Bragt i JydskeVestkystens Aabenraa udgave 14. marts 2010
10. juli 1947 var en festdag i Aabenraa. 2-3000 mennesker var mødt op i det lille anlæg mellem Havnevej og Madevej for at overvære afsløringen af et mindesmærke over byens store søn, H.P. Hanssen, en af de helt centrale skikkelser i Nordslesvigs genforening med Danmark. Blandt disse var 400 gæster inviteret af Statsministeriet, mens resten var byens borgere og tilrejsende.
Filmklip fra afsløringen af mindesmærket over H.P. Hanssen.
Cimbria film, Aabenraa.
Billedhugger Axel Poulsens mindesmærke havde allerede stået færdig siden august 1942, men som følge af de særlige forhold under krigen, ventede man med afsløringen. Efter krigen ønskede statsminister Knud Kristensen ikke at afsløre mindesmærket. Han var tilhænger af Sydslesvigs genforening med Danmark efter en afstemning og ønskede ikke på denne måde at hædre den person, der mere end nogen anden var symbolet på den nye grænse. Først efter landstingsvalget i april 1947, hvor han kom i svære politiske vanskeligheder, kom der skred i sagen. Den 20. juni gav Statsministeriet Aabenraa Kommune tyve dage til at arrangere afsløringen efter præcise anvisninger fra Statsministeriet.
Dette gjaldt også placeringen af mindesmærket. Statsministeriet ønskede en placering af monumentet på det sted, hvor Museets og Kredshusets midterlinie skærer hinanden. Placeringen af mindesmærket var ikke et tilfælde, men Statsministeriets udtrykte ønske om at markere H.P. Hanssens virke og nationale kamp i spændingsfeltet mellem den kulturhistoriske arv og den preussiske magt.
Genforeningshaven set fra Kredshuset med skulpturen til venstre og Museet til højre.
Først talte statsminister Knud Kristensen og til sidst byens første socialdemokratiske borgmester, Georg Buchreitz, der spurgte: "Hvorfor rejser vi mindesmærker". Han svarede selv: "Naturligvis for at ære vore store afdøde, der har bragt os goder og glæder, for at hædre deres minde og deres ære… og naturligvis rejser vi mindesmærker til belæring for folket, for at folket skal ihukomme 'vore fædres gerninger'". H.P. Hanssen havde lært Buchreitz, at kærlighed til ens eget folk og land i virkeligheden er forudsætningen for respekten for andres kærlighed til deres folk og land. For at understrege budskabet havde byrådet forinden besluttet, at parken fra denne dag skulle hedde "Genforeningshaven" og Havnegade fra samme dag bærer navnet "H.P. Hanssens Gade".
Haveplan.
Axel Poulsen (1887-1972) er ikke hvem som helst, men Danmarks sidste store nationale billedhugger. Blandt hans øvrige værker er monumentet over de faldne dansksindede sønderjyder i Marselisborg Mindepark (indviet i 1934) og mindesmærket over de faldne frihedskæmpere i Mindelunden i Ryvangen udført 1945-47. Mindesmærket i Genforeningshaven er helt i H.P. Hanssens ånd. Det var ikke ham personligt, men netop "sagen" dvs. Genforeningen, som var det centrale. H.P. Hanssen er derfor kun direkte mindet med en portrætmedaljon på soklen. Selve figurgruppen viser den alvorsfulde Mor Danmark og hendes handlekraftige søn, klar til at kæmpe for den nationale sag.
Slægtskabet til især monumentet i Ryvangen er markant i sit formsprog og udtryk. Her er ingen helte og sejrstolthed, men Mor Danmark, der sørger over sin faldne søn. De tre mindesmærker kan derfor ikke ses uafhængig af hinanden. De er kulturhistoriske mindesmærker af national betydning bundet sammen i en treenighed. Derfor har en evt. flytning af mindesmærket en betydning, der rækker langt uden for Aabenraa.
Der findes ingen kendte billeder af indvielsesfesten for Genforeningshaven. Haven blev anlagt i 1931 som et lille anlæg. Dermed fik Aabenraa, som mange andre danske byer, også en park. Anlægget blev muligt, da man i 1928/29 flyttede Turnhalle til byens nyanlagte sportsplads ude ved Hjelmhaverne. Det skete ikke uden diskussion, idet bl.a. Ringriderforeningen ønskede bygningen placeret mere centralt i henhold til Ringriderpladsen.
