Undersøgelsen af Hammelev-graven

Naturen Den sidste istid sluttede omkring 13.000 f. Kr. Efterhånden blev klimaet mildere, og tundraen bredte sig op over Skandinavien. Den varmetid, som vi fortsat befinder os i, begyndte ca. 9.000 f.Kr. Tundraen og dens rensdyrflokke forsvandt. Den blev afløst af skov, hvor først birk og dernæst fyr dominerede, og som blev stadig tættere. Store skovdyr, bl.a. elg, urokse, bjørn, rådyr og kronhjort, kom til at præge landskabet sammen med bæver, vildkat og andre mindre dyr. Kulturen - menneskene tilpasser sig naturen De folk, der boede i disse skove, lavede redskaber, der egnede sig til jagt og fiskeri i et sådant miljø. Denne periode, som arkæologerne kalder Maglemosekulturen, dateres fra ca. 8.900 til ca. 6.400 f.Kr. Fund af pilespidser af forskellig slags - bl.a. de små “mikrolitter” - vidner om, at der blev drevet jagt med bue og pil i stort omfang. Fund af fiskekroge og lystre (en slags fiskespyd) af ben og tak, fortæller at fiskeriet også var en væsentlig næringsvej. Desuden indsamlede man spiselige dele af de planter, der voksede i skoven. Folk begyndte også at bruge små flintøkser i Maglemosetiden, hvilket tyder på, at de fremstillede ting af træ.

Bopladser fra Maglemosekulturen
Landskabet så helt anderledes ud i Maglemosetiden end i dag. Vandstanden i havene var meget lavere, for der var stadig store iskapper ved polerne. De bopladser, der dengang lå ved kysten, ligger i dag på havets bund - på 35-40 meters dybde! Dem ved vi derfor af gode grunde næsten intet om.

Bopladserne inde i landet kan vi derimod godt finde. De ligger ofte på øer eller næs ved datidens søer eller ved de smeltevandsdale, som skar sig dybt ind i landet. Her lå de små bopladser perfekt til at udnytte mulighederne både for at jage skovens dyr og for at fiske i nærliggende søer og vandløb. Heldige fund fra f.eks. en mose ved Ulkestrup på Sjælland viser, at man her boede i små hytter med gulve af barkflager. Bopladserne bestod oftest af en enkelt eller et par hytter.

På kortet til venstre vises Maglemosebopladserne i Danmark.
Desuden vises forholdet mellem land og hav i det danske område igennem de sidste 15.000 år.

Mennesker fra Maglemosetiden
Graven fra Hammelev er det første regulære gravfund fra Maglemosetiden i Danmark. Indtil den dukkede op, var det aldrig lykkedes at påvise grave i forbindelse med Maglemosekulturens bopladser. Men dette er altså ændret nu.

Alligevel kender vi nogle få skeletter eller skeletdele fra Maglemosetiden i Danmark. Ingen af dem kan dog med sikkerhed betegnes som gravfund. Det mest berømte, Koelbjerg-kvinden fra Vissenbjerg på Fyn (se billedet øverst til højre), er fundet i en mose, og skal muligvis opfattes som offer for en drukneulykke. Fra Holmegård ved Næstved kendes dele af to skeletter, fremkommet i et lavtliggende mosedrag. Endelig kendes et kranium fra Bislev ved Nibe (se billedet nederst til højre). Også det er fundet i en mose.