Fødselsattesten

af museumsinspektør Kim Furdal

Bragt i JydskeVestkystens Aabenraa udgave 26. april 2010

Der er mange dunkle punkter i Aabenraas tidligste historie. Men når vi i denne tid fejrer Aabenraas 675 års byjubilæum er en ting sikkert. Aabenraa er væsentlig ældre end det, som står på fødselsattesten. Købstaden nævnes første gang i et dokument fra 3. maj 1257, hvor munkene i Løgumkloster fik toldfrihed, hvis de anløb Aabenraa havn med deres skibe.

Aabenraa er formentlig opstået omkring 1200, som mange andre danske købstæder. Navnet betyder "Opnør ved Å", hvilket tyder på, at byen opstod på en del af landsbyen Opnørs jord, der lå ved åen. Desværre ved vi ikke, hvor landsbyen lå. Ud fra de arkæologiske udgravninger tyder meget dog på, at landsbyen har ligget i området ved Mølleåens udløb i Aabenraa Fjord. Her har der været den lille havn som munkene i Løgumkloster fik toldfrihed til, og her lå i første halvdel af 1200-tallet også en lille kirke. I midten af 1200-tallet blev der opført en ny moderne kirke på toppen af bybakken, de tørre fødders land. Men det varede dog nogle århundrede før bebyggelsen krøb op til kirken og den del, vi i dag opfatter som den centrale del af Aabenraa.

Når vi alligevel vælger at fejre fødselsattesten og ikke byens alder, hænger det sammen med, at vi ikke kan datere købstadens alder præcist. I dag defineres en by som en sammenhængende bebyggelse med mindst 200 indbyggere. Og hvert år kan Danmarks statistik stille sig til dommer over, hvilke steder som må kaldes by og hvilke, der indgår i en endeløs række af landsbyer. Det kan vi ikke med Danmarks ældste købstæder. Men i det øjeblik kongen eller hertugen udstedte en købstadsvedtægt, havde byen et juridisk dokument på, at de var en købstad med særlige privilegier.

Fødselsattesten er i denne sammenhæng den såkaldte skrå med 53 bestemmelser skrevet på latin, middelalderens svar på engelsk, som Valdemar den tredje udstedte på Sønderborg Slot den 1. maj 1335. Ordet "skrå" er en gammel betegnelse, der blev anvendt i Østersøområdet som betegnelse for en samling vedtægter for købstæder og gilder.

Fødselaren, Aabenraa Skrå skrevet på latin og givet af hertug Valdemar

på Sønderborg Slot 1. maj 1335.

Foto: Helge Krempin.

Se skråen i stor størelse HER!

Tidligere havde byen Slesvig fået sine købstadsprivilegier før udstedelsen af Jyske Lov i 1241, mens Flensborg fik sin første købstadsvedtægt i 1284. Haderslev fik sine i 1292 mens Tønder overtog Lübecks stadsret med hertug Abels velsignelse i 1243. Aabenraa skrå var næppe byens første. Når man læser skråen fra 1335, tyder meget på, at den erstattede en eller flere ældre vedtægter og der mere var tale om en opdatering med nye bestemmelser.

Aabenraa havde på dette tidspunkt ikke nogen borgmester, men til gengæld rådmænd, som sammen med fyrstens repræsentant, fogeden, styrede byen. Og som tak for udført arbejde fik såvel rådmændene som fogeden del i en række afgifter og bøder.

Først med Johs. Meiers kort over Aabenraa fra 1640 har vi et indtryk af byen og dens udstrækning.

Illustratuion: Museum Sønderjylland, ISL.

Vedtægten gav byen privilegium på at drive handel og håndværk under fyrstens beskyttelse. Det måtte man helt frem til midten af 1800-tallet ikke på landet. Skråen beskyttede byens egne borgere mod konkurrence fra fremmede købmænd. De udenbys købmænd måtte f.eks. ikke sælge deres varer på torvet uden tilladelse fra byens borgere! Den fremmede måtte heller ikke sælge humle i skæpper, men skulle gøre det i hele eller halve drømt. Et drømt svarede til 16 skæpper. Helt frem til midten af 1800-tallet spillede landbruget en vigtig rolle for mange købstæder. Da Aabenraa ikke havde egne bymarker, var det helt afgørende for byens liv, at skråen stadfæstede byens græsningsrettigheder til syv landsbymarker i Hostrup, Stubbæk, Årup, Hessel, Gammel Opnør, Løjt og Brundemark.

Samtidigt rummede skråen en række vedtægter for retsvæsenet samt god lov og orden. En borger i Aabenraa kunne kun stævnes for byens eget ret. Og var man bortrejst i længere tid kunne man heller ikke blive stævnet af en borger andet steds. Blev en tyv grebet på fersk gerning eller fandt en ægtemand hustruen i sengen sammen med en horekarl, gav skråen mulighed for at idømme dødsstraf. Men ellers kunne man slippe ved at betale en bod som f.eks. ved manddrab, der kostede tre gange 18 mark til den dræbtes slægtninge og en bod på 1 mark guld.

Sidst men ikke mindst indeholder skråen de skatter og afgifter byens borgere skulle betale til hertugen for sine privilegier. Og som i dag var kreativiteten stor, når det gjaldt skatter. Der skulle bl.a. betales 2 øre kobber for at få borgerskab. Hvert "madskab" dvs. hushold skulle betale den såkaldte "arnegæld" på 11 penninge. Så var der den givtige told af trafikken på havnen.

Normalt ligger skråen på Landsarkivet for Sønderjylland, men i anledning af byjubilæet kan den ses på Museum Sønderjylland – Kulturhistorie Aabenraa fra 1. maj til 1. juni 2010.

    Aabenraa bys skrå samt teksten.

    Læs den her som PDF-fil.