C. F. Hansens rådhus

af museumsinspektør Kim Furdal

Bragt i JydskeVestkystens Aabenraa udgave den 22. august 2010.

Efter rådhuset nu har stået til salg i godt et år, er der kommet gang i diskussionen om dets fremtid. Det er måske ikke så underligt, for rådhuset har ligget på sin plads siden midten af 1500-tallet.

Det er nu ikke det gamle bulhus i træ, som har kaldt til samling. Huset brændte sammen med det meste af byen i 1610, så byens borgere måtte holde tinge under åben himmel indtil 1616, da et nyt rådhus ligeledes i træ stod færdig.

Knap 200 år senere var det en nedslidt bygning. I 1826 blev rets- og mødelokalet i bagbygningen beskrevet som fodkold og så utæt, at byrådets medlemmer blev udsat for en skarp trækvind, når vinden stod i vest. Bedre stod det ikke til med forhuset ud mod Storegade. Det regnede ned gennem taget. Og gulvet var så skrøbeligt, at Skyttegildet ikke længere kunne benytte salen til det årlige bal, da magistraten frygtede, at gulvet ville bryde sammen, når der blev danset.

C.F. Hansens tegning af et nyt rådhus i Aabenraa, som han helst så den med fem buevinduer i første sal. Det endelige resultat blev et kompromis mellem C.F. Hansens og bygningsinspektør Meyers forslag.

Egentlig var det ikke meningen, at C.F. Hansen skulle have tegnet rådhuset. Det var da heller ikke en arkitekt med fuldstændig frie hænder, som tegnede rådhuset. Allerede meget tidligt i byggeprojektet bandt byrådet sig til den lokale bygmester Peter Callesen, som anbefalede bygningsinspektør Meyer som arkitekt. Samtidig ønskede stærke kræfter i byrådet at begrænse deres tab på badeetablissementet Frederikslyst Søbad ved at nedbryde det og sælge byggematerialerne til det nye rådhus. Rådhuset skulle altså helst tegnes, så døre, vinduer, teglsten, guldbrædder m.m. kunne anvendes i det nye rådhus.

Heldigvis var der også omstændigheder, som trak i den anden retning. For det første var byrådet også interesseret i et fremragende rådhus, der kunne matche de mange nye rådhuse, som i disse år skød op rundt om i købstæderne. Men nok så afgørende, havde Slesvig og Holsten i 1808 fået arkitekt C.F. Hansen (1756-1845) som bygningsinspektør, der skulle sikre smukke offentlige bygninger til en rimelig pris.

C.F. Hansen var ikke nogen hvem som helst. Han havde en næsten skræmmende karriere bag sig både i hertugdømmerne, hvor han stod for en stribe byhuse og palæer ved bl.a. Altona og i Kongeriget, hvor han bl.a. havde tegnet Christiansborg Slot og Højesteret på Nytorv i København. Arbejderne havde sikret ham en position som den arkitekt, der definerede klassicismen i første halvdel af 1800-tallet.

Og han var ikke tilfreds med, hvad han så i Aabenraa! Entreprisen med Peter Callesen var for generøs – over for Callesen – med for stor grad af vilkårlighed i prisfastsættelsen. Så var han ikke tilfreds med Meyers tegninger. I stedet tegnede han to nye forslag, hvor han selv foretrak det ene med fem buevinduer på første sal og enkle dekorationer omkring de øvrige vinduer. Den anden tog mere hensyn til Meyers tegninger og dermed ønsket om bl.a. at kunne genbruge vinduer og døre fra Frederikslyst Søbad. Resultatet blev et kompromis, der betød, at C.F. Hansen måtte give afkald på størsteparten af den arkitektoniske udsmykning.

Rådhuset fotograferet af E. Dorr mellem 1885 og 1888 med den oprindelige pudsede trappen, der i 1885 blev forsynet med to gadelygter. Til højre i billedet ses militæret fra kasernen, hvor markedspladsen ligger i dag.

Foto: Museum Sønderjylland, ISL-Lokalhistorie.

Da rådhuset blev indviet på dronning Maries fødselsdag den 28. oktober 1830, var det et hus i en række af huse i Storegade. I den forstand var rådhuset byens hus blandt andre som amtsgården var landets gård blandt andre gårde. Det blev ændret med gadegennembruddet lige over for rådhuset i perioden 1868-70 og etableringen af Rådhusgade. Idéen var hentet fra Flensborg, hvor Sønderjyllands førende arkitekt efter C.F. Hansen, L.A. Winstrup, i 1853 havde fået lavet en Rådhusgade, der forbandt den nye banegård med rådhuset. Med et var C.F. Hansens rådhus blevet et fikspunkt for enden af gaden, mens byens politiske og økonomiske poler var blevet bundet sammen af Rådhusgade.

Gennem årene har rådhuset dannet rammerne for store og små begivenheder. Det var således her byrådet den 24. marts 1848 besluttede at tilslutte sig den slesvig-holstenske bevægelse, og her byens skibstømrere den 28. marts samme år stimlede sammen for at markere deres danske sindelag over for bystyret.

Bygningen har også sat sit præg andre steder i byen, hvor man på flere bygninger, f.eks. Klinkbjerg 2 og Ramsherred 36, kan genfinde stiltræk fra rådhuset.

Rådhuset hører ikke til blandt C.F. Hansens ypperste bygninger. Dertil skulle der tages for mange kompromisser med bystyres lavpraktiske og økonomiske hensyn. Alligevel havde C.F. Hansen format til at skabe en af byens mest markante bygninger. Men efter næsten 500 år på stedet indtager rådhuset en så central historisk, arkitektonisk og byplanmæssig position i Aabenraa, at der ikke er plads til hovsa-løsninger.

C.F. Hansens rådhus, som den ser ud i dag med skulpturen "Klippedyret" udført af Claus Ørntoft i 1996 foran trappen.

Foto:.Jørgen Toft Jessen.