logo


 
 afdelinger  ·  Det sker · Udstillinger  ·  Undervisning  ·  Kontakt  ·  Museumsbutik  ·  OM MUSEET · Oversigt
Historiecenter Dybbøl Banke
Deutsch     English

Besøg historiecenteret
Kontakt
Det sker
Oplev 1864
Krigen 1864
Undervisning
Museumsbutikken
Nyhedsbreve
Til virksomheder
Om historiecenteret
Links
 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

      til virksomheder      


   

teambuilding for virksomheder

Styrk sammenholdet i virksomheden med teambuilding på Historiecenter Dybbøl Banke. Se frem til fysiske udfordringer, spændende aktiviteter og seriøs viden om et af de mest dramatiske kapitler i Danmarks historie. Det hele foregår i autentiske rammer i præcist det område, hvor danske og preussiske soldater bragede sammen under Krigen 1864.

Træd ind i krigen 1864 og se frem en firmadag med udfordringer, som I sent vil glemme. Prøv at trække en tonstung feltkanon under tilbagetoget fra Dannevirke og forsøg at lade et forladergevær med sortkrudt i minusgrader. Få indsigt i soldaternes udrustning og lyt til øjenvidneberetninger fra den barske hverdag ved fronten.


Arrangementet er rettet mod virksomheder med mellem 40 og 80 ansatte. Når I ankommer, bliver I opdelt i kompagnier med hver 10 deltagere, og I skal herefter konkurrere mod hinanden i en række forskellige discipliner. I ser film om krigen 1864, og hvert kompagni bliver fotograferet af en feltfotograf.

Teambuilding på Historiecenter Dybbøl Banke er et unikt tilbud, fordi I både får en sjov dag sammen med kolleger og seriøs viden om en krig, der kom til at præge den danske folkesjæl helt frem til i dag. Kurset foregår tilmed i autentiske rammer på præcist det sted, hvor de dramatiske begivenheder fandt sted for lidt over 150 år siden.


Frokost på feltmanér

Uden mad og drikke, duer helten ikke. Se frem til autentisk feltforplejning anno 1864! Dagens ret er ærtesuppe med flæsk – sprængfyldt med energi til udmattede krigere. Vi slutter dagen af med Madam Mangors fortryllende kaffe og kage.


Tidsrejse til 1864

Tag dine kolleger med på en tidsrejse til Krigen 1864. Er I parat til en firmadag med fysiske udfordringer, spændende aktiviteter og seriøs viden, er vi parat til at give jer et brag af en oplevelse.

Praktiske oplysninger


Arrangementet indeholder: Entré, guider, frokost, kaffe og kage

Varighed: 4½ timer
Antal: Min. 40 personer – max 80 personer
Periode: 1. marts – 31. november
Pris: 300 kr. pr. deltager (min. 40 personer, max 80 personer)


Arrangementet skal foregår indenfor historiecentrets almindelige åbningstid. Husk praktisk fodtøj og en jakke, da størstedelen af forløbet foregår udenfor.


Kontakt Historiecenter Dybbøl Banke for bestilling og nærmere information på historiecenter@museum-sonderjylland.dk eller tlf. 74 48 90 00.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


pil op Museum Sønderjylland · Kontakt os ·