|
SÆRUDSTILLINGER
Nuværende og tidligere
Grønland - æ potfabrik
Nostalgisk gensyn med lertøj fra Grønland
8. juni 2010 - 31. oktober 2010
Museum Sønderjylland - Cathrinesminde Teglværk viser i sommer særudstillingen Grønland – æ potfabrik om lervarefabrikken i Egernsund, der lukkede i 2002.
Udstillingen blev vist i 2006, men efter adskillige opfordringer til at vise tingene igen, kan den atter ses. Mange husker fabriksudsalget på "Grønland", hvor man kunne købe urtepotteskjulere med hjerteformede huller, ymerskåle, fade, smørkølere m.m. Lertøj fra "Grønland" findes stadig i mange køkkener og stuevinduer. De tunge lamper af keramik, som man kunne slå hovedet på, er nok taget ned i de fleste hjem.
Grønland, Island og Jan Mayen har i umindelige tider været navnene på de tre nordligste teglværker ved Egernsund. De lå yderst og fik navnet efter det danske monarkis yderste besiddelser. Grønland blev anlagt i 1777 af forpagteren på Skodsbølgård. Det har i tidens løb været i flere kendte teglværksslægters eje. I 1920 blev det købt af A.C. Møller, som kom fra en fynsk teglværksslægt. Teglværkerne Island og Skodsbølmark blev siden lagt under selskabet Grønland. I 1936 blev den store teglproduktion udvidet med lervarefabrikation, og Grønland Keramik blev en af landets største keramikfabrikker. I 1970’erne havde fabrikken over 100 medarbejdere. Grønland kom i vanskeligheder i 1990’erne. Fabrikken lukkede i 2002, efter at et italiensk firma forgæves havde forsøgt at drive det videre.
Ud over lertøj kan man på udstillingen se en Storm P-agtig maskine, som medarbejderne selv havde udviklet til stikning af de hjerteformede huller i urtepotteskjulere. Man kan se en af landets tidlige gaffeltrucks fra 1956, og der vises en film om Grønland.
Hvis man besøger udstillingen tirsdage eller onsdage i sommerferien, er der også café i gammeldags omgivelser.
Udstillingen vises hele sommeren og indtil slutningen af oktober.
Se også "Webudstilling" produceret i forbindelse med udstillingen, der blev vist i 2006 - HER ...
Moto Guzzi motorcykler
30. april 2010 – 29. maj 2010
Moto Guzzi Sport 500 fra 1926.
Tre italienske håndværkere kørte til Danmark for at arbejde i 1929. Denne motorcykel blev senere overtaget af familien, hvor den ene håndværker lejede logi.
Medlemmer af Moto Guzzi Klub Danmark viser fra 30. april til 29. maj et udvalg af gamle og nye Moto Guzzi motorcykler på Cathrinesminde Teglværk. Motorcyklister, der trænger til en tur i forårssolen, kan derfor lægge turen omkring Cathrinesminde Teglværk og se på teglværkslandskabet, Flensborg Fjord og motorcykler.
Moto Guzzi er en sagnomspunden italiensk motorcykel. Den første blev produceret af Carlo Guzzi og Giorgio Parodi i 1921. Fabrikken har altid ligget i Mandello del Lario ved Como søen i Norditalien. Carlo Guzzi havde en ambition om at sætte nye standarder for motorcykler. Moto Guzzi blev kendt for at være tidligt ude med avanceret teknik. Carlo Guzzi udviklede f.eks. et affjedret baghjulsophæng til sin GT 500 model i 1928. Det blev afprøvet på en tur på 6.400 km på elendige veje fra Italien til Nordkap og var så vellykket, at modellen fik betegnelsen "Norge", en modelbetegnelse, der stadig bruges.
Moto Guzzi G 17 Militærmotorcykel fra 1933.
Fundet i Somalia og bragt til Danmark i 1980’erne.
Det lykkedes at gøre Moto Guzzi motorcyklerne til nogle af de mest vindende i motorcykelløb og samtidig opbygge en af Verdens førende motorcykelfabrikker. Moto Guzzi er i dag Europas ældste eksisterende motorcykelproducent. Moto Guzzi har leveret motorcykler til daglig brug, til transport, til militær og politi. Selv amerikansk politi har brugt Moto Guzzi.
