Postholdergården

af museumsinspektør Kim Furdal

Bragt i JydskeVestkystens Aabenraa udgave den 30. juli 2011.

Sønderjylland er ikke rig på rokokoarkitektur, men et af de fineste eksempler er den såkaldte Postholdergård, Søndergade 20, som rettelig var postmesterens bolig og posthus i Aabenraa. Her ligger den fint i svinget i selskab med bygninger fra 1800-tallets sidste halvdel, som er med til at fremhæve bygningen. Bag huset afgrænses ejendommen mod engene ved Brundlund Slot af Mølleåens løb. Det er et fornemt patricierhus opført 1758 for postmester Hermann Daniel Linde. Opførelsestidspunktet var ikke tilfældigt. Fredsafslutningen efter Store Nordiske Krig i 1721 og dermed gode muligheder for skibsfarten havde bragt velstand til Aabenraa, som blomstrede i midten af 1700-tallet. Bygningen var byens posthus frem til 1852, da postvæsenet tillod, at postmester Moltke solgte bygningen, da han flyttede. Siden har huset haft flere ejere inden øjenlæge dr.med. A. Beyer og hans kone Kirstine Beyer købte huset i 1930.

Bygningen hører i dag så absolut til en af Aabenraas arkitektoniske perler, og det er ikke uden grund, at den allerede blev fredet ved den første fredningsrunde efter Genforeningen i 1921.

Det er en toetagers bygning med helvalmet tag, som er med til at afgrænse huset fra nabobygningerne. Facaden afgrænses i hjørnerne af rustikke kvadre, ligesom facaden er opdelt af to kvadremuringer omkring midterpartiet med hoveddøren. Et meget bemærkelsesværdigt træk er brynene, dvs. de murede svungne profilerede gesimsbånd over vinduerne. Det er et yndet motiv i tiden, som man finder flere steder i Sønderjylland, bl.a. Slotsgade 14 og 23 i Aabenraa samt hofpræstens hus i Augustenborg. Foran den store senbarokke dør med overvindue er der en stor statelig dobbeltløbstrappe med smedejernsgitter. Bag bygningen står muligvis den dygtige aabenraa-bygmester Lorentz Jacobsen, som bl.a. har opført Kliplev kirkes våbenhus. Han er nævnt som en mulig bygmester til Slotsgade 14 og 29 i Aabenraa og Augustenborg Slot, selv om der også er gode argumenter for at tilskrive arkitekten J.G. Rosenberg æren for slottet. I alt fald synes en række bygningsdetaljer at antyde et fælles faderskab, der rækker uden for Aabenraa.

Bygningen har formentlig været forbillede for Slotsgade 14 med sine karakteristiske bryn over vinduerne.

Måske har de to bygninger fælles bygmester Lorenz Jacobsen.

Foto: Kim Furdal.

Lorenz Jacobsen var en fremtrædende murermester, arkitekt og snedker, der som ung kom til Aabenraa i 1745, hvor han fik borgerskab i byen. Han kom fra Stubbæk og giftede sig samme år. I 1762 giftede han sig for anden gang med enken Metta Christina Peters, datter af degnen i Stubbæk. De boede på Klinkbjerg, og her byggede han et nyt hus. De mange byggearbejder bragte velstand til familien, og snart var Lorenz Jacobsen en af de højst beskattede i Aabenraa. Han var bykæmner i perioden 1765-1779, hvor han bl.a. stod for betydelige reparationer på byens rådhus. Kirken havde også glæde af Lorenz Jacobsen, som i 1785 foretog en hovedreparation af Sct. Nikolai kirke

Det er uklart, hvornår postholdergården fik en prydhave, men allerede korngrosserer Mathias Nielsen, som ejede stedet i 1920’erne, anlagde et rundt bassin i haven og anskaffede den bronzestatue, som endnu står i bassinet. Med enkelte mindre ændringer ser haven endnu ud, som da ægteparret Beyer anlagde den i 1933. Haveplanen er lavet af havearkitekt Hans Kayser fra Heidelberg, efter engelsk forbillede som en nyklassicistisk have med vægt på symetriske former og en opbygningen i mindre haverum.

Når man kommer ind på gårdspladsen mødes man af det hvidmalede stakit med rosenbuen, der indrammer indgangen til haven. Haven ligger skævt for huset, men husets symmetriske midterakse fortsætter ned gennem haven, som afsluttes af det lille ottekantede lysthus, tegnet af arkitekt Jep Fink.

Blik ned gennem midteraksen i haven, der ligger i forlængelse af midteaksen i huset, og som slutter ved Jep Finks havehus.

Foto: Kim Furdal.

Efter at det i 1982 lykkedes at få haven fredet, solgte fru Beyer det følgende år ejendommen til Kreditforeningen Danmark, men kreditforeningen fandt hurtigt huset for lille, og i 1993 blev ejendommen overtaget af ”Fonden til bevarelse af Postholdergården”, idet kommunens gartnerafdeling stod for plejen af haven. Fonden stod i slutningen af 1990’erne for en større renovering af bygningen, og i 2000 blev dens officielle betegnelse ”Den gamle Postgård” efter en del diskussion om forskellen mellem en postholder og en postmester. I 2003 valgte bestyrelsen imidlertid at sælge bygningen til skibsreder Hans Michael Jebsen, da det ikke var lykkedes at skaffe penge til en indvendig renovering af bygningen. Salget gjorde det endvidere muligt at indfri et lån, som Aabenraa kommune havde givet fonden. Dermed var bygningen igen kommet på private hænder, men med den klausul, at der skal være offentlig adgang til haven, som drives og vedligeholdes af Fonden.

Den store senbarokke hoveddør med overvindue og den dobbeltløbede trappe.

Foto: Kim Furdal.