I Montgomerys sigtekorn

af museumsinspektør Kim Furdal

Bragt i JydskeVestkystens Aabenraa udgave 2. maj 2010

Indledning

Sjældent har et radiobudskab givet anledning til en sådan umiddelbar glædesrus, begejstring og eufori, som BBC's befrielsesbudskab den 4. maj 1945, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark havde kapituleret til Montgomery. Mørklægningsgardiner blev revet ned og brændt af på gaderne, hvor folk sang og jublede. Andre fik fremskaffet støvede og hengemte flasker frem til en stille skål. Og så kom lysene frem i vinduerne, som protest mod mørket og symbol på, at det var forår i mere end en forstand.

Få timer inden kapitulationen blev Sønderjylland udsat for flere britiske jagerangreb mod landevejstrafikken, bl.a. ved Bodum på hovedvejen mellem Haderslev og Aabenraa. Den sorte tykke røg stammer fra to tyske tankvogne med 27.000 liter benzin.

Foto: Museum Sønderjylland – ISL.

Den overvældende begejstring kunne efterlade det indtryk, at krigen var slut og alt på sin plads. Men det var langt fra tilfældet. Allerede i begyndelsen af april stod det klart, at krigen gik mod sin afslutning. I øst rykkede Den Røde Hær frem under voldsomme kampe. Den 25. april slog russerne en jernring omkring Berlin og mødte få dage senere amerikanerne ved Leipzig, hvorefter Tyskland var delt. Mod vest overskred de britiske tropper under feltmarskal Montgomery den 29. april Elben og var få dage senere ved Lübeck. Dermed var Slesvig-Holsten afskåret fra såvel Den Røde Hær som hundrede tusinde tyske flygtninge. Den 30. april begik Hitler selvmord, men inden havde han overladt det tyske rige til storadmiral Dönitz, som flyttede til Flensborg. Med Montgomerys tropper på vej op gennem Slesvig-Holsten kapitulerede de tyske tropper med virkning fra den 5. maj kl. 8 om morgenen.

Begyndelsen til enden oplevede Aabenraa som resten af Sønderjylland på nærmeste hold. Det startede allerede i februar 1945, da tyske flygtninge begyndte at strømme ind i Danmark. I Aabenraa fik man besked om, at man kunne vente ca. 2.000 flygtninge. Der kom langt flere. Alene den 12. februar kom der 700 flygtningen, og dagen efter yderlig 350 i kreaturvogne. I maj var der således lidt over 5.000 flygtninge, hvoraf godt 1.700 var indkvarteret hos det tyske mindretal. Det var mest børn og ældre i en elendig forfatning.

I midten af april begyndte en armada af hvidmalede danske busser så at hente mere end 4.000 danske og norske kz-fanger hjem fra Neuengamme. Her kom karantænestaldene ved Padborg og Kruså til at spille en central rolle i den storstilede evakuering, mens befolkningen med forundring så de afmagrede muselmænd og –kvinder. Men sønderjyderne var dermed også ved at komme i Montgomerys sigtekorn. Selv samme dag som Dönitz kapitulerede fik sønderjyderne en lille forsmag på, hvad der var i vente fra de allierede styrker. I krigens sidste timer blev landsdelen opsøgt af 12 Spitfire fly, der beskød flere steder i Sønderjylland for at rydde landjorden for alt, hvad der kunne yde modstand. Værst gik det ud over civile på den nordlige del af Als, og ved Bodum blev en tysk militærkolonne angrebet og fire køretøjer skud i brand.

Medlemmer af modstandsbevægelsen marcherer op gennem Rådhusgade i Aabenraa og forbi Hejmdals redaktion maj 1945.

Foto: Museum Sønderjylland – ISL.

Den 5. maj kl. 8 gik de forskellige modstandsgrupper i gang med at sikre lov og orden. Kapitulationen blev også startskuddet for arrestationer af personer som havde haft et mere end normalt samarbejde med tyskerne. Det tyske mindretals hovedkvarter i Skibbrogade, Dibbernhaus, blev "stormet". Her havde man længe set en kraftig sort røg stige op, og besættelsen af Dibbernhaus skulle bl.a. sikre mindretallets arkiv til det kommende retsopgør.

Det var en yderst sprængfarlig situation. De tyske tropper havde kun bemyndigelse til at overgive sig til rigtige soldater, dvs. de engelske tropper. Det varede heller ikke længe før der opstod alvorlige problemer. Allerede ved halv ellevetiden om formiddagen modtog den øverste politiledelse i København en meddelelse om, at tyske tropper bekæmpede frihedskæmperne i Kolding, Esbjerg og Aabenraa. Situationen blev dog hurtig løst, så der blev lavet en "arbejdsfordeling" mellem modstandsbevægelsen og værnemagten. Heldigvis gik det ikke som i Gråsten, hvor tyske marinesoldater stormede den tyske skole med det resultat, at to modstandsfolk blev dræbt og fem internerede såret.

Det var modstandsbevægelsens dage. Amtmand Kr. Refslund Thomsen, der blev forbundet med samarbejdspolitikken fik den 5. maj besked om, at han var uønsket. Da den første lille fortrop af engelske soldater ankom samme dag, måtte Kr. Refslund Thomsen overvære ankomsten som tilskuere. Det var dog kun en lille presseseance. Den store folkelige hyldest til de engelske soldater kom først den 7. maj, da de engelske tropper kørte gennem byen.

Tyske soldater på vej hjem. I baggrunden ses Haderslevvej 1, den oprindelige amtsretsbygning (tinghus) og senere CF-gård. Bygningen blev sprængt i luften af tyskeren Otto Schwerdt natten til 4. maj 1944. Det imponerende indgangsparti og de gotiske gavle blev siden fjernet, da de efter krigen blev opfattet som tyske.

Foto: Museum Sønderjylland – ISL.

Befrielsesdagene i Aabenraa sluttede den 13. maj med et folkemøde ved Knapstien med taler for de allierede, frihedsbevægelsen og de faldne i modstandskampen.