El til Sønderjylland

af museumsinspektør Kim Furdal

Bragt i JydskeVestkystens Aabenraa udgave den 15. november 2010.

Så sker det, som længe har været i sigte. Enstedværket lukker i 2013. Stedet betyder ikke længere noget i det moderne samfund. Kan en vare produceres billigere og bedre et andet sted, flytter virksomheden. Kan en offentlig institution drives billigere og bedre et andet sted, flytter den eller bliver sammenlagt med en anden. Kun de som bor det pågældende sted, bliver tilbage.

Sådan var det ikke, da forgængeren Sønderjyllands Højspændingsværk begyndte at producere strøm i oktober 1924 med den legendariske Jes Christiansen som direktør. Indvielsen måtte dog vente til den 23. maj 1925, da kong Christian X gæstede byen. For Jes Christiansen var Sønderjyllands Højspændingsværk til for Sønderjyllands skyld og en del af hans nationale arbejde for landsdelen og fædrelandet. Et rigt erhvervsliv var det bedste værn mod en grænseflytning. Derfor tog Jes Christiansen i 1947 initiativet til oprettelsen af Sønderjysk Erhvervsråd. Blandt de konkrete projekter erhvervsrådet tog initiativ til, var mælkekondenseringsfabrikken SAMDEN ("Sønderjysk Andels Mælkekondensering"), der i 1959 blev placeret som nabo til Enstedværket.

Ved Genforeningen fandtes der en række lokale jævnstrømsværker rundt om i Sønderjylland som mange andre i Danmark. I Aabenraa holdt Aabenraa Elektricitetsværk således til i en bygning bag Ramsherred 51. Der fandtes kun enkelte højspændingsværker på Sjælland og i Østjylland, så etableringen af Sønderjyllands Højspændingsværk bragte for alvor landsdelen i front inden for elektricitetsforsyning.

Der blev bestemt ikke gået på kompromis, da man opførte arkitekt Jep Finks meget smukke bygning. Bygningen signalerede meget tydeligt over for omverdenen, at Sønderjylland nu var på vej ind i det moderne samfund. Desværre har eftertiden ikke forstået at værdsætte bygningens åbenlyse kvaliteter.

Foto: Museum Sønderjylland, ISL-Lokalhistorie.

Det blev også markeret rent bygningsmæssigt. Andelsselskabet Sønderjyllands Højspændingsværk blev etableret i 1922 og valgte arkitekt i Aabenraa, Jep Fink, til at tegne det nye elektricitetsværk. Aabenraa Kommune stillede en grund på havnen frit til rådighed for værket, og her stod Sønderjyllands Højspændingsværk frem til 1992, da det blev revet ned. Dermed mistede Aabenraa et meget markant bygningsværk i Bedre Byggeskik med en række smukke bygningsdetaljer. Turbinehallen var en oplevelse med skakternet flisegul og malerier af kunstneren Troels Trier. Her kunne man se Thor med sine bukke som repræsentant for den utæmmede elektricitet sammen med den tæmmede anvendelse af elektriciteten på landet og i byen.

Værket producerede 5,4 mio. KW i 1925, men snart voksede forbruget, som gjorde arbejdet til et evigt kapløb med kunderne om at imødekomme forbruget. I 1939 blev værkets kapacitet forøget til 38 mio. Og i slutningen af 1990’erne målte man produktionen i giga Watt timer, og dem producerede værket på dette tidspunkt mellem 3000 og 4000 af om året.

Luftfoto af Enstedværket fotograferet inden udvidelsen i 1979.

Foto: Museum Sønderjylland, ISL-Lokalhistorie.

Sønderjyllands Højspændingsværk blev udvidet flere gange, men efter Anden Verdenskrig var udvidelsesmulighederne på havnen i Aabenraa udtømte og i 1958 blev der bygget et nyt kraftværk ved Styrtom. Allerede i 1965 kom den første udvidelse. I 1969 blev der opført en ny blok 2 og ti år efter fulgte blok 3, der blev bygget i samarbejde med det tyske selskab Nordwestdeutsche Kraftwerke. I begyndelsen af 1980’erne var der behov for en udvidelse af havnekapaciteten, så værket kunne modtage oversøisk kul fra store skibe. Samtidig blev værket udvidet med et flyveaskeanlæg. Med havneudvidelsen fik Enstedværket Nordeuropas største kul- og oliehavn for kraftværker. Endelig fik værket i 1998 en enhed til afbrænding af biomasse, dvs. halm.

Efter energikrisen i 1973 blev det rentabelt at levere fjernvarme fra Enstedværket til Aabenraa og i 1975 stod anlægget færdigt. I begyndelsen af 1980’erne overvejede Sønderjyllands Amt, at udvide fjernvarmeledningsnettet til Rødekro, Gråsten, Broager, Sønderborg og Augustenborg. Planen blev ikke realiseret, da Sønderborg valgte naturgas, men i 1988 blev fjernvarmenettet udvidet til Rødekro. Senere blev Styrtom, Stubbæk og Hostrupskov koblet til.

Med etableringen af Enstedværket indgik Sønderjyllands Højspændingsværk i nye samarbejder. Allerede i 1956 indgik Sønderjyllands Højspændingsværk i Elsam, et samarbejde mellem alle kraftværker i Jylland og på Fyn, som gjorde værket til et knudepunkt i et større forsyningsnet. I 2000 blev dette samarbejde til aktieselskabet Elsam A/S, og dermed forsvandt det gamle navn Sønderjyllands Højspændingsværk. Seks år efter blev DONG Energy etableret ved en sammenlægning af de danske energiselskaber, som gjorde Enstedværket til en brik i en samlet dansk energiforsyning. Dermed er der også for længst vinket farvel til idéen om værket som en tjener for landsdelens erhvervsmæssige og nationale interesser.