Forårsudstilling 2010
Broagerlands Kunstforening
28. marts 2010 - 25. april 2010
Dea Enna - Kunsten at se
3. oktober - 31. oktober 2009
Idé, koncept og realisation: S. Enna
I efterårsferien (mandag - søndag) foredrag ved Dea Enna hver dag kl. 14.00.
Fotos: S. Enna.
KUNSTEN AT SE
et essay
I
at se med lukkede øjne
En dag i 1641 besluttede den franske filosof René Descartes at lukke øjnene. Han var hverken træt eller døende. Han lukkede sine øjne for endelig at undslippe det sted, han befandt sig, selvom det blot var hans egen stue. Den distraherede ham, forvirrede han og forhindrede ham dermed i at se klart. Han skrev: ”Jeg vil nu lukke mine øjne, stoppe mine ører til, bortvende alle mine sanser og fra min tænkning endog slette alle billeder af legemlige ting, eller, da det næppe er muligt, vil jeg i hvert fald ikke regne dem for noget, idet de er tomme og falske…"
Og hvad så Descartes så, som han sad der ved skrivebordet og forsøgte at glemme den falske, sanselige verden? Han indså, at fornuften var det eneste, han kunne stole på. Men med fornuften kunne hele den sanselige verden til gengæld på sigt gøres målbar og beregnelig – og således forvandles til en del af matematikken. Det var derfor det, han opfordrede til – at gøre alt målbart og beregneligt. To plus to er nemlig altid og alle steder fire. Og når først den sanselige verden på den måde var blevet forvandlet til tal, var der ingen fare for, at den skulle forvirre eller distrahere længere. Sådan blev verden – foreløbig på papiret – en slags stor, livløs maskine, der gentog sig selv i det uendelige. Og menneskene blev i kraft af deres kroppe – som dyrene i øvrigt – mindre maskiner i denne større maskine.
II
industrialiseringen
De følgende århundreders industrialisering blev på mange måder virkelig fornuftens, det målbares og maskinernes tid. Naturen blev som det arbejdende menneske forvandlet til en billig og uudtømmelig ressource for produktionen, der til gengæld skabte vækst og velstand. Industrialiseringen skabte også opfattelsen af arbejdet som noget, der kunne adskilles fra mennesket og afleveres på samme måde, som de maskiner, mennesker i stigende grad kom til at arbejde sammen med, afleverede deres arbejde og blev slukket. Menneske måtte mange være et andet sted eller kæmpe for at få lov til at være. De miljømæssige konsekvenser af industrialiseringens til tider hæmningsløse udnyttelse af naturen er til gengæld først nu ved at blive synlige.
Industrisamfundet er for længst erklæret dødt. Industrialiseringens bygninger står rundt om i byer og landskaber som fornuftens og maskinernes forladte bygninger, således også Cathrinesminde Teglværk. Det rejser sig i landskabet ved Flensborg Fjord som et ensomt monument over den industrialisering, der i Sønderjylland fandt sted inden for teglproduktionen. Der er stille, ofte mennesketomt, og man bliver hurtigt melankolsk her. Indenfor viser museets permanente udstilling, at de mange forsvundne teglværker ved Flensborg Fjord engang udgjorde et af industrialiseringens mindre kraftcentre. Når man forlader udstillingen og kommer ud under åben himmel igen, føles stilheden som tavshed.
III
en maler åbner øjnene
Malere skaber som filosoffer billeder af verden, så man kommer til at se den på nye måder. Maleriets historie er på mange måder historien om, hvordan man kan se på verden. Men malernes syn er ikke et syn, man kan bygge filosofier, strategier eller verdens-ordner på. For malere ser også anderledes end filosoffer. De ser med øjnene mere end med tankerne, med fantasien mere end med logikken. På den måde trænger de med deres billeder dybere ind i virkeligheden – i stedet for at forklare den.
