnævnte berømte regnskab, som er publiceret og behandlet af Bjørn Poulsen i flere artikler, er det eneste bevarede regnskab fra en 13-1400-tals gård i Danmark. Af regnskabet, som altså strækker sig over et helt år, fremgår det blandt andet, hvem der boede og fik løn på gården og hvad gårdens beboere fortærede uge for uge, og giver os dermed en enestående mulighed for at komme tættere på borgens beboere og deres liv og levned end det ellers er muligt. På borgen befandt sig en væbnet styrke som omfattede 12 personer i alt: 1 bøsseskytte 3 vægtere 6 væbnede svende 2 bueskytter Borgens civile personer omfattede ligeledes 12 personer: 1 møller 1 mælkedeje (ansvarlig for stalden) 2 kimmere (en slags bødkere) 1 bager 1 bagersvend 1 kældermester 1 kok 4 karle Dertil kommer fogeden Kristian Jakobsen selv og hans kone og børn. Flere af gårdens ansatte har vel også haft kone og børn, så det er ganske mange mennesker, der har boet og arbejdet på stedet - måske mellem 40-50 personer.  Brinkregnskabet omfatter også et "udspisningsregnskab" - altså et regnskab over, hvad der blev spist om ugen på gården. I gennemsnit har forbruget om ugen ifølge Bjørn Poulsen været sammensat af: 3 ørtug rugbrød, 1/8 tønde smør, 3 får eller 4 lam, 3/4 ko, 3 flæskesider, 1/8 tønde sild og øl fremstillet af 4 ørtug malt. (1 ørtug er en gammel dansk mønt- og vægtenhed, som ikke lige lader sig oversætte til nutidens mål). Men ændringer i forbruget forekommer også, f.eks. kommer bispen på besøg, ligesom forbruget omkring jul stiger betydeligt. Langfasten -de 40 dage før påske- betød at der ikke blev spist får, lam, grise eller køer. Til gengæld steg forbruget af sild 8 gange normalen, i fasten spise man 1 hel tønde sild om ugen, ellers var det normale 1/8 del tønde. Regnskabet indeholder ikke mange oplysninger om borgens udseende, men der omtales dog en lade, som repareredes med tegl. Da gården nedrives i 1562 nævnes det, at gården omfatter flere bygninger heriblandt et stenhus og en møllegård. Stedet omtales flere gange i de skriftlige kilder som et "castrum" det vil sige en borg, så man må gå ud fra, at bortset fra den væbnede styrke, som opholdt sig på borgen, så må stedet og bygningerne også have været befæstet på en eller anden måde, når man i datiden opfattede det som en borg, og ikke blot en almindelig gård. Det var derfor oplagt at starte arkæologiske udgravninger på stedet for at få svar på nogle af de mange spørgsmål om, hvordan stedet egentlig har set ud. Det kunne heldigvis lade sig gøre takket være Bente og Hans Vodder Nissen, som ejer den jord, hvor borgen har ligget. Fig. 2. Oversigtsplan over de udgravede anlæg. Undersøgelsens resultater I 14 dage i juli måned gennem fire somre deltog kursister fra Løgumkloster Højskole i udgravningen af borgen, og selvom borgen på ingen måde er blevet fuldstændigt udgravet, så har de entusiastiske udgravere dog fundet resterne af et fornemt teglstensbygget hus. I den udgravede del af bygningen, er der konstateret to rum, hvoraf det ene med sikkerhed har været et køkken. I det ene af rummets hjørner var et opmuret ildsted og en bageovn i det modsatte. Rummet har været overhvælvet og der er registreret flere gulvlag. Det andet udgravede rum, som støder op til køkkenet, har også været overhvælvet. Men hvad dette rum har været brugt til, er ikke helt så tydeligt, men man kan gætte på, det måske har været anvendt til opbevaring af forskellige ting, spisesal eller lignende. På bygningens sydside er fundamentet til et trappetårn blevet afdækket, hvilket naturligvis må betyde, at bygningen har været i mindst to stokværk. Der er også noget, der tyder på, at bygningen er blevet ombygget og måske udvidet, idet der er fundet rester efter midlertidige mure og vægge. Der er også blevet udgravet rester af en ældre og langt mindre bygning med et forsænket og stenbrolagt gulv. Endelig blev det i 1992 konstateret, at der også har været en voldgrav på borgen, som gik i nord-sydlig retning, og nu er der også fundet en voldgrav, som har gået i øst-vestlig retning ganske tæt forbi borgen. Den ældste bygning En lille bygning ikke større end 7,5 x 3 meter er det hidtil ældst erkendte anlæg på stedet. Bygningen var nedgravet ca. 0,50 meter regnet fra den oprindelige jordoverflade og ca. 0,70 meter i forhold til de øvrige anlæg. Gulvet bestod af mindre og sirligt lagte marksten og var bedst bevaret i den nordlige halvdel. Mod vest afgrænsedes gulvet af en række højere liggende mellemstore marksten, som muligvis kan tolkes som en syldstensrække. I det nordvestlige hjørne lå 4 store kampesten, som