Åbningssiden Sønderjylland
Information Det sker Museerne Udstillinger Undervisning Kontakt Museumsbutik Oversigt
dybbol Dybbøl BankeSe og oplev 1864
pause
dybbol
Besøg museet
Kontakt
Det sker
Se og oplev 1864
Krigen 1864
Undervisning
Om historiecentret
Museumsbutikken
Links
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

mellemrum


Se og oplev 1864

Historiecenteret består af lige dele levende fortælling, ting og steder som man kan røre ved og rekonstruktioner, som man kan bevæge sig rundt i. Dette er kombineret med et levende medieshow, hvor du befinder dig midt i begivenhederne, som de udspiller sig i dagene op til og under det endelige angreb på Dybbølstillingen.

Herunder er noget af det du kan opleve under besøget i det levende Historiecenter på Dybbøl Banke.

 

Introduktionsfilm

Hvorfor kom 1864-krigen? Hvem deltog? Hvordan forløb krigen? Hvorfor var prøjserne så forholdsvis længe om at nedkæmpe den danske stilling på Dybbøl Banke?

Disse og mange andre spørgsmål svarer vi på i den første biograf.

Ved fronten

Gå i dækning sammen med soldaterne i en dansk løbegrav under belejringen. Granater fra svære prøjsiske belejringskanoner på Broagerland falder omkring dig. Med udgangspunkt i et datidigt fotografi har vi genskabt en livagtig scene fra danskernes kampstilling.

Ved fronten

I løbegraven.

I skjul i det granathærgede landskab afventer flere tusinde danske soldater preussernes storm, der snart vil finde sted.

Foran danskernes stilling venter endnu flere prøjsiske soldater - lige så anspændte og bange som de danske - på den afgørende kommando: Vorwärts!

På opdagelse i skansen

I Historiecenterets skanserekonstruktion kan man for første gang siden 1864 gå rundt i en dansk skanse. De store kanoner er ikke lige til at flytte rundt på. De giver en fornemmelse af, hvordan soldaterne må have haft det, når fjenden skød på dem med endnu tungere kanoner.

 Skansen      Kanon

Skansen.                                         Kanon.

Gå på opdagelse i skansens to dystre krudtmagasiner af svær beton. Dybbøl var faktisk et af de første steder i verden, hvor beton blev anvendt til militære forsvarsanlæg!

Blokhus       Rullebro

Blokhuset.                                       Rullebro.

                                                  

Søg dækning i det kæmpestore blokhus, som man troede var bombesikkert og derfor var skansens beskyttelsesrum. Over 300 m3 douglasfyr er der gået til dette imponerende bygningsværk!

Soldaterbyen

Bag skanserne lå danske reserver i 1864 i en større baraklejr. Vi har anlagt en baraklejr, som vi kalder Soldaterbyen.

Soldaterbyen

Hovedgaden i Soldaterbyen.

Her kan man lægge sig i sengehalmen i mandskabsbarakken, skrive et brev med pen og blæk i stabsbarakkens skriverstue, lægge sig i sengen i officersbarakken, varme sig ved kogeskurets åbne ildsted, telegrafere fra post- og telegrafkontoret, betjene smedjens blæsebælg og besøge marketenderbutikken.

Kogeskur    Torvet

Kogeskur i Soldaterbyen.                  Torvet i Soldaterbyen.

Filmen Stormdagen

Slaget den 18. april blev Danmarks blodigste i nyere tid og det sidste store slag på dansk grund. Næsten 3000 mennesker mistede livet eller var lemlæstede for livet.

Et 21 minutter langt billed- og lyddrama bringer dig tæt på dagen, da en prøjsisk overmagt fra kl. 4 om morgenen sætter alt ind på at knuse det danske forsvar og indtage Dybbøl efter 10 ugers belejring.

Her møder du danske og prøjsiske soldater, der i dagene op til afgørelsen skriver hjem til deres kære. Du befinder dig pludselig midt i krigens hidtil voldsomste bombardement, hvor granaterne eksploderer omkring dig. Men pludselig er der stille. Det afgørende øjeblik, som de mange unge mennesker på hver side af fronten har ventet på med spænding og gru, er kommet. Kampen er i gang…

Stormdagen

Levendegørelse

På historiecenteret er den levende fortælling er i centrum.

I mandskabsbarakken eller skansens svære blokhus får du eksempler på granater, våben og anden udrustning lagt i hænderne. Vi ser på, hvad de dansk og preussiske soldater havde med sig i krigen og fortæller via dagbøger og erindringer om den almindelige hverdag i krigen.

I både sommer- og efterårsferien levendegør vore fortællere i uniformer og andre tidstypiske dragter skansen og soldaterbyen.

Soldat  Vaskekone  Vaskekone

Soldat.                         Vaskekone ved brønd.   Vaskekone ved kar.

I soldaterbyen handler du med datidens skillinger hos marketenderen, hvor varerne vejes og tælles i quint, dusin og pægl. Du skriver feltpostbreve på post- og telegrafkontoret og støber måske en kugle hos smeden. Flere gange i løbet af dagen sættes skansen i alarmberedskab. Publikum hjælper med at trække den tonstunge rullebro ind og lukke den mægtige port, hvorefter kanonerne klargøres til skud.

Byggeskansen

For de mindre børn har vi en byggeskanse, hvor det er muligt selv at indrette en dansk skanse. Prøv fx at bygge skansens beskyttelsesrum – det svære blokhus.

Sortkrudtskytter

Er du heldig, kan du møde frivillige fra foreningen "Slesvigske Sortkrudtskytter", som flere gange i løbet af året besøger Historiecenteret.

Sortkrudtsskytter

Sortkrudtsskytter.

Den 18. april hvert år har vi desuden besøg af en tilsvarende forening fra Tyskland, som selvfølgelig kommer som prøjsiske soldater anno 1864. Men i dag mødes de i fred og fordragelighed på Dybbøl Banke!

Dybbøl er også et storslået landskab

Historiecenter Dybbøl Banke ligger midt i et af Danmarks smukkeste istids skabte landskaber med en imponerende udsigt ud over Østersøen, Als og Sundeved.

Landskabet

Tag på en vandretur på den tidligere slagmark med resterne af skansernes sprængte krudtmagasiner, mindesten, grave og forklarende skilte.

En folder kan fås på Historiecenteret eller hentes på

Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside HER ...





mellemrum

Introduktionsfilm

Introduktionsfilm.

 

Sortkrudtsskytter

Sortkrudtsskytter.

 

Landskabet

Landskabet ved Dybbøl Banke.

 

Kanon

Kanon på Dybbøl Banke.

 
 
 
 
 
 
 
 
mus sonderjylland
Til top Til top Til top Til top Til toppen af siden Daglig drift Grafisk design Sekretariatet Til top Sekretariatet Daglig drift Grafisk design Til top