Orgelbyggergården

af museumsinspektør Kim Furdal

Bragt i JydskeVestkystens Aabenraa udgave den 7. september 2011.

I modsætning til Flensborg har Aabenraa ikke mange rester af fordums så rige købmandsgårde, der var rygraden i byens økonomi. Endnu kan man i Ramsherred 37-39, der var købmand Voetmanns domicil, få en fornemmelse af en købmandsgård. Den mest velbevarede og på samme tid mest atypiske er dog Orgelbyggergården, Storegade 24, der har dannet de fysiske rammer for orgelfirmaet Marcussen & Søn siden 1856. På dette tidspunkt havde firmaet 50 år med i bagagen siden Jürgen Marcussen i 1806 leverede det første orgel til Seminariet i Tønder og dermed grundlagde firmaet.

Baggrunden for etableringen var udviklingen af den europæiske kirkemusik fra slutningen af middelalderen. Oprindelig var kirkemusik enstemmig korsang, men efter reformationen udvikledes salmen i den lutherske del af Europa. Fra slutningen af 1600-tallet og op gennem 1700-tallet fik orglet dermed langsomt den plads i gudstjenesten, som det har beholdt frem til i dag.

Jürgen Marcussen blev født i 1781 i Snogbæk, og det var under beskedne forhold her, at han i 1811 fik koncession af Frederik VI til at udøve orgelbyggerhåndværket i Slesvig og Holsten. Firmaet opnåede meget hurtigt et godt ry og fik mange opgaver, så først flyttede han firmaet til Skovbølgård i Felsted sogn og i 1830 købte han Storegade 24 i Aabenraa til sine mere end 20 beskæftigede medarbejdere.

Det klassicistiske forhus mod Storegade, opført i Flensborgsten før 1844. Foran hovedindgangen ses den dobbeltløbende trappe med smedejernsgitter.

Foto: Kim Furdal.

På dette tidspunkt bestod gården af det store vinkelbyggede toetagers forhus, der er opført før 1844 i gule sten. Dette betyder, at huset meget vel kan være byens ældste murstenshus. Skal man tro en mursten i forhusets gårdside med indskriften 1723, er forhuset opført dette år i flensborgsten og vinkelfløjen føjet til mellem 1723 og 1744 i gule "normalsten". Det var næppe uden grund, at Marcussen valgte et murstenshus. Som en del af arbejdet havde han brug for et støberi til at lave orgelpiberne, og af hensyn til brandfaren var et murstenshus ideelt. Formentlig er vinkelfløjen opført af justitsråd Christopher Trogelius Koch, der fra 1730 til sin død i 1775 drev Jørgensgård teglværk, hvad der muligvis kan forklare skiftet i teglsten.

Orgelgården er det eneste sted i Aabenraa, hvor man endnu kan se de aftrappede sidebygninger.

Foto: Kim Furdal.

I forlængelse af vinkelhuset følger et seks fags sidehus med et stort tagudhæng, som Marcussen enten overtog som en nybygning eller lod opføre umiddelbart efter overtagelsen af ejendommen i stedet for en ældre bygning. Under alle omstændigheder gik der ikke lang tid, før det ekspansive firma igen havde brug for yderligere plads. I 1859 blev det grundmurede treetagers tværhus modsat forhuset opført. Det gik så godt for firmaet, at Marcussen i taknemmelighed satte en indskrift over porten med "Soli Deo Gloria/IAM 1859" (gud alene æren) i støbejern.

Tværbygningen for enden af gården opført 1859.

Bygningen rummer bl.a. administration og den ni meter høje orgelsal.

Foto: Kim Furdal.

Som navnet siger, er der tale om et familiefirma, der frem til 1864 hovedsagelig leverede orgler til kunder i Kongeriget og Sverige. Efter indlemmelsen i kongeriget Preussen i 1867 og det tyske rige i 1871 fik firmaet hele Tyskland som hjemmemarked. Der blev dog stadig leveret orgler til det nordiske marked. Med Genforeningen skiftede markedsforholdene igen, og firmaet begyndte på ny at levere orgler til Danmark.

Som for 150 år siden er der i udpræget grad tale om en håndværksmæssig produktion, hvor mange forskellige håndværksfag spiller sammen for at bygge et orgel helt fra bunden. Orgelgården rummer derfor en række forskellige rum og værksteder, tegnestue, smedeværksted, snedkerværksted, pibeværksted og intonationsværksted, der indgår i processen inden orglet samles i den ni meter høje orgelsal. Hvert eneste orgel skabes til det specifikke rum, hvor det skal stå og har således sin egen historie, der indgår som en del af firmaets historie. Firmaet kender sine orgler og har et omfattende arkiv, som man kan trække på ved bl.a. restaureringsarbejder. Historien spiller derfor en central rolle for Marcussen & Søn. Her finder man også en væsentlig del af forklaringen på den meget smukke tilstand, som "Marcussens Orgelgård" befinder sig i. Nok blev orgelgården fredet i 1977, men forudsætningen herfor er også et firma, der gennem årene har værdsat firmaets historiske dimension.

Det kan være en blandet fornøjelse at ligge på byens hovedstrøg. Porten ind til Orgelbyggergården blev lukket for en del år siden, og det kræver tilladelse for at komme ind. Har man mulighed for at deltage i Turistbureauets byvandringer eller andre, som har adgang til gården, kan det kun anbefales. Orgelbyggergården er virkelig en trestjernet seværdighed, kulturhistorisk som arkitektonisk.