Normandiet

Stranden, tapetet og et kloster
Jeg står på en strand, det er sidst i juni, men der er gråvejr og køligt. Det er ebbe og her er meget fredeligt. Stranden kan godt minde lidt om den danske Vesterhavskyst. I klittene ligger der en del sommerhuse. Det er kun en enkelt bunker fra Anden Verdenskrig, som bevidner, at vi befinder os på en strand, som har været en del af den tyske Atlantvold, der strakte sig fra Norge i nord til Frankrig i syd.
Den 6. juni 1944 var her alt andet end fredeligt. Vejret var godt nok lige så elendigt. Jeg står nemlig på Omaha Beach, den ene af de strande i Normandiet (Frankrig), hvor de amerikanske styrker foretog deres landgang under D-dagen. Det var her, nogle af de værste kampe fandt sted under landgangen.
Omaha Beach strækker sig over 10 km fra Colleville-sur-Mer i øst til Vierville-sur-Mer i vest.
Der havde været et voldsomt stormvejr, men om natten op til den 6. juni var stormen stilnet af, selvom der endnu blæste en hård kuling. Ordren til D-dagens iværksættelse er givet. De allieredes invasionsflåde er på vej imod Normandiets svært befæstede strande. Det er verdenshistorens største invasion nogensinde, der finder sted her. Om natten bomber en kæmpe flåde af allierede bombefly baglandet og der nedkastes faldskærmssoldater. Om morgenen kommer så hovedangrebet på kysten fra havet. Første angrebsbølge sejler ind mod strandene i landgangsbåde, de såkaldte higginsbåde, der er fladbundede med en sænkbar rampe fortil. Der er udpeget fem langangssektorer, to amerikanske: Utah og Omaha og tre britisk/canadiske: Gold, Juno og Sword.


Amerikanske soldater springer ud af deres landgangsbåd.

Ved Omaha Beach møder amerikanerne stærk modstand. Tyskernes forsvarsværker er gode. Det er lavvande og tropperne må landsættes længere ude end planlagt. De amerikanske tropper i bådene er i en forfærdelig tilstand. De har ligget og vugget på det oprørte hav en stor del af natten. De fleste er søsyge. De skal ud i det kolde vand, som går dem næsten til skuldrene, fuldt bevæbnede, bærende på en masse tung udrustning. De er udækkede, der er pigtråd og miner, og de er under heftig beskydning.

Så snart rampen blev sænket på bådene var det bare om at komme ud og bevæge sig ind mod stranden. Mange soldater blev skudt øjeblikkeligt, og mange både blev ramt af granater. De amerikanske amfibietantanks, der også blev sat i havet for langt ude, druknede. Op ad formiddagen så det ud til, at landgangen ved Omaha Beach var en fiasko, modsat de andre succesfulde landgange. Soldaterne lå endnu som skydeskiver og krøb sammen bag et dige. Der var mange døde og sårede. Men så tog soldaterne deres liv i egen hånd, og på flere steder gennembrød de tyskernes første forsvarslinje.  Ved mørkets frembrud havde amerikanerne landsat 34.000 soldater og fået etableret et brohoved. Tabene havde været langt højere end ved de andre landsætnings-områder. 2.500 var dræbte eller sårede.

Der er skrevet megen litteratur om emnet. Jeg kan anbefale Stephen E. Ambrose; D-DAG. Eller hjemmesiden http://www.mhweb.dk/d-dag/b_omaha.htm. Filmen Den længste dag er også yderst anbefalelsesværdig.

Jeg besøgte også mange andre af D-dagens slagmarker. Der er rigtig mange. De fleste steder har deres eget museum. Mange af disse museer kan anbefales.
Noget, der gjorde størst indtryk på mig, var de enorme soldaterkirkegårde med deres stilhed og de mange geledder af grave.


Amerikansk soldaterkirkegård.

Da jeg stod på en af de britiske angrebsstrande mindedes jeg et møde med en gammel skotte i London for mange år siden.
Vi boede på det samme hotel. Han bød på te og spillede et nummer på sækkepiben. Det lød så godt, at jeg spurgte til, hvor han havde lært det. Det viste sig, at han havde været sækkepibespiller som soldat i et højlandsregiment under Anden Verdenskrig. Han havde spillet sækkepibe under ørkenslaget ved El- Alamein og under landgangen i Normandiet.
Han havde været med i første angrebsbølge. Hans opgave var at opmuntre skotterne til kamp ved at spille sækkepibe midt i kampens hede. ”Vi vadede i land, jeg spillede på sækkepibe mens de andre soldater stormede væk fra stranden, men min opgave var at gå op og ned på stranden og opmuntrende spille for soldaterne med kuglerne piftende om ørerne. Der var en del faldne, og det var helt utroligt, at jeg gik ram forbi den dag,  jeg aldrig glemmer”, fortalte den flinke ældre herre. 

