Colosseum
Af Erling Mario Madsen

Når jeg har besøgt Rom, har mit favoritmål altid været området omkring Forum Romanum og Palatinerhøjen. Et af verdens mest fantastiske bygningsværker må siges at være det gigantiske Colosseum, som ligger nærved.

Colosseum var det berømteste amfiteater i det romerske rige. Et amfiteater er en rund scene omgivet af tilskuerpladser i trappeform. I oldtidens Rom var det kendt som amfiteatrum Flavium (Det flaviske Amfiteater), efter den romerske kejserslægt (Flavierne), som lod det gigantiske teater opføre.


Vis stort kort

Navnet Colosseum stammer fra middelalderen, hvor amfiteateret blev opkaldt efter den store kolos, der stod på pladsen foran teatret.
Bygningen blev påbegyndt i 70 e.Kr. af kejser Vespasian, som havde vundet borgerkrigen, der var udbrudt i kølvandet på mordet på kejser Nero. Amfiteatret blev opført oven på søen i Neros kæmpe landlige villa Domus Aurea (det gyldne hus).
Propagandabudskabet med opførelsen af et enormt teater oven på Domus Aurea er ikke til at tage fejl af.

Vespasian, den gamle general, var folkets mand. Han skulle ikke leve verdensfjernt på et lukket gods med kunstig natur midt i storbyen og spille på lyre!
Han vidste, hvad folk allerhelst vil have, nemlig skuespil og brød! Eller rettere: at blive underholdt med blod og død til gladiatorkampe. Det var hans ældste søn Titus, som indviede Colosseum, som har et ydre mål på 188 x 156 meter. En del af midlerne til det store foretagende menes at komme fra det jødiske oprørs nederlag til romerne. Titus levede ikke længe som kejser, han efterfulgtes af sin lillebror Domitian, som måske mere efterlignede Nero og byggede et ekstravagent palads på Palatinerhøjen.

Første gang, jeg besøgte Rom, var for mange år siden. Jeg gik på gymnasiet, havde afsluttet 1.G. og var nu færdig med latin, så sammen med to kammerater rejste vi for første gang på dannelsesrejse ud i den store verden på interrail, for at se monumenter fra antikkens verden uden mor eller lærer.

I Rom gjorde vi os forståelige med fingersprog og en blanding af fransk og latin. Vi fandt aldrig ud af, hvordan man betalte for at køre med bus, så vi sprang bare på busser, gestikulerede lidt, var høflige overfor de mange nonner og så var folk meget hjertelige. Destinationen var altid ukendt, men Colosseum var ikke til at tage fejl af, vi sprang ud af den stadigt kørende bus og stod overfor dette fantastiske syn fra oldtiden. 

Romerne var arkitektoniske mestre, størstedelen af nutidens arkitektur blev opfundet af romerne.

Colosseum er bygget med alle datidens arkitektoniske finesser. Der blev anvendt buer og hvælvinger for at gøre en stor tung bygning stabil, men kunstnerisk let. Selve bygningen er bygget af cement og tuf med en teglstensbeklædning. Facaden er beklædt med det hvide travertinermarmor og buerne omkranses pilastre (halvsøjler).

Underetagen er i dorisk stil, førsteetagen er i ijonisk stil og anden etage er i korintisk stil.
Der er mange indgange og trapper. Selve bygningen skulle have haft plads til 45.000-55.000 tilskuere.

Tilskuerne sad på trappelignende sæder inde i amfiteatret; de nederste sæder var lavet i marmor, mens de øvre var i træ. Gulvet i selve arenaen er ikke længere intakt, så kælderrummene er synlige. Hernede holdt man de vilde dyr parat til forestillingen, gladiatorerne ventede på at komme ud at kæmpe, og de dødsdømte ventede på deres uhyggelige skæbne.

Rom er et rent ruinparadis, som jeg elsker at besøge. Man bliver aldrig færdig med at iagttage arkitekturens mesterværker i denne fantastiske by, som engang var navlen i det mest fascinerende rige nogensinde.