Fra verden udenfor

Taj Mahal
verdens største kærlighedserklæring
Af Erling Mario Madsen

På min rejse til Indien var Taj Mahal naturligvis en seværdighed, som skulle ses. Det smukke hvide tempel har i min forestillings-

verden altid stået som noget eksotisk og eventyrligt.

Det er lidt sjovt med et lands hovedkulturattraktioner. Når jeg besøger et af de lande, som besidder et berømt historisk monument eller genstand, der ligger på min ønskeliste over seværdigheder, som skal ses inden jeg dør, bliver jeg altid grebet af en enorm følelse af spænding og forventning på dagen, når jeg tager ud til monumentet, men også en angst for at det netop på denne dag er forsvundet. Efter at seværdigheden er set kan man så ånde lettet op.

Vis stort kort

Indien er ellers et af de lande, jeg i lang tid har været betænkelig ved at besøge. Der er så mange historier om kaosset og de maveinfektioner, der især er lette at opsamle i Agra, hvor Taj Mahal ligger.
Jeg kender også personer, som har fået en depression efter hjemkomsten pga. kulturchokket.

Et kulturchok fik min kone og jeg også, da vi ankom til New Delhi. Der var varmt, beskidt, ildelugtende, med bemalede køer, mærkelige guder, nærgående mennesker osv.

Den første nat på hotellets enormt hårde seng kunne jeg ikke sove. Jeg lå bare og fortrød, at jeg nu skulle tilbringe fem uger i dette mareridt frem for i mit behagelige hjem derhjemme. Da jeg endelig sov, havde jeg mareridt om en stor kobraslange, jeg havde set om dagen. Da jeg skulle ud af en rickshaw, holdt vi lige ved siden af en slangetæmmer. For at komme ud af rickshawen skulle jeg forbi kurven, hvor den store brilleslange sad og vuggede i takt til fløjtespillet. Der var under en halv meter fra mig over til slangens hoved. Jeg krøb op af køretøjets side for at komme forbi slangen.

På trods af det skræmmende første møde med Indien, står rejsen til landet for mig som et rent eventyr. Det er en helt anden verden end vores. ”Alt er muligt i Indien”, som inderne siger, og så er det billigt. Jeg forestiller mig, at det nærmeste, man kan komme antikkens byer, er et besøg i den hellige by Varanasi ved Gangesfloden. I de smalle gader foregår de mærkeligste ting. Der er altre, gudestatuer og templer overalt - også hellige mænd og køer. Folk er generelt flinke. Der er ørkenlandskaber, bjerge, sletter og jungle, og så er der mulighed for en god ridetur både på kamel og fuldblodsheste, der er min passion.

Vi forlod New Delhi tidligt om morgenen med tog til Agra. Jeg mindes, at det tog et par timer. Det kan være spændende at rejse på tredje klasse. Men på første og anden møder man oftere folk med et bedre engelsk, som er mere interesserede i en samtale, og så er det meget mere behageligt. Engelsk er Indiens hovedsprog. På vej ud af storbyen blev vi mødt af endnu et besynderligt syn. Pga. manglen på offentlige sanitære forhold benyttede de fattige, som Indien har mange af, sig af det grønne areal langs banelegemet og de mange cricketbaner. Der sad i hundredvis af upåvirkede mennesker på hug. Et syn, jeg ikke rigtig kunne vænne mig til. Indien er modsat Kina, et andet land jeg har besøgt, hvor man ser de mærkeligste kreationer af offentlige toiletter, et demokrati, hvor det er svært med forbud. I Kina derimod er det strengt forbudt at forrette sin nødtørft offentligt. Det siges, at den gamle Gandhi forsøgte at udlevere en spade til alle indere, men det lykkedes ikke.

Efter at være blevet indlogeret på et hotel i Agra, tog vi en cykelrickshaw hen til Taj Mahal.

Der er bygget høje mure rundt om Taj Mahal, så man ikke kan stå og se det udefra. At gå ind af indgangen og blive mødt med synet af det smukke hvide palads i den smukke have var et mindeværdigt øjeblik. ”Nu har jeg også set dette”! Desværre tænkte jeg allerede på næste seværdighed på ønskelisten.

Her var så eventyrligt med lyde fra eksotiske fugle.

Taj Mahal, der egentligt er et mausoleum, er bygget af Shah Jahan til sin kone Arjumand Bano Begum (ofte kendt under det persiske navn Mumtaz Mahal, som betyder "Paladsets Lys"). Hun døde i 1631 i barselsseng. Taj Mahal blev opført i 1632-1647 og regnes for en af verdens smukkeste bygninger. Der er med på UNESCOs liste over Verdens Kulturarv.

Taj Mahal blev konstrueret af materialer fra hele Indien og Asien. Mere end 1.000 elefanter blev brugt til at transportere byggematerialerne. Der er anvendt hvid marmor fra Rajastan, jaspis fra Punjab, jade og krystaller fra Kina, tyrkis fra Tibet, lasursten fra Afghanistan osv. Der blev i alt anvendt 28 ædelstene indgraveret i hvidt marmor.

Den centrale del af mausoleet er omkranset af fire identiske minareter, som er bygget med en hældning udad, så de i tilfælde af et jordskælv vil styrte til jorden væk fra selve mausoleet. Til venstre fra monumentet er der en moske af rød sandsten. Moskeen blev konstrueret for at helliggøre området og skabe en plads for pilgrimme. Til højre er der en eksakt kopi af moskeen, kendt som jawab ("svar"), som alene er bygget for symmetriens skyld. Bygningen anvendes ikke som moske, da den ikke har den korrekte position i forhold til Mekka.

Da det blev bygget, havde Shah Jahan et ønske om at ville bygge et tilsvarende Taj Mahal på den anden side af floden. Det skulle bare være sort. Det blev aldrig til noget, da han døde, før han kunne få bragt ideen ud i livet.

Om aftenen spiste vi på en restaurent, som lå på taget af et flereetagers hus, så man havde udsigt over Taj Mahal. En romantisk oplevelse at sidde på persiske tæpper og puder, spise den fantastiske indiske mad, lytte til god musik og se den tropiske solnedgang over Taj Mahal.