brændte ben

Gravfund fra jægerstenalderen er uhyre sjældne i Danmark. Men de få fund vi kender, viser at det i denne periode var en udbredt skik at drysse rødbrændt okker ud over de døde, hvad enten begravelsen foregik med eller uden ligbrænding.

De hidtil ældste kendte grave fra Danmark stammer fra den sidste del af Kongemosekulturen og fra Ertebølle-kulturen, d.v.s. tiden mellem ca. 6.000 og ca. 3.900 f. Kr. Fundet fra Hammelev er dateret til ca. 8.250 f.Kr. Det betyder altså, at vores kendskab til gravskikkene i oldtiden med ét fund
rækker godt 2.000 år længere tilbage end for blot få år siden.
Vi ved nu bl.a., at skikken med at strø okker over gravene
var i brug allerede for 10.000 år siden i Maglemosetiden.
Man har tydeligvis haft omsorg for den afdøde, og det at
vedkommende fik sine redskaber med i graven, kan tyde på forestillinger om et liv efter døden.

Graven
De hvidbrændte knogler lå tæt sammen på bunden af et hul, der var ca. 70 cm dybt. Knoglerne og jorden umiddelbart omkring dem var kraftigt rødfarvet med et pulver bestående af brændt okker. Den skarpe afgrænsning af både knogler og farve skyldes, at knoglerne oprindelig har været pakket ind i et skind, som for længst er rådnet bort. Heri har man pakket både den afdøde og gravgaverne, og farvepulveret må være drysset over knoglerne, inden det alt sammen blev byltet sammen og lagt ned i graven.
benkoncentration
underkæbe Den afdøde
I graven fandt arkæologerne brændte ben fra ét menneske, bl.a. en del af underkæben. De antropologiske undersøgelser har vist, at benene stammer fra en voksen person.
gravgaver Økse
Nærbillede af øksen.

Bennål
Nærbillede af bennålen.
Gravgaver
Mellem de brændte ben lå der en lille økse af flint, samt 14 flinteflækker. Flækkerne har man hurtigt kunnet omdanne til forskellige redskaber: Knive, pilespidser, skrabere eller stikler – datidens stemmejern. Endelig lå der en lille synål af ben.
Nålen var slidt så meget, at den var knækket ved øjet, hvorefter der blev boret et nyt.
katteskelet Dyreknogler
Undersøgelser af de brændte knogler viste overraskende, at der mellem menneskeknoglerne også lå rester af et dyr, nemlig et par knoglestumper fra en vildkat.
Vildkatten har uden tvivl været et kostbart og skattet jagtbytte på grund af sin varme og bløde pels. Hvorfor der ligger brændte vildkatteknogler i graven, kan vi kun gætte på: Måske har man flået en kat og brændt kadaveret sammen med den afdøde, hvorefter de brændte ben og gravgaverne blev pakket ind i kattens skind.
spoleben AlbuebenSpoleben og albueben fra en vildkat.

 
navigation
Hans Chr. Andersen: Tekst og fotos · Steen Hendriksen: fotos · Jørgen Andersen: opsætning, grafik og fotos.
Undersøgelsen af Hammelev-graven Maglemose-bopladser omkring Hammelev Maglemosetiden