tilsammen har dannet et hjørne. Den ene af disse sten havde tydelige kløvespor og må altså være forsøgt flyttet, da man river borgen ned - store kampesten er der ikke mange af i dette område. Der er endnu ikke blevet fundet andre anlæg eller bygninger, som er samtidige med denne lille bygning. Figur 3. Gulvet i den ældste bygning set mod nord. På et tidspunkt er den lille bygning blevet revet ned, og da den jo var forsænket en del, har man dernæst kastet hullet til med en masse sand. Senere har man så bygget ovenpå sandet. Først en mur/væg som kan have været en midlertidig foranstaltning, da denne mur er mindre end de øvrige mure og fundamenter på borgen. Den kan følges over 13,5 meter i et øst-vestligt forløb omtrent parallelt med nordmuren i den yngste teglstensbygning, men altså ældre end denne. Den kunne måske være en midlertidig forgænger for nordmuren i den yngste teglstensbygning ? Efter et stykke tid rives den midlertidige nordmur ned og den endelige nordmur og en vestmur opføres ovenpå den ældste bygning. Fig 4. Sandfundament under sydmuren i den yngste bygning, set fra øst mod vest. Den yngste bygning Den bygning, som vi indtil videre har det bedste kendskab til, er den yngste på stedet, og er den bygning som fogeden Kristian Jacobsen har beboet og haft ansvaret for. Bygningen er 9 meter bred - udvendigt målt. Længden kendes ikke, idet den fortsætter mod vest og måske mod øst ud forbi udgravningsfeltet. Bygningen er fundamenteret på sandfundamentsgrøfter med et brokkelag i toppen (sådanne fundamenter er ikke ualmindelige, og kendes for eksempel også fra kirkebygninger i Ribe). Selve murværket er næsten ikke bevaret, kun enkelte steder er der en lille rest af de nederste skifter tilbage. Murene har været opført i rødbrændte teglsten, og der er også blevet fundet enkelte stumper tegl med glasur, som man kan forestille sig har været anvendt omkring vinduer og døre. Taget har også været af tegl - der er fundet en hel del fragmenter af tagtegl. Vi ved ikke, hvor vinduerne har været placeret i murværket, men der fundet lidt vinduesglas, også et enkelt særligt fint stykke med bemaling. Der er blevet udgravet to rum i bygningen, men der har været flere, som bare ikke er udgravet endnu. Det østligste rum, som har været borgens køkken, målte indvendigt 8x6 meter. I midten af rummet blev der fundet en enligt liggende flad kampesten. Oven på stenen har der formentlig stået en søjle, som har båret et hvælv, således at rummet har været overhvælvet med fire små krydshvælv. Figur 5. Køkkenet set mod syd. Til venstre i billedet er grundridset af bageovnen og til højre for denne ses teglstensgulvet og umiddelbart foran teglstensgulvet ses den flade sten, hvorpå det kan have stået en søjle, som kan have båret et hvælv. Allerbagerst ses kampestenene til trappetårnsfundamentet. I det sydøstligste hjørne blev resterne af en bageovn fundet. Den har haft cirkulært grundrids og været opført i teglsten. I bunden af ovnen lå nederst et isolerende lag af ler og derover en plan flade af teglsten og allerøverst en ovnbund af gult ler, hvorpå man har placeret sit brød. Ovnen har formentlig været kuppelformet, men af kuplen var der kun bevaret fire sten i den ene side. Ovnen har haft en cirka indvendig diameter på 0,60 m og en udvendig diameter på 1 til 1,40 meter. Omkring ovnen lå en fin brolægning af små marksten, og lige under fremkom endnu en brolægning af større og helt flade sten. Ovnens åbning har været vendt mod vest, idet der i dette område blev registreret tykke helt sorte og trækulsfyldte lag - som må være udskrab fra ovnen. Det er også vest for ovnen, at rummets bedst bevarede gulvlag er blevet udgravet. Blandt andet lå der her et fint teglstensgulv. Tilsyneladende har teglstensgulvet ikke dækket hele fladen i rummet, men det kan jo være blevet fjernet. Oven på teglstensgulvet lå rester af to slidte mørtelgulve, som meget vel kan have dækket hele rummet, i det der også lå små pletter af mørtelrester i den nordlige del af rummet. I det nordvestlige hjørne, skråt overfor bageovnen, blev der udgravet et teglstens anlæg. Det bestod af en lille buet væg af hele og halve teglsten med mørtel. Den lille væg var mindst 5 skifter høj, svarende til 0,45 m. Omkring væggen blev der i hvert fald i de tre hjørner registreret relativt dybe stolpehuller, og omkring hele anlægget blev der registreret ret sodede lag, som også kan tyde på, at der har foregået noget med ild. Det er nærliggende at tolke hele konstruktionen som et muret ildsted - en ildbænk, som har været overdækket. Stolpehullerne i hjørnerne har båret