Og hvordan ser en maler i dag så disse fornuftens forladte bygninger? Hvordan arbejder en maler på dette sted, hvor arbejdet, sådan som museets permanente udstilling viser, engang var præget af hårdt fysisk slid? Maleren Dea Enna har de sidste mange måneder tegnet og malet Cathrinesminde Teglværk og landskabet omkring det. Det er blevet til en række meget stoflige, meget rå og samtidig meget smukke billeder, som giver en svimlende og dramatisk fornemmelse af liv på dette sted, der ellers er viet de døde. Det er, som om hun i sine malerier formår at genkalde de mennesker, der gennem tiden har haft deres gang på teglværkerne langs Flensborg Fjord, ikke som arbejdende, men som mennesker. Hendes billeder viser det ved deres liv, som museets permanente udstilling ikke viser, og som historien ikke fortæller. Fordi det måske kun er kunsten, der kan fortælle om den del af livet, der ikke lader sig måle, beregne eller dokumentere. De er ikke synlige som personer på hendes malerier, men nærværende som en fortættet tåge af farve og struktur, der gennemtrænger bygningerne og landskabet og sine steder helt synes at oversvømme begge dele.
IV
farvernes og formernes arkæologi
Dea Ennas arbejde som maler består i at være åben for stedet og hele tiden lade sig overraske og overvælde af det, hun ser der. Distrahere. I stedet for at lukke øjnene og søge en sandhed, der rækker ud over stedet. Synet er så at sige hendes atelier og hendes redskab, og det sted, hun befinder sig, er hele hendes sandhed. Hun ser ikke kun med øjnene, men med alle sine sanser og hele sin krop. Derfor ser hun også noget af det oversete eller usete ved bygningerne og landskabet her, hemmelighederne - det, der umærkeligt er blevet aflejret her gennem århundreder, fordi mennesker, overalt hvor de færdes, efterlader noget af sig selv. En tanke, en følelse, en sorg, en glæde… Hendes malerier svarer på stedet. Hendes malerier trænger dybere ind i dette særlige steds virkelighed, afdækker fortiden som farver og former og forvandler på overraskende vis fornuftens gamle bygninger til noget levende og nærværende - men på ingen måde idyllisk.
S.E.
 
 
Sømandens verden – Egernsund og Gråsten
29. maj - 21. september 2009
Sommerens særudstilling på Museum Sønderjylland - Cathrinesminde Teglværk er lavet i samarbejde med Maritim-historisk Forening for Egernsund og Gråsten.
Motorgaleasen Cecilie af Egernsund, bygget 1921 på Krupps Germania Werft i Kiel. Værftet fik lov at bruge sit lager af nikkel-stål fra ubådsproduktionen under Første Verdenskrig til bygning af civile fragtskibe. 10 ud af i alt 12 søsterskibe blev købt af skippere fra Egernsundområdet.
Malet af Jul. Gregersen 1942.
Egernsund og omegn har været Sønderjyllands centrum for småskibsfart. Skibsfarten på Flensborg Fjord går langt tilbage med Sønderborg og især Flensborg som de store søfartsbyer. Men i 1700-tallet voksede der en flåde af såkaldte tørvejagter frem i Egernsund og omegn. De var beskæftigede med tørvesejlads til teglværkerne og tegleksport fra teglværkerne. I 1800-tallet blev skibene lidt større, selv om det stadig var skibe til kystfart. Der blev også købt en del fladbundede skibe ind fra Hollands og Tysklands vadehavskyster. Blandt jyske byer havde Egernsund i 1935 en af de største handelsflåder, kun overgået af Århus og Aalborg. Meget af teglfragten var overtaget af lastbiler, men skibene sejlede også med korn og foderstoffer, kalk, cement, træ, brunkul og meget andet.
Gråsten havde kun en bro indtil 1923, hvor byen fik havn og jernbaneforbindelse til havnen. Det skabte grobund for nye virksomheder og en skibsfart, der især fandt gode muligheder i transport af slagtedyr til Tyskland. Der måtte fra 1931 til 1974 kun indføres slagtedyr til Tyskland ad søvejen. Med eksportstalde i Gråsten og kun halvanden times sejlads til Flensborg blev Gråsten landets største udskibningshavn for slagtedyr.
