Åbningssiden Sønderjylland
Information Det sker Museerne Udstillinger Undervisning Kontakt Museumsbutik Oversigt
byens historie ISL lokalhistorie Aabenraa by Byens historie
pause
ISL - lokalhistorie
Om ISL
Kontakt ISL lokalhistorie
Samlingerne
Sønderjyske fotografer
Salg
Aabenraa by
Byens historie
Temaartikler
Fredede bygninger
Litteratur
Kilder
Lokalhistorisk konsulent
Webudstillinger
Arkiver, forskningsinstitutioner m.v. i Sønderjylland
Links
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

mellemrum

 

Aabenraa 1721-1864

Ved fhv. landsarkivar Hans H. Worsøe

Set under ét bliver tiden 1721-1864 betragtet som Aabenraas klassiske guldalder med en næsten ubrudt fredsperiode, skibsfartens blomstring, stor befolkningstilvækst og velstand. Billedet er for så vidt sandt nok, men betydelig mere nuanceret.

Det var en forarmet lille by med kun ca. 1250 indbyggere, der i årene efter 1720 skulle forsøge at komme på fode igen. Det lykkedes forbavsende hurtigt, takket være gode muligheder for skibsfarten og fred i landet. Omkring 1750 var befolkningstallet over 3000, og i årene 1744-64 blev der bygget ca. 50 nye huse på ubebyggede grunde, således at der i 1769, da den første folketælling fandt sted, var i alt 350 huse plus ca. 40 i Slotsgade. Mange af disse gavlhuse vidner stadig om fremgangen med deres karakteristiske tavler på plattysk og latin, som giver Gud alene æren "soli deo gloria". Men efter denne hurtige opblomstring indtrådte atter en periode med tilbagegang, og først et stykke tid efter Englænderkrigene i begyndelsen af 1800-tallet kom befolkningstallet igen op over de 3000. I 1860 var befolkningstallet 5.133. Den samme udvikling kan aflæses på søfarten, hvor antallet af skibe blev mere end halveret fra de 115 hjemmehørende skibe i 1748 til 44 skibe i 1800 for at nå et absolut lavpunkt i 1811 med kun 13 skibe tilbage, som ganske vist var noget større. Herefter gik det imidlertid stærkt, ikke mindst takket være Jørgen Bruhn fra Strågård, hvis rederi blev grundlagt i 1806 og hurtigt efter krigen optog sejlands på Sydamerika og senere Kinakysten. 1819 rundede et af hans skibe som det første Cap Horn. I 1836 var 62 skibe hjemmehørende i byen, de fleste ude på langfart, men selvom der i 1856 kun var 48 skibe, var lasteevnen øget betydeligt. I 1850'erne havde byen 6 skibsværfter med 200-300 skibstømrere og mange underleverandører til værfterne. Glemmes må ikke den betydning det fik for byen, at Jørgen Bruhn 1849 grundlagde værftet på Kalø, hvorfra de store clippere som Cimber blev søsat.

I begyndelsen af 1800-tallet havde fattigdommen været et meget alvorligt problem, som man dog forsøgte at tage hånd om med økonomisk hjælp og sociale foranstaltninger som f. eks. nødbespisning. 1818 oprettede man en sparekasse og 1831 fattighaverne ved Hjelm. Befolkningen bestod omkring 1850 af ca. 4% velhavende, en middelklasse af håndværkere og handlende på 44 % samt 52% arbejdere, tjenestefolk og regulært fattige. Den begyndende industrialisering viste sig med flere tobaksspinnerier som f. eks. J.P.Junggreens, i 1836 med oprettelsen af Marcussens orgelbyggeri og 1852 med Stallknechts jernstøberi i Slotsgade. 1847-53 byggedes chauseen Flensborg-Aabenraa-Haderslev færdig, 1856 blev Kilen inddæmmet og 1861 Slotsgade indlemmet i byen. Som kronen på værket opførtes et gasværk, og i 1863 var der opstillet 74 gaslygter i byen. Tiden efter Treårskrigen 1848-51 betegner en solid fremgang under dansk styre, men så kom katastrofen 1864. 

 


Litteratur

Johan Hvidtfeldt og Peter Kr. Iversen (red.):

"Åbenrå Bys Historie" bind II. Aabenraa 1967.

G. Japsen:

"Åbenrå bys økonomiske udvikling 1850-64"

i: Sønderjyske Årbøger 1935, side 1-88 og 1943, side 149-202.



mellemrum

Fregatskibet Calløe af Aabenraa, bygget som det første skib på Kalø, Genner Bugt, i 1852/53. Maleri: Aabenraa Museum.

 

Aabenraa bys historie

 

De naturgivne forudsætninger

v/arkivar Kim Furdal

Byen skabes

v/overinspektør Lennart S. Madsen

Aabenraa 1490-1720

v/fhv. landsarkivar Hans H. Worsøe

Aabenraa 1721-1864

v/fhv. landsarkivar Hans H. Worsøe

De nationale modsætninger 1830-1870

v/seniorforsker Hans S. Hansen

Aabenraa 1864-1920

v/arkivar Kim Furdal

Aabenraa 1920-1945

v/fhv. borgmester Jørgen Witte

Aabenraa 1945-1970

v/fhv. borgmester Jørgen Witte

 

Vigtige Årstal

1720:

Den hertugelige del af Slesvig inkorporeres, og Aabenraa får hurtigt fremgang.

1769:

Første folketælling i Aabenraa.

1807-14:

Englænderkrigene sætter for en tid byen tilbage.

1848:

Det først skud i Treårskrigen løsnes i Aabenraa.

1858:

Monarkiets største skibsreder Jørgen Bruhn i Aabenraa dør.

 

 

 
 
 
 
 
 
mus sonderjylland
Til top Til top Til top Til top Til toppen af siden Daglig drift Grafisk design Sekretariatet Til top Sekretariatet Daglig drift Grafisk design Til top Kontakt