overdækningen og eventuelt en skorsten, til at føre røgen op igennem bygningen og ud gennem taget. Lignende anlæg har Haderslev Museum f.eks. udgravet i vestfløjen i cistercienserklosteret i Løgumkloster og de kendes også fra middelalderlige billeder. Figur 6. Øverst ses væggen fra det forhøjede ildsted og nedenunder en arbejdende kok ved sin ildbænk i 1500-tallet (Das Hausbuch der Mendelschen Zwölfbrüderstiftung zu Nürnberg.) Vest for køkkenet, kun adskilt af en lille skillevæg, har ligget endnu et rum. Rummet har været 6x5 meter stort. Der blev, ligesom i køkkenet fundet en sten liggende midt i rummet, og det er nærliggende også at tolke denne sten, som bærer af en søjle, sådan at også dette rum har været overhvælvet. Der blev ikke fundet spor efter de aktiviteter, som har foregået i rummet, og der var heller ingen gulvlag bevaret. Men rummet har formentlig været brugt til opbevaring af madvarer, spisesal eller lignende. Nord for den yngste bygning er der flere steder fundet pletvist bevarede stumper af teglstensgulve og en lille stump af endnu en fundamentsgrøft. Det ser altså ud til at borgkomplekset fortsætter mod nord. Trappetårn Der blev fundet et kampestensfundament, som stødte op til sydsiden af sydmuren ud for køkkenet. Kampestenene lå i en 3,5x4 meter stor og 0,60 meter dyb nedgravning fyldt med gult sand. I sandet lå fundamentet, som bestod af meget store marksten i et enkelt skifte. Kampestensfundamentet skærer sydmurens fundamentsgrøft, og er dermed en senere tilføjelse og klart yngre end muren. Den bygning, som fundamentet kan have båret, er med stor sandsynlighed et trappetårn, hvilket jo som det før er nævnt må betyde, at der har været en overetage på bygningen. Voldgrav Omkring borgen har der været en voldgrav. Syd for den yngste bygning er der ved et par lejligheder blevet registreret en voldgrav over et 11,5 meter langt øst-vestligt forløb. Den har samme orientering som den yngste bygning, og ligger ret tæt på denne. Den er blevet registreret som en U-formet grøft, men er aldrig blevet afdækket i fuld bredde, men den er mindst 2 meter bred og 1 meter dyb. Den er foret med en 10 cm tyk stribe af klægtørv, men indeholder i øvrigt kun få kulturlag, og er fyldt til ad få omgange, indtil videre er der ikke fundet genstande i graven. Af den årsag er den svær at datere. I 1992 blev der fundet en anden voldgrav som løb nord-syd, og det ville være interessant at undersøge om disse to voldgrave hører sammen, eller der er tale om en indre og ydre grav. Datering I de skriftlige kilder er der nogle få vigtige holdepunkter. 1562, hvor der gives tilladelse til at bygningerne må nedrives, er naturligvis et særdeles vigtigt årstal, idet 1562 må anses som borgens definitive endeligt. Hvor længe nedrivningen har stået på, kan ikke afgøres, men det ligger dog fast, at der er fundet enkelte kridtpibefragmenter på pladsen i nedbrydningslaget, hvilket kunne antyde, at det hele ikke er blevet nedrevet på en gang, men over en årrække. Straks vanskeligere er det at sætte årstal på opførelsesåret for det ældste Brink. Den nævnes første gang 1379, men som nævnt ejede biskoppen i Ribe jord i dette område længe inden. Tilbage er fundene, som ikke er endeligt bearbejdede, men der er fundet en del glaserede kandeskår og importeret keramik fra Nordfrankrig, som kunne antyde, at vi skal tilbage til i hvert fald omkring 1300 eller måske 2. halvdel af 1200- tallet. Afslutning Efter denne gennemgang af udgravningernes resultater er det klart, at der endnu mangler at blive udgravet en del på borgen, førend man kan danne sig et fuldstændigt billede af hele anlægget og dets bygningshistorie. Men udgravningerne har også vist, at Brink i middelalderen har været et stort sted med en fornem hovedbygning opført, indrettet og udsmykket efter tidens byggeskik, som det var brugt hos datidens herremænd og godsejere. Litteratur Das Hausbuch der Mendelschen Zwölfbrüderstiftung zu Nürnberg. Deutsche Handwerkerbilder des 15. und 16. Jahrhunderts. Herausgegeben von Wilhelm Treue u.a. 1965. Band 1-2 Iversen, Peter Kr. : Træk af Ballums historie indtil 1660. Sønderjysk Månedsskrift 20. årgang 1944 p. 189-195. Poulsen, Bjørn: Bondens Penge. 1990. Poulsen, B. og Pedersen, F.S.: Regnskabet for Ribebispens gård Brink 1388-89. Danske Magazin, ottende række, sjette binds tredie hæfte, 1993. Poulsen, B.: Det Sønderjyske Landbrugs Historie. 2003, p. 516-521 Udgravningsberetninger på Haderslev Museum for Brink Møllegård, Ballum Sogn, J. nr. 2435, Sb. nr. 44: 1992 af Lennart S. Madsen. 1999, 2000, 2001 og 2002 af Tenna R. Kristensen.