Et komfur med historie

- Stallknechts jernstøberi

af museumsinspektør Kim Furdal

Bragt i JydskeVestkystens Aabenraa udgave 8. august 2010

På komfuret kan man endnu lige se ”A.T. Stallknecht Apenrade” over komfurlågerne.

Foto: Kim Furdal.

For et par uger siden kom jeg i kontakt med Gunhild og Bent Kjær i Slotsgade. De havde noget, som de gerne ville vise mig. Stor var overraskelsen, da jeg opdagede, at de lå inde med et komfur i smedejern lavet af A.T. Stallknechts jernstøberi, Slotsgade 24. På trods af rusten kunne man stadig læse initialerne ”A.T. Stallknecht Apenrade”. Komfuret havde Bent Kjær fundet i Varnæs ved et tilfælde i slutningen af 1980’erne. Da de tidligere har ejet Slotsgade 24, var han ikke i tvivl om, hvad det drejede sig om. Jernstøberiet A.T. Stallknecht er nemlig en af Aabenraas tidligste industrivirksomheder. Bortset fra komfuret og en smuk støbejernsovn på Kirkepladsen 8, findes der kun ganske få bevarede produkter fra virksomheden.

Bent Kjær præsenterer komfuret i baggården til Slotsgade 24.

Foto: Museum Sønderjylland, ISL-Lokalhistorie.

Oprindeligt importerede man støbejernsgods fra Norge, men med afståelsen af Norge i 1815 begyndte jernstøberierne for alvor at dukke op i såvel Kongeriget som i hertugdømmerne. Især landbruget begyndte at anvende støbejern som erstatning for træredskaber, men også på andre områder vandt støbejern indpas til f.eks. kakkelovne, komfurer, rækværk, vinduer, gryder m.v. I Sønderjylland kan man rundt om møde de karakteristiske støbejernskors over faldne i 1864.

Josua Petersen og A.P. Bonnichsen var de første til i 1841 at etablere et jernstøberi i Haderslev, som snart blev det største og mest betydningsfulde i landsdelen. Senere kom der også jernstøberier i Sønderborg, Tønder og Højer.

Stallknechts jernstøberi fotograferet i 1902.

I baggrunden ses jernstøberiet opført 1856, til højre smedeværkstedet.

Foto: Museum Sønderjylland, ISL-Lokalhistorie.

I Aabenraa startede jernstøber Andreas Tolstrup Stallknecht jernstøberiet i maj 1852. Han var født i Horsens, hvor faren var sognesognepræst. Sin uddannelse fik han måske hos farbroderen, som var guldsmed i byen, men som i 1840 overtog Horsens jernstøberi, grundlagt i 1831. I årene 1845-1851 var han fabriksarbejder i Flensborg, hvor han måske har arbejdet hos Dittman og Jensens jernstøberi. Stallknecht boede tæt på virksomheden, så mon ikke han har arbejdet her.

I maj 1852 etablerede Stallknecht sit jernstøberi i lejede lokaler hos træhandler Johan H. Storm i Slotsgade 24, hvor han i gården byggede et 4 fags baghus. Byen havde endnu ikke noget jernstøberi, men til gengæld en centralt beliggende havn og en betydelig skibsværftsindustri. Måske var valget af Slotsgade også skatteteknisk. Slotsgade blev først i 1861 en del af købstaden. Ind til da var gaden en del af Slotsgrunden. På trods af den hårde konkurrence gik virksomheden tilsyneladende godt. I alt fald kunne han i 1855 købe ejendommen. Samtidig kunne han udvide med bygninger til støberi og smedeværksted. Ved denne lejlighed fik bygningen også sine karakteristiske støbejernsvinduer ud mod gaden. Et prangende udstillingsvindue og nogle af de første i Aabenraa.

Slotsgade 24 med de karakteristiske støbejernsvinduer, i sig selv en god reklame og et udstillingsvindue til produkterne. Vinduerne har været et særsyn i Aabenraa, da de blev sat i.

Foto: Kim Furdal.

Virksomheden gik strygende. I 1857 havde firmaet ifølge en fabrikstælling 20 mand beskæftiget og en årsproduktion på 180.000 pund støbegods. Efter 1864 fik de nordslesvigske jernstøberier forøget konkurrence fra tyske fabrikanter. I modsætning til jernstøberierne i Haderslev, Sønderborg og Flensborg specialiserede Stallknecht ikke sin produktion for at imødekomme konkurrencen, men fortsatte som hidtil. Konsekvenserne udeblev ikke. I perioden 1884-1894 var arbejdsstyrken reduceret til blot 6-7 mand.

Når Stallknecht ikke investerede i en omlægning af produktionens skyldtes det ikke pengemangel. Han var en ret velstående mand. I 1871 blev han lignet som den fjerdestørste skatteyder. Pengene blev, som hos mange andre forretningsmænd i Aabenraa, investeret i byens skibsfart. I 1878 overtog han således et nybygget barkskib på 539 BRT, som fik navnet "A.T. Stallknecht". Barken blev det sidste skib, som skibsbygmester Niels Jacobsen byggede under gode økonomiske vilkår, inden krisen satte ind. Føreren af skibet var svigersønnen. Christian P. Schütt. På trods af krisen sejlede skibet endnu i 1888 under dette navn. Skibsfarten blomstrede endnu i 1878, og titlen som reder gav indtil begyndelsen af 1880’erne også større præstige end titlen som fabrikant.

A.T. Stallknecht investerede betydelige midler i byens skibsfart. Her er skibet ”Anna Dorothea” på 343 registertons, som han var eneejer af. Skibet er bygget hos Niels Jacobsen, Aabenraa, i 1871. Foruden svigersønnen A.P. Schütt var J. Jensen og H. Nielsen kaptajner på skibet, som blev sat i fart på Østasien og Australien. Skibet blev den 10. oktober 1887 solgt til Japan og omdøbt ”Heian Maru”.

Maleri: Museum Sønderjylland – Kulturhistorie Aabenraa.

Efter A.T. Stallknechts død i 1882 overtog svigersønnen firmaet. For eftertiden har Schütt især gjort sig bemærket ved at opføre pragtvillaen "Villa Anna Caroline", Haderslevvej 3. Konkurrencen var hård ikke mindst fra Boy Bastiansen, som i 1882 slog sig ned på Hadeslevvej som maskinfabrikant, hvor han især solgte maskiner til landbruget. I 1896/97 blev virksomheden solgt til maskinbygger Johs. J. Skov fra Haderslev, men efter flere forsøg på at forny virksomheden lukkede den under Første Verdenskrig.

Med det rustne komfur kommer man ikke blot langt rundt i byens tidlige industrihistorie men også på de syv verdenshave.