Skipper Peter Hansen fra Egernsund losser tagsten i Århus omkring 1910.
Fra 1950’erne gik det tilbage for småskibsfarten i hele landet på grund af konkurrencen fra DSB og fra lastbiler. I april 1950 drog en stor del af den danske småskibsflåde i protestsejlads til København mod DSB’s statsstøttede lave priser. Det hjalp kun lidt, selv om mange skippere holdt ud i årtierne derefter. I Egernsund finder man stadig et enkelt rederi, Corral Line. Det er til gengæld globalt førende inden for transport af levende dyr.
I dag er Egernsund kun en skipperby takket være de pensionerede skippere. Mange af dem er medlemmer af Maritim-historisk Forening for Egernsund og Gråsten, og det er deres minder om søfarten, der er fundet frem til udstillingen.
Forårsudstilling
30. marts - 29. april 2009
Omesh Cain, Broager.
Cathrinesminde Teglværk åbner sæsonen med Broagerlands Kunstforenings årlige forårsudstilling.
Der udstilles værker af Karin Baum, Rinkenæs, Johannes Caspersen, Flensborg, og Omesh Cain, Broager.
Se også flyer HER med omtale af de udstillende kunstnere.
En forsvunden verden
Fotografier fra Dokken - en arbejdsplads i industrien
27. september - 26. oktober 2008
Fotoudstilling af Kirsten Harrits om stemningen på en nedlagt industriarbejdsplads - Aarhus Flydedok.
Da Århus Flydedok gik konkurs i 1999 tog Kirsten Folke Harrits og Ditte Scharnberg i samarbejde med fællesklubben initiativ til et projekt om dokarbejdernes historie fortalt af dem selv.
Det resulterede i bogen "I Dokkens verden".
I vinterhalvåret 1999-2000 fotograferede Kirsten Folke Harrits arbejdspladsen sammen med arbejdsmand Villy Andersen.
Det resulterede i en vemodigt poetisk billedsamling, som nu vises på Cathrinesminde Teglværk.
 
Fotos: Kirsten Folke Harrits.
Fotografierne følger sporene af de arbejdsprocesser, som skulle have ført til nye skibe, men som med ét blev afbrudt og efterlod et kaos af ufuldstændige sektioner, bunker af skrot og et virvar af klodser.
Fotografierne dokumenterer ikke blot forladtheden og tabet af en arbejdsplads. De afslører også en skønhed, som kommer til syne i det forsvindende, i en verden, der har mistet sine formål.
Læs pressemeddelelsen i "PRESSERUMMET" her.
Sønderborg gasværk 150 år
5. juni - 18. september 2008
Ad. Heinrichs tegnede gasværket på Strandvejen i 1882.
Billede på Sønderborg Slot.
Gasværket har 150 års jubilæum.
Det første hele driftår var 1858. For at være helt præcis havde gasværket premiere på gasbelysning af Sønderborgs gader 20. december 1857.
Der fortælles og vises billeder fra det gamle gasværk på Strandvejen og det nye ved Ladegården på Skovvej fra 1909.
Der er billeder fra gasbanen, som var det sidste stykke af Kleinbahnsystemet, der var i brug, nemlig til 1951.
Endelig vises der en køreklar Philip Jensen gasmotor fra 1920'erne, som trak pumpen på gasledningen til Augustenborg, og et Junker kalorimeter fra ca. 1917, som målte gassens brændværdi.
Arbejdet på et gasværk illustreres med en film fra Frederiksberg 1963.
Læs pressemeddelelsen i "PRESSERUMMET" her.
Brændingsskulpturen Ballast
af Jørgen Hansen
I sommeren 2007 opførte kunstneren Jørgen Hansen sammen med 10 hjælpere en skulptur i ler i strandkanten ved Cathrinesminde.
Den blev brændt og afsløret den 11. august 2007 og står som en ladning tegl, der venter på udskibning, mens den langsomt falder sammen og bliver et med teglskrottet i stranden.
Se Skulpturbrænding på Cathrinesminde Teglværk
|
