|
tid?, Sted? og anvendelse?
Husker du TV-udsendelsen "Hvad er det?", hvor værten Piet van Deurs præsenterede en genstand for to hold museumsfolk med spørgsmålet: Tid, sted og anvendelse?
Har du et flinteredskab, en økse, et lerkarskår eller anden oldsag, tilbyder museet at fortælle historien. Hvad er det, hvad har det været brugt til og hvor gammelt er det?
Indsend fotos af din oldsag, og fortæl os, hvad du ved om det, bl.a. fundomstændighederne. Det er vigtigt, at vi ved, hvor lang genstanden er - medtag evt. en tændstik på billedet som målestok.
Vi tager naturligvis ikke genstanden fra dig, den tilhører dig. Men er der tale om genstande i ædelmetal (bronze-guld-sølv), mønter eller helt specielle ting er der ofte tale om danefæ og da gælder andre regler. Læs mere her!
Vi håber, at der må komme mange historier og genstande, som kan være til glæde for andre læsere.
Vi bringer billederne og historierne her på siden. Hvis du ønsker at være anonym, respekterer vi dette.
Send fotos og oplysninger til os på mail: 
Bislagssten fra Bredsten
Familien Kildegaard i Bredsten har indsendt billederne af denne sten med kongekrone. Den er fundet i en stendynge, som en landmand har samlet på sin mark. Den er meget tung og ret blød (virker som fedtsten). Den måler 40 cm i bredden, 35 cm i højden og er 12 cm tyk. De har en formodning om, at det er en byggesten, da den er lige og i vinkel på de to kanter.
Tak for billederne af kongekronestenen.
Billederne har været rundsendt og endte til sidst hos Mag. art. Hugo Johannsen, som arbejder under ”Danmarks Kirker” – en afdeling ved Nationalmuseet. Han er én af dem, der nok ved mest om eftermiddelalderens stenhuggerkunst.
Sammen med sin hustru Birgitte, der også arbejder indenfor faget, mener han, at det er den øverste del af en såkaldt ”bislagsten”.
Hugo Johannsen udtaler, at sådanne stensteler, der kunne være kombineret med et bænkearrangement, i 15- og 1600- tallet var populære som markering af indgangen til finere købstadshuse, både herhjemme og navnligt i de nordtyske havnebyer samt i byerne i Baltikums østlige del, f.eks. Tallin. De kunne være forsynet med et bænkearrangement. De mest berømte eksempler herhjemmefra er bislagstenene fra Københavns Slot (nu på Nationalmuseet).
Hvis den var fundet i Haderslev, kunne det måske være fra det nedrevne Haderslevhus, men Bredsten er for langt væk. Så den må være fra en anden mere lokal bygning. Bymuseet i København fandt i øvrigt for et par år siden et par eksemplarer ved udgravning nær Kgs. Nytorv.
Du kan læse mere om bislagsten i en artikel af Chr. Axel Jensen, ”Bevarede danske Bislagsten”, Festskrift til Hugo Matthiessen den 19. December 1941, Kbh. 1941, 70-76.
Tillykke med ”kronen på værket”
Tom Holck /musass.
Slibesten fra sydfyn
Kay-Ulrich spørger, hvad denne sten har været brugt til. Stenen, som ud fra billederne måler 35 cm, er fundet på Sydfyn ved Svendborg på en mark med mange flækker.
Kære Kay-Ulrich.
Tak for de indsendte billeder. Det drejer sig om en slibesten.
Der findes flere typer. Denne har været anvendt til slibning af flintøkser. Den kan således dateres til et sted mellem 4000-1700 f. Kr. Hele ubeskadigede slibesten er ikke almindelige. Af ukendte årsager ødelagde man dem. Så oftest finder man kun fragmenter af slibesten. Materialet er en hård stenart som f. eks. kvartsit.
Man har undersøgt, hvordan slibningen er foregået, ved at undersøge slibesporene på originale gamle økser sammenholdt med nye eksperimentelt fremstillede økser, som man så har slebet på forskellige måder, f.eks med og uden slibemiddel, med flintmel eller sand, med eller uden vand osv.
Én af dem, der har forsket i dette, er eksperimentalarkæologen Harm Pauelsen på Gottorp Museum i Slesvig. Han brugte 100 timer til at slibe en stor tyndnakket offerøkse. Derudover måtte han holde pauser, fordi flinten under slibningen blev meget varm. Uanset, om man kan holde på den varme sten, vil varmepåvirkningen ødelægge de mekaniske egenskaber i flintøksen; flinten bliver mere sprød og vil nemmere gå i stykker.
Metoden har været langsomme kraftfulde bevægelser med stort tryk og en tør slibesten uden slibemiddel.
Andre metoder kan også have været anvendt - vi taler jo om et tidsspand på flere tusinde år med mange forskellige kulturer spredt over større geografiske områder.
De første slibesten ses i Ertebøllekulturen, 5500 f. Kr., hvor man fremstillede de første slebne økser. Det var de 8-12 cm store såkaldte trindøkser lavet i grønsten.
Ud over slibning af flintøkser har man også slebet stridsøkser. Det har det været nødvendigt at anvende slibesten med rundt og facetteret udseende for at kunne slibe de elegante former. I slutningen af stenalderen har man også slebet flintdolkene for at få dem ekstra tynde og for at kunne afslutte tilhugningen med den såkaldte parallelhugning.
Tillykke med den fine slibesten.
|