Normandiet er et område i den nordvestlige del af Frankrig med hovedby i Rouen.
Jeg besøgte landet i bil. På vejen derned tog jeg lige en afstikker til Waterloo (Belgien), for at se Napoleons sidste slagmark. I Nordfrankrig kørte jeg igennem det område, hvor Vestfronten under Første Verdenskrig havde ligget. Det skulle blive en rigtig slagmarksferie!

Normandiet har nu meget mere at byde på end krigshistorie. Der er en smuk natur, kulturelle byer med smukke kirker og katedraler fra middelalderen, borge, god mad og calvados (æblesnaps).
I vikingetiden blev det svækkede Frankerrige hærget. Vikinger sejlede op ad Seinen og belejrede selve Paris. Der måtte gøres noget imod nordboernes hærgen, så Frankerne tilbød nogle vikinger et len ved Seinens munding, mod at de holdt andre vikinger væk. Senere blev hele det landområde, der kom til at hedde Normandiet fra det navn (normannere), som nordboerne blev kaldt, givet i len til Rollo i 911 e.Kr.. Han skulle efter sigende stamme fra Danmark, men blev Normandiets første hertug.
Normannerne blev kristne, og i middelalderen fik hertugdømmet stor betydning for Europas historie og kultur. Normanniske riddere erobrede landområder i Syditalien og på Sicilien. De trodsede det Byzantinske rige, og mange normannere deltog i korstogene til Det hellige Land. Og så erobrede de i 1066 e.Kr. England.
Fra denne begivenhed findes en af middelalderens vigtigste kilder til begivenhederne omkring Englands erobring i 1066: Bayeuxtapetet.


Vikingeskib fra Bayeuxtapetet.

Bayeuxtapetet/-tæppet er et 70 meter langt vægtæppe eller gobelin fra tiden efter slaget ved Hastings (Sydengland) i 1066 e.Kr.. Det blev sandsynligt lavet efter ordre fra Odo, biskop af Bayeux og Hertug Wilhelms halvbroder.
Dette tæppe lå sammenrullet i en særlig kasse, når det ikke var ophængt i domkirken i byen Bayeux i Normandiet, hvorfra det har fået sit navn. Det blev nok kun brugt ved særlige lejligheder.
Bayeux-tapetet er bevaret gennem hungersnød, borgerkrige, pest og to verdenskrige, og kan stadigvæk ses i et særligt museum i Bayeux, som var et af hovedmålene med min ferie. Normanniske riddere har altid fascineret mig. Så for mig står oplevelsen af at se dette berømte vægtæppe på højde med pyramiderne i Egypten og Mesoamerika, Akropolis i Athen, Forum i Rom, ja selveste Troja.
Det er et fantastisk kunstværk. Med en billedfrise, som nærmest i tegneseriestil viser begiven-hederne omkring den normanniske erobring af England.
Man følger begivenhederne omkring den angelsaksiske (engelske) konge Edward Bekenderens død. Ifølge normannerne er det deres Hertug Wilhelm, som skulle arve tronen, men den angelsaksiske jarl Harold Godwinson raner tronen. Dette lader den krigsvante Wilhelm sig ikke kue af. Han udruster en hær, sejler i vikingeskibe til England og slår angelsakserne i slaget ved Hastings. Harold dør og Wilhelm bliver konge.


Normanniske riddere angriber angelsakserne ved Hastings.

Tæppet har mange spændende motiver, som afspejler daglige gøremål i middelalderen.
Udover katedralen og det berømte tæppe i Bayeux, besøgte jeg også ridderborgen Falaise og katedralen i Rouen. Det var i Rouen, at englænderne under hundredårskrigene mellem englænderne og franskmændene brændte Jeanne d'Arc på bålet i 1431 e.Kr..   
I den sydvestlige del af Normandiet, ud for kysten, ligger et af Normandiets mest ekstravagante seværdigheder: Mont Saint-Michel.


Mont Saint-Michel. Nedenunder kan klosteret ses på Bayeuxtapetet.

Mont Saint-Michel er en befæstet tidevandsø beliggende 1 km fra land ud for udmundingen af Couesnon-floden nær byen Avranches. Øen blev allerede befæstet i det 6. og 7. århundrede. I 708 e.Kr. påbegyndtes bygningen af en kirke og et kloster. Kirken og klosteret er stadigvæk på øen.


Tidevandet.

Under Normannernes erobring af England, støttede klosteret Hertug Wilhelm, og blev derfor også belønnet med land i England.
Den sværtbefæstede ø havde en vigtig betydning igennem hele middelalderen pga. sin vigtige strategiske beliggenhed. I 1423-24 e.Kr. forsøgte englænderne under hundredårskrigene at indtage fæstningen, men dette mislykkedes.


Under fæstningsmurerne.

Der var desværre gråvejr, da jeg besøgte øen, men synet af øen, som tårner sig op i horisonten med den middelalderlige landsby, klosteret, kirken og fæstningsanlæggene, er som taget ud fra eventyret om Ringenes Herre.

Er du interesseret i historie, er Normandiet klart et besøg værd.    


Udsigt ud over tidevandsområdet oppe fra klosteret.