Rugkobbelskolen

- Et nybrud i dansk skolebyggeri

af museumsinspektør Kim Furdal

Bragt i JydskeVestkystens Aabenraa udgave den 7. august 2011.

Med udtrykket "gå i skole", tænker vi oftest på undervisningen, lærerne, viden og skolekammeraterne. Men hvad med skolen som bygning og bygningskultur? Bygningerne forsvinder ofte for øjnene af os med mindre de er nedslidte eller på anden vis stiller sig i vejen for undervisningen. Det kan der ellers være grund til i en tid med skolenedlæggelser og sammenlægninger, hvor kulturhistoriske værdier og arkitektoniske perler meget let kommer i klemme. Aktuelt står Rugkobbelskolen således foran en større udbygning.

Luftfoto af Rugkobbelskolen.

Med sine længer, lange gange og små grønnegårde hørte skolen ved opførelsen i midten af 1950’erne til blandt det spirende velfærdssamfunds mest avancerede institutionsbyggerier.

Foto: Museum Sønderjylland, ISL-Lokalhistorie.

Rugkobbelskolen blev til i første halvdel af 1950’erne, som et barn af det store babyboom under krigen og den store udbygning af området omkring Tøndervej i mellemkrigsårene. Fra 1941 bidrog Aabenraa boligforening også til væksten i elevtallet. Nærmest på trods af materialemangel skød foreningens sociale boligbyggeri i disse år op omkring Tøndervej, Farversmøllevej og Sandved.

Allerede ved Befrielsen stod det klart, at der skulle ske noget for at afhjælpe situationen ved Tøndervej. I anledning af skolevæsenets 25 års jubilæum i 1945 blev tanken luftet om en skole ved Tøndervej, og det følgende år satte borgmester Georg Buchreitz så gang i den politiske proces. Men det var ikke let på et tidspunkt, hvor materialemanglen var mærkbar. For at sætte byggeriet i gang skulle der søges tilladelse hos Undervisningsministeriet, og svarede man her nej, måtte man vente og søge det følgende år. I 1949 udskrev kommunen en arkitektkonkurrence til en ny skole, men først i juni 1951 kom ministeriet med en materialebevilling på 200.000 kr. for året 1951/52. Så var det ellers om at komme i gang. Allerede august samme år kunne byrådet godkende et skitseprojekt for byggeriet.

Den klassiske skolebygning, Statsskolen i Aabenraa (opf. 1905), der emmer af klassisk dannelse.

Rugkobbelskolen var velfærdssamfundets og modernismens opgør med denne type af skolebyggerier.

Foto: Museum Sønderjylland, ISL-Loklahistorie.

Dansk skolebyggeri og offentligt byggeri var i første halvdel af 1950’erne i opbrud. Med inspiration fra bl.a. USA og Japan lagde skolebyggeriet sig ned i midten af 1950’erne som såkaldt "groundscrape" byggeri. Man gik væk fra den traditionelle høje skolebygning, som bl.a. Nygade Skole og Statsskolen er klassiske eksempler på. I stedet eksperimenterede arkitekterne med organisk byggeri i et eller to planer med opdeling af skolen i små fysiske enheder.

Rugkobbelskolen blev et af de tidligste eksempler i Danmark på en skole, der brød med det traditionelle skolebyggeri og i stedet arbejdede med en skole, hvor arkitekturen skulle støtte undervisningen ved bl.a. at opbryde skolen i mindre enheder. Der er ingen tvivl om, at resultatet skal tilskrives den arkitektkonkurrence, der blev udskrevet. 65 arkitekter deltog i konkurrencen, som blev vundet af arkitekt Otto Frankild i København.

To af de oprindelige gulstensbygninger i et plan med skrå tag.

Foto: Kim Furdal.

Som begrundelse for valget af Otte Frankild fremhævede dommerkommitéen bl.a. de skolemæssige fordele ved forslagets lave bebyggelsesform. "Klasselokalernes særlige udformning har med hensyn til konstruktion og belysning og elevernes særegne anbringelse vakt interesse hos byrådets repræsentanter, der er skolefagfolk. Desuden har man lagt vægt på, at det er smukt indarbejdet i forhold til stadion både i henseende til festsalens og gymnastiksalens anbringelse…". Hvad der ikke blev nævnt i dommerudtalelsen, men som også spillede en vigtig rolle for byrådet, var muligheden for at opføre skolen i flere etaper.

Otto Frankild (f. 1918) hører til blandt de mest markante modernistiske arkitekter i efterkrigsårene, som i 1940’erne og 1950’erne vandt mange af de konkurrencer, han deltog i. I 1948 vandt han førstepræmie for Arbejderhøjskolen i Esbjerg (opf. 1955) og i 1949 førstepræmien for Aalborghallen (opf. 1953). Rugkobbelskolen hører endnu i dag til i denne klasse og er bl.a. opført i Kunstindeks Danmark. Som havearkitekt havde kommunen allieret sig med en af landets ypperste havearkitekter C. Th. Sørensen.

Første etape af byggeriet blev indviet den 6. januar 1954. I den forbindelse bemærkede borgmester Jens Gjelstrup bl.a., at byggeriet havde fordoblet byens gæld. Undervisningsminister Julius Bomholt fremhævede den store kulturelle indsats og den pædagogiske sans, som prægede byggeriet, der gjorde klasseværelserne til hyggelige dagligstuer. "… katederet er blevet fjernet – tillykke med det" udtalte Julius Bomholt. Otto Frankild understregede ved indvielsen, at der kun var tale om første etape. I foråret 1956 kom ministeriet materialebevilling for anden etape, som stod færdig i juni 1958.

En af gangene, der endnu står næsten uberørt siden opførelsen i midten af 1950’erne.

Foto: Kim Furdal.

Aabenraa er ikke rig på bygninger fra tiden efter 1945, som hører til i arkitekturens superliga. Det er værd at erindringer, når man nu skal i gang med at udbygge skolen. Lad os få tilbygninger, som er Rugkobbelskolen og arkitekt Otto Frankild værdig!