DEn store badedag

af museumsinspektør Kim Furdal

Bragt i JydskeVestkystens Aabenraa udgave 9. juli 2010

Den 29. maj 2002 kunne formand for Teknisk Udvalg, Lars Rydhard, indvie den nyrenoverede Sønderstrand iført badedragt anno 1900 og omgivet af unge letfrysende piger iført bikinier anno 2002. Dermed afsluttede de også et stykke badehistorie i Aabenraa.

Det hele startede i 1899, da den nye Sydhavn stod færdig og klar til brug med nye forbedrede kajfaciliteter for den voksende skibstrafik på havnen. Med Sydhavn fik byen også en mole, der rakte mere end 350 meter ud i vandet, hvilket gav nye bademuligheder for byens borgere. Det følgende år blev der anlagt en søbadeanstalt med vipper og omklædningskabiner på spidsen af den nye mole.

Søbadeanstalten på Sydhavns sydlige mole i begyndelsen af 1900-tallet.

Foto: Museum Sønderjylland, ISL-Lokalhistorie.

I starten kunne børn og badelystne voksne glæde sig over de nye bademuligheder, men i 1922 kom der en slange i paradiset. Slangen var Aabenraa Andelsslagteri, som blev oprettet dette år for bl.a. at sende magert sønderjysk bacon til det nye marked i England. I starten gav det ikke problemer, da slagteriet lejede sig ind i lokaler hos en privat slagter. Men i 1926 tog man en ny bygning i brug ved havnen på hjørnet af Kilen og Gasværksvej. Andelslagteriet blev meget hurtigt en succeshistorie med 115.000 slagtninger i 1932.

Slagterivirksomheder kræver imidlertid vand, masser af vand til såvel rengøring af svinene under slagtningerne, som til rengøring af redskaber og slagtehaller. Vandet blev ledt direkte og urenset ud i havnen. Med den stigende produktion steg udledningerne, og det var ikke altid lige rare sager, som blev udledt. Ældre borgere kan endnu i dag fortælle, hvorledes blod og "rester" flød ud i vandet ved Søbadeanstalten, når slagteriet lukkede vand ud. Men også byens borgere bidrog til den store offentlige kloak i de åbne vandløb og vandet omkring havnebassinet, hvor spildevandet fra kloakker og septiktanke løb ud. En anden bidragyder til problemerne var eksportstaldene, hvor kreaturerne under transporten til og fra staldene bidrog til forureningen.

Det kunne naturligvis ikke undgå at påvirke kvaliteten af badevandet i Søbadeanstalten. Bodil Vinding Bjarnt har således meget malende beskrevet situationen i sine erindringer:

"Når køerne skulle indskibes, foregik det med el-stave i rumpen på dem. De arme dyr blev så bange, at de sprang op på hinanden og sked. Dette affald blev nu fejet ned i havnen. Tit og mange gange har vi en sommermorgen, når vi skulle ned og bade før eksamenslæsning, set på dette uhyggelige skuespil. Bagefter cyklede vi lidt længere ud til søbadeanstalten, hvor vi stod og så diverse ’ting’ flyde forbi. Når vandet så rimeligt klart ud, sprang vi på hovedet i. Dette resulterede naturligvis i nogle grimme halssygdomme og aflyst eksamen og for mit vedkommende også en hel sommer med feber. Så fik jeg forbud mod at bade der".

Allerede i slutningen af 1938 var sundhedsmyndighederne opmærksom på problemerne og påtalte overfor byrådet det uheldige i, at vandløbene omkring byen fungerede som åbne kloakrender. Byrådet svarede, at kommunen fattedes penge til en løsning af problemet. Derefter betød krigen en udskydelse af problemet, så byens kloaknet efter krigen var håbløst forældet. Først i 1967 fik byen et rensningsanlæg med et mekanisk bundfældningsanlæg, hvorefter vandet blev ført 800 meter ud fra kysten.

Badeanstalten under opførelse formentlig i foråret 1963.

Foto: Museum Sønderjylland, ISL-Lokalhistorie.

Det kunne de badende på badeanstalten naturligvis ikke vente på. I 1948 tog sundhedskommissionen en række bakteriologiske prøver, som viste at vandet omkring badeanstalten var direkte sundhedsfarligt. Der blev nedlagt forbud mod badning på badeanstalten og Aabenraa var dermed blevet en havneby, som ikke længere kunne tilbyde skoleeleverne den lovpligtige svømmeundervisning.

For at bøde på problemerne blev badeanstalten flyttet til Gammelstrand, men her var der også betydelige forureningsproblemer. I stedet blev de overskydende kabiner flyttet ned på Sønderstrand. For at løse problemerne tog elleve mand i 1959 til badeanstalten i Grömitz i Lübeckerbugten for at lade sig inspirere af badeforholdene der. Besøget skabte så meget klarhed for byens Stadionudvalg, at byrådet i 1960 kunne godkende et detailprojekt for en badeanstalt på Sønderstrand med fire omklædningsrum, som kunne betjene 600 personer i timen. Finansieringen af badeanstalten blev bl.a. skaffet til veje ved at placere omklædningsrumme op ad den nye Flensborgvej, så Statens Vejfond kom til at stå for en væsentlig del af udgifterne.

I forbindelse med etableringen af badeanstalten blev der i 1961 etableret en badebro, der bl.a. skulle bruges til svømmeundervisning af byens skoleelever. Her er undervisningen i gang overværet af svømmetræneren. Undervisningen blev allerede i 1961 en bragende succes.

Foto: Museum Sønderjylland, ISL-Lokalhistorie.

Den 29. maj 1963 oprandt den store badedag, hvor borgmester Erik Jessen i strålende solskinsvejr kunne indvie badeanstalten ved Sønderstrand, der også bød på en kiosk og mulighed for at leje vandcykler.