Besættelsen 9. april 1940

af museumsinspektør Kim Furdal

Bragt i JydskeVestkystens Aabenraa udgave 1. april 2010

Den ene af de 20 mm kanonstillinger i Aabenraa ved Tøndervejs udmunding i Flensborgvej, som lige anes i baggrunden.

Billedet er taget af Aabenraa-fotografen Th. Christesen umiddelbart inden skudvekslingerne.

Grænsen dirrede af spænding, forventninger, uro og hektisk aktivitet den 8. april 1940. Syd for grænsen stod 30.000 tyske soldater opmarcheret. Og de havde travlt. I løbet af et døgn skulle de nå frem til de to flyvepladser ved Aalborg. Danmark og flyvepladserne var imidlertid ikke de væsentligste mål for Nazityskland. Danmark og de jyske lufthavne var blot de nødvendige trædesten for et spektakulært felttog mod Norge. Med sine kyster var Norge ideel for den tyske flådes forsøg på at skabe en blokade af England.

Nord for grænsen sad en oberstløjtnant i Søgårdlejren. Og lejrkommandant Hintz var bestemt ikke glad for, hvad han hørte. Allerede i begyndelsen af april havde han hørt efterretninger om natlige lastninger af krigsmateriel på havnen i Kiel. Men først den 8. april om formiddagen fik han pålidelige oplysninger om, at der var en ca. 60 km lang militær motorvognskolonne på vej fra Rendsborg til Flensborg. Det virkede bestemt heller ikke beroligende, at en tysk eskadre med et større antal fragtskibe gik nordpå gennem Storebælt.

Disse og andre efterretninger førte til, at militæret den 8. april blev sat i alarmberedskab. I Søgårdlejren fik man om eftermiddagen travlt med at udlevere skarp ammunition og forbindingspakker til soldaterne. Der blev pakket vogne med ammunition, bagage og forplejning, mens motorkøretøjerne blev efterset og klargjort til kamp. Problemet var blot, at der ikke var så mange mand at gøre godt med. I hele Sønderjylland var der ca. 1.600 mand, men kun godt 650 mand havde mere end seks måneders militær uddannelse. Hertil kom grænsegendarmeriet, men regeringen fandt det uansvarligt, at lade de mange unge let bevæbnede gendarmer tage kampen op mod svært bevæbnede tyske tropper. Ved 17-tiden fik chefen for grænsegendarmeriet, oberst Paludan-Møller, derfor ordre til at trække gendarmerne nordpå bag de danske militære enheder.

Herefter var det blot at vente. I Søgårdlejren og i Kværs Forsamlingshus sov de danske soldater med støvlerne på og deres "dødsmærker" indsyet i tøjet, klar til at rykke ud på de forudbestemte poster for at forsvare de vigtigste nordgående veje.

Tidligt om morgen den 9. april startede krigshandlingerne ved 4-tiden, da civilklædte tyske agenter skød 3 grænsegendarmer, som de troede skulle sprænge viadukten i Padborg i luften. Kort efter blev hele grænseområdet oplyst af lyskugler fra tyske signalpistoler som et tegn på, at de tyske enheder kunne rykke frem. Klokken 4.10 rykkede de første tyske tropper over grænsen ved Rens. Fem minutter senere overskred de tyske tropper grænsen ved Kruså og Padborg. Omtrent samtidig blev Søgårdlejren alarmeret og blot ti minutter senere forlod de sidste bevæbnede motorcykler lejren for at indtage deres stillinger.

Den danske regering kapitulerede allerede kl. 6 om morgenen efter et tysk ultimatum med trusler om bombning af København. Men da tyskerne havde kappet telefon- og telegrafledningerne ved Lillebæltsbroen, fortsatte kampene i Sønderjylland til kl. 8.

Reelt kunne de danske tropper ikke udrette meget mod de overlegne tyske tropper. I de følgende timer kom det i øst til kortvarige træfninger ved Bredevad, Gårdeby, Lundtoftbjerg, Hokkerup, Kværs, Bjergskov og Sønder Hostrup. I den sydlige udkant af Aabenraa stillede danske enheder op ved Tøndervejens udmunding i Flensborgvej, mens nysgerrige og en særdeles aktiv fotograf overværede det usædvanlige skue. Men enhederne kunne lige så lidt som de øvrige steder udrette ret meget. Kvart i syv kom det til kraftige skudvekslinger inden de måtte trække sig tilbage mod nord. Under kampen blev en stor dreng dræbt. På nær én troppedeling, hastede de tyske tropper videre mod nord, hvor det kom til kampe i Haderslev.

Medlemmer af det tyske mindretal hilser en lastbil med tyske soldater velkommen ved Nørreport i Aabenraa den 9. april 1940 med strakt højrearm og tilråbet "Heim ins Reich".

Foto: Ludwig von Münchow.

Mens den danske befolkning var rystet, blev tropperne mødt af medlemmer af det tyske mindretal med Heil, løftet højrearm og tilråbene "Heim ins Reich". Allerede inden tropperne indfandt sig i byen, var det tyske mindretals kredsleder i Aabenraa amt, Jep Schmidt, med nogle partifæller mødt op i frimurerlogen på Haderslevvej i Aabenraa, hvor de forlangte nøglerne udleveret. Overgrebet blev anmeldt til politimester Agersted, der var travlt beskæftiget med en tysk adjudant, som ønskede politiet afvæbnet. Adjudanten fik nazisterne ud, og ved halv nitiden mødte en tysk officer op hos Agersted sammen med Peter Larsen, Skovby, fra det tyske mindretal, som lovede, at mindretallets medlemmer ikke ville foretage sig noget, der forstyrrede den offentlige ro og orden. En "hverdag" skulle til at indfinde sig i skyggen af den tyske besættelsesmagt.